Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1579318_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
11. december 2015
2015-6889
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 16. november 2015 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Spørgsmål nr. 113:
Hvad er årsagen til, at hastighedsbegrænsningen på det sidste stykke af Hol-
bæk-motorvejen i indadgående retning (mod København) såvel som i udadgå-
ende retning (mod Sjællands Odde) efter endt anlægsarbejde i forbindelse med
Ringstedbanen er fastholdt til 80 km/t, særligt set i lyset af at der hver dag op-
står særdeles farlige situationer på vejen, da nogle bilister forsøger at overholde
hastighedsbegrænsningen, mens hovedparten ser bort herfra og kører omkring
de 110 km/t, som forholdene vel også tilsiger? Og hvornår forventes det, at ha-
stigheden igen kan hæves?
Svar:
Jeg har forelagt dit spørgsmål for Banedanmark, som oplyser:
"Den nye bane København-Ringsted er ved at udføre en konstruktion, hvor
Brøndbyøstervej føres over den nye bane og Holbækmotorvejen. Samtidig ud-
føres en anden konstruktion, hvor den nye bane føres i en tunnel under Hol-
bækmotorvejen (M11). Mens arbejdet pågår, er der nedsat hastighed på det
pågældende strækningsstykke af Holbækmotorvejen.
Vejdirektoratet er den trafikansvarlige vejbestyrelse på Banedanmarks anlægs-
arbejder. Det er Vejdirektoratet, som med samtykke fra politiet angiver ha-
stigheden under vejarbejdet. Hastighedsnedsættelsen til 80 km/t skyldes bl.a.,
at Banedanmarks entreprenør har arbejdsindkørsel fra Holbækmotorvejen
(M11) i begge retninger for effektiv udførelse af arbejdet. Derudover er ha-
stigheden blevet sænket til 50 km/t på den midlertidige rampe (Lufthavnsram-
pen) til M3 grundet tunnelbyggeriet langs Allingevej, hvilket af hensyn til en
jævn trafikafvikling har gjort det nødvendigt at sænke hastigheden til 80 km/t
på M11. Endelig er det i dialog med Vejdirektoratet klarlagt, at der af trafiksik-
kerhedsmæssige årsager ikke anbefales for mange ændringer i hastigheden
over en kort strækning.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om årsagen til, at hastighedsbegrænsningen på det sidste stykke af Holbæk-motorvejen i indadgående retning (mod København) såvel som i udadgående retning (mod Sjællands Odde) efter endt anlægsarbejde i forbindelse med Ringstedbanen er fastholdt til 80 km/t, til transport- og bygningsministeren
1579318_0002.png
De udestående arbejder ved konstruktionen af tunnelen under Holbækmotor-
vejen (M11) består bl.a. i opsætning af belysning, samt opsætning af permanent
autoværn, der skal kobles sammen i forhold til den netop afsluttede trafikom-
lægning med interimsmotorvej. Banedanmark forventer at afslutte anlægsar-
bejdet på den pågældende strækning den 20.december 2015, hvorefter Vejdi-
rektoratet med samtykke fra Politiet, på baggrund af en vurdering af sikkerhe-
den, vil beslutte om hastigheden kan sættes op igen. Dette vil bl.a. bero på en
vurdering af effekten af Banedanmarks fortsatte arbejde med tunnelbyggeriet
på den anden side af Avedøre Havnevej, som forventes at afsluttes primo 2017.
Afslutningsvis kan det oplyses, at Banedanmark for at reducere anlægsperioden
og dermed generne i området har etableret en interimsmotorvej, og dermed
samlet reduceret anlægsperioden med op til 1�½ år.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt