Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1589750_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. januar 2016
2016-193
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 6. januar 2016 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lea Wermelin (S).
Spørgsmål nr. 213:
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser (positive og nega-
tive) i forbindelse med DSB’s indstilling af IC Bornholm og den nuværende
løsning for rejsende til og fra Bornholm.
Svar:
DSB oplyser, at det ikke er
"muligt at anskue økonomien for IC Bornholm iso-
leret, da driften af IC Bornholm er integreret med DSB’s øvrige trafik. Derfor
kan ændringer i IC Bornholm trafikken ikke betragtes isoleret, men må ses i
sammenhæng med DSB’s øvrige trafik.
DSB sparer på kort sigt alene energi og broafgift ved ikke at køre IC-
Bornholm med tog. DSB har fortsat omkostninger til materiel og personale,
da disse ikke er variable på kort sigt. Det togsæt, som normalt anvendes til at
køre IC-Bornholm, indgår mens der foretages id-kontrol som en del af betje-
ningen på Kyst- og Øresundsbanen, bl.a. som reservestamme. Værdien heraf
er ikke anskuet. For nuværende er afviklingen af driften på Kyst- og Øre-
sundsbanen samt ændringerne på IC-systemerne foretaget som kortsigtet
planlægning, hvilket resulterer i, at få af DSB’s omkostninger falder bort.
Endvidere skal det i den sammenhæng bemærkes, at tidsperspektivet for id-
kontrol er ukendt og derfor ikke er inkluderet i planlægningsgrundlaget."
DSB oplyser desuden, at
"Den månedlige ekstraomkostning til indsættelse af
busser er umiddelbart estimeret til at koste ca. 1,7 mio. kr."
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 213: Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser (positive og negative) i forbindelse med DSB’s indstilling af IC Bornholm og den nuværende løsning for rejsende til og fra Bornholm, til transport- og bygningsministeren
1589750_0002.png
Side 2/2