MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. oktober 2015
2015-6213
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Vejdirektoratet har ændret sin vurdering
ift. projekteringen af et tredje sydgående spor ved Limfjordstunnelen fra 3 gen-
nemgående E45-spor og ét kørespor mod Aalborg C - som anbefalet af Aalborg
Kommune og som Vejdirektoratet selv har peget på i rapporten "Konsolidering
af trafikberegningerne for en 3. limfjordsforbindelse" fra 2014 - til 2 E45-spor
og to kørespor mod Aalborg C, med tilhørende indsnævring af motorvejen, som
beskrevet i ministerens svar den 13. august 2015 til byrådsmedlem i Aalborg
Kommune Jens Toft-Nielsen?
Svar:
Jeg har forelagt sagen for Vejdirektoratet, der indledningsvis oplyser, at rap-
porten "Konsolidering af trafikberegningerne for en 3. Limfjordsforbindelse"
ikke behandler den konkrete udformning af kørersporene i forbindelse med
udvidelsesprojektet i sydgående retning ved Limfjordstunnelen.
Vejdirektoratet har i projekteringen af udvidelsesprojektet valgt at inddrage
arealer i midterrabatten, således at der etableres tre sydgående kørespor langs
E45 frem til frakørsel 24. Der vil desuden fortsat være to kørespor mod Aalborg
C. Udvidelsesprojektet er skitseret nærmere i det vedlagte kortbilag.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den valgte løsning er den mest hensigts-
mæssige for trafiksikkerheden og for trafikafviklingen i sydgående retning i og
omkring Limfjordstunnelen.
Anlægsarbejdet forventes afsluttet i november 2015, og jeg ser frem til, at vi
dermed får forbedret fremkommeligheden på denne delstrækning ved Lim-
fjordstunnelen.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt