Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1607623_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
7. marts 2016
2016-470
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. januar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 255:
Hvor stor en del af landanlæggene – bane og vej – vil blive etableret, selv om en
Kattegatforbindelse ikke bliver bygget? Her tænkes på motorvej til Kalundborg,
opgradering af bane m.v.
Svar:
Som udgangspunkt er der pt. ingen besluttede og finansierede vej- eller bane-
projekter, som vil indgå som en del af landanlæggene for en eventuel Kattegat-
forbindelse.
Der foreligger en afsluttet VVM-undersøgelse for Kalundborgmotorvejens 3.
etape (også kaldet Skovvejens 3. etape) og en politisk beslutning om en fastlæg-
gelse af linjeføringen herfor, som følger den såkaldte ”nybygningsløsning”. Der
er dog hverken lavet anlægslov eller truffet beslutning om finansieringen af 3.
etape på nuværende tidspunkt. De øvrige vejanlæg, som er forudsat i den stra-
tegiske analyse for en Kattegatforbindelse, vurderes ikke at være aktuelle uden
en Kattegatforbindelse.
Anlægsskønnet for Kalundborgmotorvejens 3.etape er i den strategiske analyse
anslået til ca. 1,9 mia. kr. ud af et samlet anlægsskøn på ca. 118 mia. kr. (2015-
priser).
For jernbanen forelægger der ingen planer om etablering af baneanlæg, sådan
som de er forudsat i den strategiske analyse.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt