Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1568093_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2015
2015-6305
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. oktober 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 22:
I forbindelse med DSB Øresunds ophør og sammenlægning med DSB i decem-
ber 2015 bedes ministeren oplyse, om den tryghedsbemanding, som er gælden-
de på DSB’s strækninger øst for Storebælt (2 togførere i aftentimerne kl. 20.00-
04.00, alle ugens dage), vil blive gældende på strækningen Københavns Luft-
havn – København H – Helsingør, som ikke under DSB Øresund var omfattet
af tryghedsbemanding. I benægtende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor den
højfrekvente strækning med mange passagerer ikke bliver omfattet af de sam-
me bestemmelser for tryghedsbemanding, som DSB’s øvrige strækninger øst
for Storebælt.
Svar:
DSB-kontrakten, der er indgået på baggrund af aftale af 10. marts 2015 mellem
den daværende regering (S og RV) og SF og Enhedslisten om passagertogtrafik
i Danmark 2015-2024, indeholder ingen krav om tryghedsbemanding.
Jeg har i øvrigt forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser følgende:
”DSB har indgået aftale med Dansk Jernbaneforbund om tryghedsbemanding i
forbindelse med DSB Øresund A/S’s ophør og sammenlægning med DSB SOV.
Det fremgår i det aftalte, at der etableres tryghedsbemanding fra torsdag til
lørdag mellem kl. 22.00 og 04.00 på strækningen Kastrup-København H-
Helsingør. Det blev samtidig aftalt ikke at ændre på tryghedsbemandingen i
øvrigt. Af historiske årsager og grundet tidligere servicekoncepter (flere togper-
sonaler i togene), er der tryghedsbemanding alle dage i den øvrige del af Øst-
danmark, dette på trods af, at det ikke er DSB’s vurdering, at der er behov for
tryghedsbemanding alle dage.
Det er således, for nuværende, DSB’s vurdering, at der er behov for trygheds-
bemanding på landsplan på fredage og lørdage i tidsrummet 22-04.”
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om den tryghedsbemanding, som er gældende på DSB’s strækninger øst for Storebælt (2 togførere i aftentimerne kl. 20.00-04.00, alle ugens dage), vil blive gældende på strækningen Københavns Lufthavn – København H – Helsingør, som ikke under DSB Øresund var omfattet af tryghedsbemanding, til transport- og bygningsministeren
1568093_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt