MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. januar 2016
2015 - 6788
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 13. januar 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Spørgsmål nr. 240:
Vil ministeren bekræfte, at der lå en gammel beslutning fra år 2000 om, at in-
vesteringstilskuddet skulle afskaffes i 2016 og overgå til bloktilskud, men at
den tidligere indenrigsminister i 2015 besluttede at udskyde denne udfasning
indtil en ny model var på plads for at sikre en stabil økonomi til banerne?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der i forbindelse med de daværende amters overtagelse af
privatbanerne i 2000 blev forudsat, at staten i en overgangsperiode indtil 1.
januar 2015 skulle yde et investeringstilskud til privatbanerne, hvorefter inve-
steringstilskuddet skulle omlægges til bloktilskud og fordeles efter de generelle
fordelingskriterier herfor.
Jeg kan ikke udtale mig om den tidligere regerings intentioner om at indføre en
ny model. Men jeg kan bekræfte, at det fremgår af den tidligere regerings ud-
melding den 20. marts 2015, at den ville gennemføre en supplerende undersø-
gelse af området før den ville tage endeligt stilling til den fremtidige finansie-
ring af privatbanerne, og at den ønskede, at den forudsatte omlægning af inve-
steringstilskuddet til bloktilskud fra 2016 skulle udskydes, til resultatet af den
supplerende undersøgelse lå klar.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt