MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. januar 2016
2015-7682
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. december 2015 stillet mig følgende spørgs-
mål 208 (TRU alm. del), som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 208:
Ministeren bedes kommentere artiklerne i Horsens Folkeblad 12. december
2015 om manglende udleveringer af postleverancer og herunder redegøre for
ministerens vurdering af sagen, og hvorvidt det er en landsdækkende udfor-
dring.
Svar:
Jeg har bedt Trafik- og Byggestyrelsen om hos Post Danmark at indhente be-
mærkninger til de pågældende artikler samt om at redegøre for baggrunden
herfor.
Styrelsen oplyser følgende:
”Post Danmark har oplyst, at det på landsplan ikke er en udfordring at opfylde
de kvalitetsmål, som er pålagt Post Danmark som befordringspligtig postvirk-
somhed.
Post Danmark erkender dog, at der har været uregelmæssig omdeling af post i
form af forsinket post i Horsensområdet, herunder Vrønding, i perioden medio
november 2015 frem til medio december 2015.
Post Danmarks Distributionscenter i Horsens har således været ramt af en
række udfordringer, herunder særligt på grund af langtidssygemeldinger
blandt nogle af de fastansatte postbude, samt udfordringer i forhold til at fast-
holde nyansatte bude. Det er naturligvis en situation, som Post Danmark ser på
med alvor. Der er derfor sat massivt ind for at få løst problemerne.
Post Danmark har blandt andet indhentet assistance fra de omkringliggende
postkontorer, ligesom der er planlagt og foretaget nyansættelser. Med henblik
på at fastholde nye medarbejdere er der endvidere iværksat en række nye tiltag
som eksempelvis mentorforløb for nye bude samt ekstra opfølgende samtaler.