TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversende af talepapirer fra samrådet d. 16/12-15 om DSB's transport af flygtninge over den dansk-tyske grænse, til transport- og bygningsministeren og justitsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Dok.:

15. december 2015

1795259

UDKAST TIL TALE

til brug for

besvarelsen af samrådsspørgsmål Æ og Ø (TRU)

den 16. december 2015

Samrådsspørgsmål Æ:

”Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med

gældende

Danmark?”

Samrådsspørgsmål Ø:

”Vil ministeren vurdere, om der er en principiel forskel

på, at en taxachauffør kører flygtninge over den danske

grænse, i forhold til at DSB gør det?”

kontrakter

lovgivning,

DSB

transporterer flygtninge i busser fra Tyskland til

TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversende af talepapirer fra samrådet d. 16/12-15 om DSB's transport af flygtninge over den dansk-tyske grænse, til transport- og bygningsministeren og justitsministeren

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Christiansen

(DF).

[Indledning (efter transportministerens besvarelse)]

Jeg vil nu besvare den del af spørgsmål Æ, som

handler om gældende

lovgivning,

og spørgsmål Ø.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet, da de begge

vedrører de strafferetlige aspekter ved DSB’s transport

af flygtninge.

Samrådsspørgsmålene blev som bekendt stillet den 13.

november, og man må sige, at der på den forholdsvis

korte tid siden da er sket meget i forhold til den

ekstraordinære

flygtninge-

migrantsituation.

Danmark, i Norden, i Europa.

Det er en yderst alvorlig sag, som jeg kunne tale længe

om, men jeg vil i dag holde mig til det, der er spurgt til.

[DSB’s togdrift]

Situationen ved de danske grænser har forståeligt nok

givet anledning til offentlig debat gennem de seneste

måneder.

Ét af de spørgsmål, som har været oppe, er spørgsmålet

om,

hvorvidt

DSB

vil

kunne

straffes

for

menneskesmugling for f.eks. at transportere udlændinge

over grænsen mellem Tyskland og Danmark.

Transport- og Bygningsministeren har allerede redegjort

for DSB’s håndtering af de kapacitetsproblemer, som

den ekstraordinære flygtninge- og migrantsituation har

givet og fortsat giver anledning til.

Man kan så spørge – og det er vel det, der ligger i

samrådsspørgsmålene – om DSB skal straffes for

menneskesmugling. Også i lyset af, at Højesteret i 2012

dømte en taxachauffør, der kørte tre personer fra

Hamborg til Danmark, for menneskesmugling.

Lad mig starte med at understrege, at det – som alle

ved – i sidste ende må være op til domstolene at

vurdere, om et forhold er strafbart eller ej.

Men det udelukker selvfølgelig ikke, at jeg kan komme

med nogle generelle betragtninger om emnet.

Og jeg vil egentlig starte med et helt simpelt spørgsmål:

Hvorfor har vi i straffeloven og udlændingeloven

indført strafbestemmelser om menneskesmugling?

Det har vi navnlig, fordi vi ønsker at bekæmpe ulovlig

indvandring og kriminalitet begået af udenlandske

kriminelle.

Vi vil bekæmpe de organiserede kriminelle netværk,

som sætter snyd i system, og som tjener deres penge på

at hjælpe mere eller mindre desperate mennesker med at

omgå reglerne i det land, de kommer til.

Og vi vil også forbeholde os retten til at komme efter

enkeltpersoner, organisationer eller virksomheder, som

vælger at trodse forbuddet mod menneskesmugling.

Men det har – som jeg ser det – ikke været lovgivers

mening, at en virksomhed som DSB, der står for det

meste af togdriften i Danmark, skal straffes for

menneskesmugling,

uden lovligt ophold.

Det må også gælde i en helt særlig og atypisk situation

som

den

aktuelle,

hvor

DSB

håndterer

ekstraordinære kapacitetsproblemer i overensstemmelse

med den måde, de normalt håndterer kapacitetspres og

driftsforstyrrelser på.

Det modsatte resultat ville også nemt kunne føre til

urimelige resultater, når man tænker på, at DSB på en

gennemsnitlig dag transporterer flere end �½ mio.

personer. Det er mange mennesker at holde styr på.

fordi

som

led

deres

almindelige virksomhed også transporterer personer

Det er sådan jeg ser på sagen. Og det er jeg ikke alene

om.

DSB

kontaktede

allerede

september

anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi

for at høre, hvordan anklagemyndigheden så på DSB’s

indsættelse af busser mellem Flensborg og Fredericia.

oktober

kom

anklagemyndigheden

med

pressemeddelelse om, at den nævnte bustransport er

lovlig, hvis den erstatter eller kører som supplement til

almindelig togdrift, og passagererne er i besiddelse af

gyldig billet til DSB.

Det er med andre ord anklagemyndighedens vurdering,

at DSB under de beskrevne omstændigheder ikke vil

kunne ifalde strafansvar for menneskesmugling, og at

der derfor ikke vil være grundlag for at strafforfølge

DSB.

[Taxachauffør-dommen]

Tilbage står så spørgsmålet om taxachaufføren.

Hvorfor stiller det sig anderledes for ham end for DSB?

Det vil det heller ikke gøre i alle tilfælde.

Højesteret har i en dom fra 2012 slået fast, at

udlændingelovens forbud mod forsætlig bistand til en

udlænding med ulovligt at indrejse i Danmark også

finder anvendelse på en taxachauffør, der er på arbejde.

Nu skal man altid være forsigtig med skråsikkert at

udlægge Højesterets domme.

Men dommen siger i hvert fald ikke, at taxachauffører i

alle tilfælde, hvor de transporterer en person ind i

Danmark, som ikke må være her, gør sig skyldige i

menneskesmugling.

Det afhænger af de konkrete omstændigheder i sagen,

herunder navnlig om chaufføren har haft det fornødne

forsæt.

Og der

alt andet lige forskel på ”taxasituationen” –

hvor chaufføren kører rundt i gaderne og finder sine

kunder – og så DSB’s landsdækkende togdrift, hvor der

som sagt med

nogenlunde

faste afgangstider i

gennemsnit transporteres flere end �½ mio. mennesker

om dagen.

Det tror jeg, vi alle sammen kan være enige om.

Det var alt fra mig.