Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1585762_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. januar 2015
2015-7121
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 24. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 145:
Synes ministeren at det er tilfredsstillende for pendlerne på pendlerstationerne
mellem Roskilde og Holbæk, at der ikke er kommet forbedret togbetjening i
lyset af, at der blev lovet bedre togtrafik og flere tog når dobbeltsporet åbnede -
også i lyset af de fire års sporarbejde og renovering af stationerne, der har re-
sulteret i store gener for pendlerne og aflysning af togtrafik?
Svar:
Det er korrekt, at stationerne mellem Roskilde og Holbæk ikke har fået flere
afgange som følge af anlægget af dobbeltsporet. Til gengæld har anlæggelsen af
dobbeltsporet medført flere forbedringer til gavn for mange andre pendlere på
Nordvestbanen. Således har de mange pendlere på Nordvestbanens næststørste
station Holbæk og stationerne vest herfor inklusive Kalundborg fået forbedret
deres rejsetid til København i myldretiden med hurtigtoget med 8 minutter i
forhold til 2011 som følge af opgraderingen. Samme hurtigtog medfører også, at
der er flere pladser til rådighed for passager øst for Holbæk, da pendlere til
København fra Holbæk og vest herfor vil foretrække dette tog. Desuden inde-
bærer dobbeltsporet en generelt en bedre regularitet på Nordvestbanen, der
kommer alle passagerer på strækningen til gode.
Jeg vil gerne tilføje, at det er den tidligere regering, der sammen med SF og EL
har indgået den gældende kontrakt med DSB. Jeg noterer mig i den forbindel-
se, at DSB overholder kontraktens krav til betjeningen på Nordvestbanen. Jeg
har dog i forbindelse med et samråd i Folketingets Transport- og Bygningsud-
valg tilkendegivet, at jeg er villig til at drøfte den nuværende betjening med
Folketingets partier.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt