TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om der findes juridiske bestemmelser, der regulerer teksten på byskiltene – konkret i forhold til tosprogede byskilte, f.eks. på dansk og tysk – eller om det er op til den enkelte kommune at beslutte, til transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

MINISTEREN

Transport- og Bygningsudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

14. januar 2016

2015-7681

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 21. december 2015 stillet mig føl-

gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 206:

Vil ministeren redegøre for, om der findes juridiske bestemmelser, der regule-

rer teksten på byskiltene – konkret i forhold til tosprogede byskilte, f.eks. på

dansk og tysk – eller om det er op til den enkelte kommune at beslutte?

Svar:

Reglerne om færdselsregulerende og -vejledende skiltning fremgår af bekendt-

gørelserne om vejafmærkning

og anvendelse af vejafmærkning

og omhandler

samtlige færdselstavler og vejvisningstavler. De nuværende regler i vejafmærk-

ningsbekendtgørelserne følger Wienerkonventionens bestemmelser om, hvor-

dan færdselstavler og signaler skal udformes. Wienerkonventionen omfatter

imidlertid ikke regler for tosprogede byskilte.

Byskilte er defineret i bekendtgørelsen om vejafmærkning i § 23,

E55 Tættere

bebygget område og E56 Ophør af tættere bebygget område,

hvor tavlen angi-

ver området, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder og

ophører. Byskilte defineres således som færdselsregulerende skilte.

I bekendtgørelse om vejafmærkning er både de geografiske navne og navne på

servicemål angivet på dansk. Den eneste undtagelse vedrører færdselstavle C

92, hvor der er fastsat bestemmelse om, at ordet told angives på det tilgræn-

sende lands sprog. På baggrund af en konkret sag vurderede Vejdirektoratet, at

der foreligger særlige trafikale grunde til at skilte på udenlandsk til toldmyn-

dighederne, fordi skiltningen i særlig grad retter sig til ikke-dansk kyndige tra-

fikanter og for at undgå uhensigtsmæssig søgetrafik ved toldmyndighederne.

Det er praksis i Vejdirektoratet at fortolke § 1, stk. 3 i bekendtgørelse om an-

vendelse af vejafmærkning således, at der kun kan vejvises med danske ord på

Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 om vejafmærkning, som ændret i bkg. nr. 234 af 7. marts

2013, og bkg. nr. 845 af 14. juni 2013.

Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 801 af 4. juli 2012 om anvendelse af vejafmærkning

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om der findes juridiske bestemmelser, der regulerer teksten på byskiltene – konkret i forhold til tosprogede byskilte, f.eks. på dansk og tysk – eller om det er op til den enkelte kommune at beslutte, til transport- og bygningsministeren

offentlige veje, når de standardiserede tavler, symboler og piktogrammer ikke

er tilstrækkelige. Til grund for denne praksis ligger hensynet til, at landets bor-

gere skal kunne forstå skiltningen, og at omfanget af informationer på skilte

generelt mindskes for ikke unødigt at aflede bilisternes opmærksomhed fra

kørslen.

Kommuner skal som udgangspunkt følge Vejdirektoratets praksis om at vejvise

med danske ord på kommunevejene. Hvis der ønskes opsat tosprogede byskilte

på kommuneveje, skal kommuner søge Vejdirektoratet om dispensation, jf.

afmærkningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Side 2/2

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt