Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1591539_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. januar 2016
2016-366
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 11. januar 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 225:
Mener ministeren, at det vil være muligt at lave en etapeopdelt gennemførelse af
den 3. limfjordsforbindelse for at komme hurtigere i gang med projektet?
Svar:
Med
Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturen
af
24. juni 2014 blev forligspartierne (S, RV, V, DF, LA, K) enige om, at linjeføringen
for en 3. Limfjordsforbindelse skulle fastlægges i Egholmlinjen. Egholmlinjen er
en 20 km lang motorvej vest om Aalborg med fjordkrydsning via øen Egholm.
Som det fremgår af vedlagte kortbilag, er der både nord og syd for Limfjorden
planlagt flere tilslutningsanlæg, som vil kunne være grundlag for en etapeopdeling
af anlægsprojektet.
I VVM-undersøgelsen af en 3. Limfjordsforbindelse fra 2011 blev der ikke arbejdet
med etapeopdeling. Vejdirektoratet kan dog beregne et anlægsoverslag for en given
delstrækning på baggrund af nogle mere overordnede antagelser om vejlængde mv.
Vejdirektoratet skønner anlægsudgifterne til ca. 1,2 mia. kr. for en første etape fra
E45 til Hobrovej og til ca. 1,5 mia. kr. for en første etape fra E45 til Ny Nibevej. An-
lægsoverslagne for de pågældende deletaper er behæftet med usikkerhed.
Det samlede anlægsbudget for en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm er beregnet
til ca. 6,7 mia. kr., og jeg hæfter mig ved, at formålet med projektet er at aflaste de
eksisterende fjordforbindelser og forbedre trafikafviklingen for den fjordkrydsen-
de trafik. En første etape vil forbedre trafikafviklingen på vejnettet i den sydlige
del af Aalborg, men ikke forholdene for den fjordkrydsende trafik.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt