MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2016
2016-459
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 14. januar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Spørgsmål nr. 247:
Dagbladet Ringkøbing-Skjern beskriver i artiklen ”Ulykke kostede tre livet”, 13.
januar 2016, at tre mennesker desværre er blevet dræbt i en bilulykke nær Lem
i Ringkøbing-Skjern Kommune, og at der er sket flere ulykker i netop dette
kryds. Vil ministeren oplyse, om Vejdirektoratet har set på dette kryds og over-
vejet at lave nogle trafiksikkerhedsmæssige tiltag? Er det pågældende kryds på
Vejdirektoratets liste over ”sorte pletter”, som skal gøres mere sikre?
Svar:
Jeg har indhentet nedenstående svar i Vejdirektoratet.
”Vejdirektoratets udpegning af sorte pletter er baseret på en femårig udpeg-
ningsperiode. I den netop afsluttede femårsperiode 2011 – 2015 har politiet i
det pågældende kryds registreret én ulykke, der omfatter en personskadeulyk-
ke. For at et kryds udpeges som sort plet, skal der være registreret fire person-
skadeulykker over fem år. Med afsæt heri er krydset ikke udpeget som en sort
plet. Den ulykke, der fandt sted den 12. januar, indgår i de opgjorte ulykker for
2016 og er dermed ikke inkluderet i den nuværende udpegning.
Vejdirektoratet har tidligere haft fokus på krydset, og der er i 2011 gennemført
en såkaldt ”grå” strækningsanalyse af statsvejen fra Røgind til Skjern. På davæ-
rende tidspunkt var der i den forudgående femårsperiode registreret fem ulyk-
ker i krydset, hvor én ulykke var med personskade og fire med materielskade. I
den forbindelse blev krydset bygget om, således at oversigten blev forbedret fra
sidevejene.
I 2015 har Vejdirektoratet desuden foretaget en ombygning af krydset i forbin-
delse med projektet for etablering af korridorer for vindmølletransporter. Om-
bygningen betød, at vindmøller kunne komme lettere rundt i krydset bl.a. ved,
at der blev etableret et overkørbart areal i sydsiden af krydset. Inden ombyg-
ningen blev igangsat var projektet i høring hos Ringkøbing-Skjern Kommune.