Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1569282_0001.png
TALEMANUSKRIPT
Side 1 af 8
Besvarelse af samrådsspm. L og M vedr.
Nordvestbanen
Samrådsspm. L
Vil ministeren redegøre for den
historiske udvikling i antallet af
afgange, det samlede antal siddepladser
i myldretiden samt transporttid til
Roskilde og København fra stationerne
Lejre, Hvalsø, Tølløse og Vipperød,
særligt i lyset af forandringen efter
anlægget af dobbeltspor på
strækningen?
Jeg er blevet bedt om at fremlægge
en masse fakta om togtrafikken på
Nordvestbanen – blandt andet
antallet af afgange og siddepladser
for de enkelte stationer mellem
Roskilde og Holbæk.
Oplysninger om forhold på enkelt-
stationer kan hurtigt give anledning
til fejlfortolkninger, hvis man ikke
ser dem i sammenhæng med den
samlede togtrafik på strækningen.
Jeg vil derfor gerne starte med at
give et overblik over trafikken før og
efter udbygningen af banen.
Et faktuelt
spørgsmål
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0002.png
Side 2 af 8
Det bedste indblik gives ved at
sammenligne køreplanen for 2011
med køreplanen for 2016.
Nu skal man jo altid være påpasselig
med at fortælle om køreplaner. Der
er mange særtilfælde, hvor togene
kører på en
lidt
anden måde end det
generelle billede.
Det jeg kommer ind på nu er det
generelle billede for trafikken på en
typisk hverdag:
I 2011
kørte der to tog i timen
mellem København og Holbæk. De
stoppede ved alle stationer
undervejs fra Roskilde til Holbæk.
I morgenmyldretiden var togene
suppleret med en afgang fra Holbæk
med stop i Hvalsø.
I
2016
kommer der til at køre tre tog
i timen mellem København og
Holbæk.
Hovedreglen er, at to af disse tog
stopper ved alle stationer mellem
Roskilde og Holbæk.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0003.png
Side 3 af 8
I morgenmyldretiden er der
desuden en ekstra afgang fra
Holbæk med stop i Hvalsø. Det er
lige som i 2011.
Det tredje tog kører uden stop
Holbæk-Roskilde. Det tog sikrer de
hurtige forbindelser for
passagererne, der kører over
længere afstande. For eksempel fra
Kalundborg eller Holbæk til
København.
Når man har indsat et særligt tog til
passagererne, der rejser langt,
optager de passagerer jo ikke plads i
stop-togene. Stop-togene behøver
derfor ikke at have så mange
pladser.
Det skal man være opmærksom på,
når vi nu kommer til spørgsmålet
om hvor mange pladser, der var i
2011 sammenlignet med 2016.
En mundtlig redegørelse for en
historisk udvikling i en køreplan
kan hurtigt blive søvndyssende.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0004.png
Side 4 af 8
Det er faktuelle oplysninger, som
egner sig bedst til en skriftlig
præsentation.
Derfor har jeg dem med på papir til
udvalgets medlemmer.
Af tabellen fremgår antal afgange,
pladser og rejsetid i myldretiden på
en hverdag fra 6.00 til 8.00 for
henholdsvis 2011 og 2016.
Tabellen viser følgende
o
Rejsetiden til København og
Roskilde er marginalt forbedret
for stationerne mellem Holbæk
og Roskilde. Her skal man jo
huske på at der er kommet en
ny hurtig forbindelse fra
Holbæk og Kalundborg, som i
højere grad udnytter
opgraderingen af strækningen.
o
Antal afgange i myldretiden er
uændret for stationerne mellem
Holbæk og Roskilde.
o
Der er lidt færre pladser fra de
mindre stationer. Men her skal
man jo som sagt huske på, at
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0005.png
Side 5 af 8
der er komet et nyt hurtigt tog
fra Holbæk, som aflaster stop-
toget.
Samrådsspm. M
Bredt flertal bag
ombygning
Mener ministeren, at det er rimeligt, at
togpendlerne på de fire stationer Lejre,
Hvalsø, Tølløse og Vipperød, samlet set
over de sidste par år, har set en stærkt
forøget rejsetid, når man
sammenlægger de meget lange
rejsetider under de tre sommerperioder
med togbusser som følge af anlægget af
dobbeltsporet, kombineret med de
meget minimale besparelser i rejsetiden
efter afslutningen af
anlægsprojektet?
Det er alle partier i Folketinget
bortset fra Enhedslisten, der står
bag aftalen om opgradering til
dobbeltspor på Nordvestbanen.
Jeg håber derfor, at
samrådsspørgerne er enige med mig
i, at de gener, som vi i fælleskab
påførte passagererne under
udbygningen, dem må vi også i
fællesskab tage ansvaret for.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0006.png
Side 6 af 8
Det er rigtigt, at der ikke er kommet
store rejsetidsgevinster for
passagererne på stationerne mellem
Holbæk og Roskilde.
Det burde heller ikke overraske
nogen. Det ligger jo i sagens natur,
at et tog, der stopper ved mange
stationer undervejs, ikke kan
udnytte den højere
maksimalhastighed så godt som et
tog, der kører uden stop.
Hvorfor har den
tidligere regering
ikke gjort noget?
Når det er på plads, må jeg nu også
sige, at jeg undrer mig meget over,
hvorfor jeg netop nu bliver stillet til
ansvar for den betjening, som DSB
tilbyder sine kunder på de fire
stationer.
Vi har jo netop haft en
transportminister fra de to
samrådsspørgeres parti.
Han sendte d. 31. oktober 2014 et
brev i sagen til pendlertalsmanden
for pendlerne i Lejre Jens
Bengtsson.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0007.png
Side 7 af 8
Han skrev følgende til Jens
Bengtsson, og jeg citerer:
”Ca. 6.820 gennemkørende
passagerer mellem Holbæk og
Roskilde sparer 17 minutter med
den nye hurtigere køreplan mellem
Holbæk og Roskilde, heraf ca. 8
minutter ved at lade toget være
gennemkørende. Disse passagerer
skal der også tages hensyn til, og det
er det, som DSB gør i den
kommende køreplan, når DSB
indsætter et tog, der ikke standser
mellem Roskilde og Holbæk.”
Efterfølgende indgik
samrådsspørgernes parti i marts
2015 en kontrakt med DSB om
betjeningsomfanget for stationerne i
hele landet, herunder på
Nordvestbanen.
Hvis man fra socialdemokratisk side
havde ønsket en ændret betjeningen
på Nordvestbanenskulle den
tidligere transportminister blot have
sagt det højt.
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepair fra samrådet d. 12/11-15 om togdriften på Nordvestbanen, til transport- og bygningsministeren
1569282_0008.png
Side 8 af 8
Behøver jeg at minde om, at Venstre
ikke er en del af aftalen om DSB-
kontrakten?
Men jeg kan åbenbart konstatere, at
det nu er blevet socialdemokratisk
politik at kræve af andre partier, at
de skal gennemføre de krav, som
man ikke selv ville lytte til, da man
selv sad ved magten.
Hvis jeg var utilfreds DSB-kunde på
de fire stationer ville jeg derfor
undre mig over, hvorfor
socialdemokraterne først reagerer
nu.
Og jeg ville nok også spørge mig
selv, om socialdemokraternes
nuværende omsorg og interesse for
stationernes standsningsforhold er
ægte eller opfundet til lejligheden,
fordi man nu ikke længere selv
sidder med ansvaret.