Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1586696_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. januar 2016
2015-7526
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 15. december 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 182:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. december 2015 fra Peter
Bechlund Nielsen m.fl., Nørre Alslev vedrørende DSB's nye køreplan og Sydba-
nen, jf. TRU alm. del - bilag 104.
Svar:
DSB’s nye køreplan på Sydbanen ligger inden for rammerne af den kontrakt
med DSB, som den tidligere regering (S og R) indgik sammen med SF og EL
tilbage i foråret 2015. Inden for kontraktens rammer er det DSB’s ansvar at
tilrettelægge den konkrete køreplan. Jeg har derfor forelagt henvendelsen for
DSB, som har følgende bemærkninger:
”I brevet fra Birthe Markman og Peter Bechlund Nielsen fremgår en række
spørgsmål og bemærkninger til DSB’s 2016-køreplanen på Sydbanen, som op-
summeres nedenfor:
Der er fjernet tidlige og sene afgange i forhold til 2015-køreplanen
Der er indsat færre IC3-togsæt
Forlængede rejsetider
Hvilke driftsøkonomiske overvejelser ligger der til grund for betjenin-
gen
Er det DSB eller politiske beslutninger der ligger til grund for betjenin-
gen
DSB lytter ikke til pendlerenes bemærkninger
DSB noterer i øvrigt, at der specielt ønskes:
o
Hurtigere afgange til/fra Lolland/Falster
o
Flere IC3-togsæt eller IC4-togsæt
DSB skal bemærke, at 2016-køreplanen er en helt ny køreplan, som har betyd-
ning for hele landet ved ændrede minuttal samt nye muligheder for rejsemøn-
stre.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-15 fra Peter Bechlund Nielsen m.fl., Nørre Alslev vedrørende DSB's nye køreplan og Sydbanen, til transport- og bygningsministeren
1586696_0002.png
Den nye køreplan er baseret på en række analyser; herunder en samfundsøko-
nomisk analyse, hvor forskellige køreplansscenarier er testet imod hinanden.
Hertil er der i udvalgte dele af landet gennemført lokale spørgeundersøgelser
for at afdække lokale præferencer for de forskellige linjeføringer, som det på
disse steder har været muligt at tilbyde.
På den enkeltsporede strækning mellem Vordingborg og Rødby Færge er køre-
planen bundet op på de muligheder, der er for, at togene i hver sin retning kan
passere hinanden. I forbindelse med planlægningen af DSB’s køreplan for 2016
varslede Banedanmark en lukning af muligheden for, at togene kan passere
hinanden på Lolland og i Eskilstrup. Det skyldes blandt andet forberedelsen af
landanlæggene til Femern Bælt-forbindelsen. Lukningen indebærer betydeligt
større begrænsninger for, hvordan køreplanen kan lægges, og trafikken kan
afvikles, end tilfældet har været hidtil.
DSB har lagt den nye køreplan efter de begrænsede kørselsmuligheder på
strækningen, således at køreplanen ikke skal ændres, når lukningerne gennem-
føres. De forlængede rejsetider på Sydbanen er således ikke som sådan forårsa-
get af 2016-køreplanen, men af nye infrastrukturelle begrænsninger. Kørepla-
nen er ligeledes bundet op på sejltiderne for Rødby-Puttgarden overfarten, da
DSB har direkte tog til og fra Hamburg med færgen. Det skal samtidig bemær-
kes, at togene skal passe ind i den øvrige tætte togtrafik til og fra København.
I den nye landskøreplan bruges hovedparten af IC3-togsættene til InterCity-
trafikken for herved at tilbyde flest mulige rejsende en siddeplads og tilbyde
direkte forbindelser mellem landsdelene for så mange som muligt. Det skal
bemærkes, at der fortsat er indsat IC3-tog på udvalgte afgange på Sydbanen.
2016-køreplanen er desuden den første køreplan, der er opbygget på baggrund
af den trafikkontrakt, som blev indgået med Transport- og Bygningsministeriet
i 2015. I trafikkontrakten er der en række krav til DSB om betjening, økonomi
og service. Dette har haft betydning for afgange før kl. 5.00 og afgange efter kl.
00.59, da disse afgange er defineret som nattog i trafikkontrakten. Der er i tra-
fikkontrakten ikke krav til DSB om, at der skal køre nattog på strækningen mel-
lem Rødby Færge og Ringsted. Passagertallene på strækningen berettiger ikke
opretholdelse af tog, der ligger ud over trafikkontraktens forpligtelser.
Bemærkningerne i brevet vil indgå i DSB’s videre arbejde med planlægningen
af køreplanen for 2017.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt