Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1558173_0001.png
MINISTEREN
Allan K. Andersen, Skagen Erhvervsforening
Carsten Frydkjær, Prime Ocean
Jens A. Borup, FF Skagen
Jens Jørgen Nielsen, Skagen Beton
Knud D. Karstensen, Karstensens Skibsværft
Leo S. Mikkelsen, Skagen Havns Areallejerforening
Mogens Eeg, Skagen Byting
Peter Kongerslev, Skagerak Pelagic
Ulla Mosich, Turisthus Nord
Dato
J. nr.
31. august 2015
2015-4319
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Tak for jeres henvendelser om udbygning af rute 40 mellem Ålbæk og Skagen.
Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark, og en udbygning
af infrastrukturen i landdistrikterne kan være med til at skabe vækst og frem-
gang. Jeg har derfor stor forståelse for jeres ønske om at udvide rute 40.
Vi må imidlertid forholde os til den økonomiske virkelighed.
I regeringen har vi
netop gennemført et kasseeftersyn og kan på den baggrund konstatere, at vi
er i
en situation, hvor niveauet for offentlige investeringer ligger væsentligt højere,
end der er økonomisk råderum til. Vi er derfor først og fremmest nødt til at
sikre, at vi har orden i økonomien fremover, før vi tager stilling til nye projek-
ter.
Som nogle af jer sikkert ved, bliver Rute 40 mellem Frederikshavn og Skagen
godkendt til kørsel med modulvogntog, når revisionen af bekendtgørelsen om
det vejnet mv., hvor kørsel med modulvogntog er tilladt, træder i kraft d. 1.
september 2015.
Modulvogntog giver mulighed for at sende større partier varer af sted, da to
modulvogntog kan medbringe den samme volumen som tre almindelige last-
vognstog. Det glæder mig, at jeres virksomheder dermed får adgang til en effek-
tiv, miljøvenlig og billigere transportform, som potentielt vil kunne reducere
antallet af lastbiler på Rute 40.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt