Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1561605_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
30. oktober 2015
2015-6134
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 12. oktober 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 14:
Ministeren bedes redegøre for, om DSB med køreplan K16 planlægger at ind-
skrænke antallet af sammenkoblinger af tog fra Sønderborg/Padborg (Flens-
borg) og Esbjerg på Kolding Station. I bekræftende fald bedes redegjort for
årsagen hertil.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som har oplyst følgende:
”DSB skal bemærke, at i K16-køreplanen er der ikke planlagt af- og sammen-
kobling af tog i Kolding. Det skyldes en række grundlæggende ændringer i kø-
replanen, som er vedtaget på baggrund af kundernes præferencer.
I K16 skal tog til/fra Padborg (Flensburg) køre direkte fra/til Aalborg i stedet
for direkte til/fra København. Baggrunden for denne ændring er dels, at der har
været henvendelser fra passagerer, som ønsker denne forbindelse. Derudover
har Epinion foretaget en analyse for DSB, hvor kunderne er blevet spurgt til en
jysk forbindelse mellem nord og syd, hvilket kunderne har været positive over-
for.
Af- og sammenkoblinger flyttes i K16 fra Kolding til Fredericia. I Fredericia
sammenkobles tog til/fra Sønderborg. Denne forbindelse kobles med lyntoget
mellem Århus og København. Rejsetiden mellem Sønderborg og København
bliver dermed 16 minutter kortere i den ene retning og 32 minutter kortere i
den anden retning i forhold til rejsetiden i 2015. Som en konsekvens af lyntoget
Sønderborg-København får Kolding også lyntog til/fra København hver anden
time.
I Fredericia kobles InterCity-toget, der kører mellem Flensborg og Ålborg med
InterCity-toget der kører mellem København og Århus. Som tidligere anført
skal passagerer mellem København og Flensborg skifte tog i Fredericia.”
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om DSB med køreplan K16 planlægger at indskrænke antallet af sammenkoblinger af tog fra Sønderborg/Padborg (Flensborg) og Esbjerg på Kolding Station, til transport- og bygningsministeren
1561605_0002.png
Afslutningsvis skal jeg henlede opmærksomheden på, at DSB-kontrakten er
indgået på baggrund af en politisk aftale, som den daværende regering (Social-
demokratiet og Det Radikale Venstre), SF og Enhedslisten indgik den 10. marts
2015 om passagertogtrafik i Danmark 2015-2024.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt