Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 19. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 130 (alm. del), som hermed besvares.
17. December 2015
Sagsnr. 2015 - 6177
Spørgsmål nr. 130:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. november 2015 fra Rejsearbej-
dere.dk om manglende inddækning af en byggeplads i Haderslev, jf. TRU alm. del
- bilag 55.”
Endeligt svar:
Jeg har i forbindelse med besvarelsen af BEU spørgsmål 2 alm. del af 2. december
2015 bedt Arbejdstilsynet besvare henvendelsen fra rejsearbejdere.dk for så vidt
angår den konkrete byggeplads i Haderslev. Arbejdstilsynet oplyste følgende, som
jeg fortsat kan henholde mig til:
”Arbejdstilsynet har besøgt byggepladsen fire gange imellem den 29. oktober og
den 18. november 2015 for at føre tilsyn med, om arbejdet på byggepladsen blev
udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt med baggrund i arbejdsmiljø-
lovgivningen. Det er arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen at sik-
re, at stilladset kan anvendes forsvarligt i forhold til det arbejde, der skal udføres
fra stilladset. Det gælder også, at der skal være sikret forsvarligt mod, at affald eller
materialer kan falde ned fra stilladset og ramme arbejdsgiverens ansatte.
For så vidt angår fordelingen af myndighedsansvar gælder det, at arbejdsmiljølov-
givningen regulerer sikkerhed og sundhed ved udførelsen af arbejde. Derimod er
reguleringen af privatpersoners sikkerhed og sundhed, fx ved deres færdsel i nær-
heden af stilladser, ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, og myndighedsudø-
velsen udføres derfor ikke af Arbejdstilsynet. Der er således en klar skillelinje mel-
lem arbejdsmiljølovgivningen, der håndhæves af Arbejdstilsynet, og anden lovgiv-
ningen, der håndhæves af andre myndigheder.
Det kan endvidere oplyses, at Arbejdstilsynet ved det første besøg den 29. oktober
ikke konstaterede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har i
forbindelse med de to efterfølgende besøg konstateret i alt fire forskellige overtræ-
delser af arbejdsmiljølovgivningen, der resulterede i strakspåbud med fokus på at
beskytte ansatte. Ved det seneste besøg er der ikke konstateret yderligere overtræ-
delser af arbejdsmiljølovgivningen.”
Derudover kan jeg henvise til mit svar på BEU-spørgsmål 5 alm. del af 10. decem-
ber 2015.