Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1590979_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. januar 2016
2016-261
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 7. januar 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 221:
Kan ministeren oplyse, hvilke muligheder staten har for at støtte etablering af
en støjvold på strækningen langs motorvej E45 ved Vestre Primærvej i Støv-
ring, som beskrives i artiklen ”Ønske om støjvold” i Nordjyske den 22. decem-
ber 2015?
Svar:
Som bekendt afsatte partierne bag
Aftalen om en grøn transportpolitik
(V, S,
DF, LA, RV, SF og K) ca. 400 mio. kr. til en pulje til støjbekæmpelse langs
statsveje og jernbaner. Med
Aftale om energieffektive transportløsninger,
støjbekæmpelse og trafiksikkerhedsbyer
af 14. november 2013 blev støjpuljen
fuldt udmøntet. Aktuelt er der således ikke afsat midler til støjbekæmpelse
langs statens veje.
Med afsæt i artiklen i Nordjyske af 22. december 2015 har jeg noteret, at der
over en længere periode har været drøftelser mellem Rebild Kommune og
grundejerforeningen Stensgården om etableringen af den pågældende støjvold,
men at kommunen indtil videre ikke har ønsket at prioritere projektet. Senest
har kommunens teknik- og miljøudvalg på et udvalgsmøde den 7. december
2015 besluttet ikke at prioritere projektet i kommunens budget for 2017.
Jeg hæfter mig dog også ved, at tre byrådspolitikere fra Venstre har anmodet
teknik- og miljøudvalget om at genoptage sagen, og såfremt Rebild Kommune
ønsker det, vil Vejdirektoratet kunne være behjælpelig med yderligere belys-
ning af mulighederne for etableringen af en støjvold ved Vestre Primærvej i
Støvring.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt