Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del
Offentligt
1599853_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. februar 2016
[j.nr.]
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 11. november 2015 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Villum Christensen (LA).
Spørgsmål nr. 100:
Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Folketingets Transport- og Bygningsud-
valg ikke må se alle de oplysninger om udviklingen i IC4’s drift, som DSB sen-
der til Transport- og Bygningsministeriet hver måned, jf. artiklen ”Driftsstabili-
teten for IC4 er stagneret”, Ingeniøren.dk den 11. august 2015, hvoraf det frem-
går, at en intern tabel ikke må sendes videre, herunder oplysninger om IC4’s
driftsstabilitet sammenholdt med Atkins-rapporten fra 2011.
Svar:
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg modtager de samme statusopdate-
ringer vedrørende IC4/IC2, som Transport- og Bygningsministeriet modtager
fra DSB. Det beror derfor på en misforståelse fra journalistens side, når det
hævdes, at det modsatte er tilfældet.
Den omtalte tabel er således et internt opfølgningsdokument i form af et ex-
celark med tabel og tilhørende graf udarbejdet af Transport- og Bygningsmini-
steriet for at sikre et overblik over den samlede udvikling i IC4’s driftsstabilitet.
De data, der indgår i materialet, er præcis de samme data i bearbejdet form,
som er fremgået af DSB’s statusrapporter for IC4/IC2 sammenholdt med At-
kins vurdering af mulighederne for forbedringer i driftsstabiliteten.
I vedlagte bilag er indsat den senest udarbejdede graf fra excelarket fra april
2015. Grafen er ikke er opdateret herefter med udgangspunkt i Atkins’ målsæt-
ninger, da DSB som følge af Prose-rapporten udarbejdede en ny indsættelses-
plan for IC4 med nye mål for driftsstabiliteten, som er oversendt til udvalget, jf.
TRU alm. del 2014-15 (2. samling) – bilag 33. Den nye indsættelsesplan inde-
holder således følgende årlige målsætning for km mellem hændelser: August
2015 (10.500 km/hændelse) 2016 (12.000 km/hændelse), 2017 (14.500
km/hændelse), 2018 (17.000 km/hændelse) og 2019 (20.000 km/hændelse).
TRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om, hvorfor Folketingets Transport- og Bygningsudvalg ikke må se alle de oplysninger om udviklingen i IC4’s drift, til transport- og bygningsministeren
1599853_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Hans Chr. Schmidt