TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 234: MFU spm. om, hvilke muligheder en kommune har for at pålægge en bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvis ejeren lader den forfalde, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

1. februar 2016

2016 - 410

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 13. januar 2016 stillet mig følgen-

de spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Merete Dea Larsen (DF).

Spørgsmål nr. 234:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder en kommune har for at på-

lægge en bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvis ejeren lader den for-

falde. Særlig interesse har sager, hvor huset er vurderet bevaringsværdigt, idet

det at lade en bygning forfalde vel er det modsatte af at bevare det. Ministeren

bedes desuden oplyse, hvilket regelsæt sådanne sager med mislighold af byg-

ninger falder ind under.

Svar:

Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Mislighold af bygninger falder ind under byggeloven. Det er Transport- og

Bygningsministeriet, der er regeludstedende myndighed med hensyn til bygge-

loven, og det er kommunerne, der er bygningsmyndighed. Det fremgår af byg-

geloven, at såfremt en kommune bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal

den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betyd-

ning.

Kommunerne har i medfør af byggeloven mulighed for at pålægge en bygnings-

ejer at vedligeholde sin ejendom, hvis den misligholdes efter byggelovens § 14

og § 17.

I medfør af byggelovens § 14 skal ejeren af en ejendom sørge for at vedligeholde

både bygningerne og de ubebyggede arealer på ejendommen, så de ikke frem-

byder fare for ejendommens beboere eller andre, eller på anden måde er be-

hæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under

hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Kommunen har, når det drejer sig om manglende vedligeholdelse, adgang til at

meddele påbud til bygningsejeren om afhjælpning af væsentlige mangler efter

byggelovens § 17. Såfremt et påbud ikke efterkommes, kan ejeren ved dom un-

der tvang af fortløbende bøder pålægges at berigtige forholdet, jf. § 17, stk.2.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 234: MFU spm. om, hvilke muligheder en kommune har for at pålægge en bygningsejer at vedligeholde sin ejendom, hvis ejeren lader den forfalde, til transport- og bygningsministeren

Hvis der ved dom pålægges et påbud om at berigtige et ulovligt forhold, som

ikke efterkommes inden for den fastsatte frist, og tvangsbøder heller ikke fører

til, at der sker lovliggørelse, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige

til forholdets berigtigelse på ejerens bekostning, jf. § 17, stk. 3.

Kommunen har endvidere adgang til at meddele påbud om afhjælpning af fare-

forvoldende mangler efter byggelovens § 18, når manglen frembyder fare for

ejendommens beboere og andre. Når et af kommunen meddelt påbud om at

afhjælpe mangler, der frembyder fare, ikke efterkommes, kan kommunen uan-

set byggelovens § 17 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens be-

kostning, jf. byggelovens § 18, stk. 2.

Det er Erhvervs- og Vækstministeriet, som er myndighed med hensyn til plan-

loven. Forhold vedrørende bygningers status som enten fredede eller beva-

ringsværdige reguleres i planloven. Det er som hovedregel kommunerne, der

udpeger og har ansvaret for bevaringsværdige bygninger. Udpegning af beva-

ringsværdige bygninger sker enten i kommuneplanen eller i en lokalplan. Lo-

kalplaner gælder kun for bygningsændringer og nybyggeri efter lokalplaners

vedtagelse.

Slots- og Kulturstyrelsen kan ligeledes udpege bygninger som bevaringsværdi-

ge, og kommunerne har også ansvaret for de bygninger, Slots- og Kulturstyrel-

sen har udpeget som bevaringsværdige. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der er

fredningsmyndighed. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig

bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhisto-

riske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har

regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det

ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene

omhandler bygningens ydre.

Bevaringsværdige bygninger er omfattet af byggeloven og bygningsreglementet

(BR15), og kommunerne kan således i henhold til ovenævnte bestemmelser i

byggeloven pålægge ejeren af en bevaringsværdig bygning at vedligeholde den,

hvis den misligholdes.

For bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af et plangrundlag i medfør af

planloven, gælder fortsat de bestemmelser for ombygninger, forandringer mv,

som fremgår af plangrundlaget, selvom det ansøgte byggeri ikke er omfattet af

bygningsreglementets bestemmelser. Det gælder eksempelvis for de byggear-

bejder, der er omfattet af kap. 1.6 i bygningsreglementet, som kan opføres uden

tilladelse og anmeldelse. Det vil sige, at selvom en ansøgning om ombygning af

en garage el. et udhus ikke skal behandles i medfør af bygningsreglementet, er

ombygningen fortsat omfattet af eksempelvis de bestemmelser for ombygnin-

ger, der er fastsat i en lokalplan, som den bevaringsværdige bygning er omfattet

af.”

Med

venlig

hilsen

Side 2/3

Side 3/3

Hans Chr. Schmidt