Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 2. maj 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1604662
Dok. nr.: 77533
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Sundheds- og Ældreudvalget har den 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 462
(Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 462:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange danske unge der udfører selvskade,
og hvordan udviklingen har været de seneste 15 år. ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra Sund-
hedsdatastyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Der lægges til grund for bidrag til besvarelsen, at selvskade i denne sammenhæng
ikke omfatter selvskade i form af selvmord og selvmordsforsøg, jf. i øvrigt WHO’s de-
finition af selvmordsforsøg.
Kilden til en mulig registerbaseret opgørelse af personer med selvskadende adfærd er
Landspatientregisteret (LPR), hvortil alle kontakter til det danske sygehusvæsen skal
indberettes.
Det bemærkes i den forbindelse, at den diagnoseklassifikation, der anvendes i LPR,
indeholder særlige diagnosekoder for ”tilsigtet selvbeskadigelse” (koderne DX60-84).
Disse koder skal ifølge ”Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter” an-
vendes som bidiagnose ved selvmord, selvmordsforsøg og anden selvtilføjet skade
under igangværende psykiatrisk sygehuskontakt (ambulant eller indlagt).
Endvidere anvendes DX-koderne som aktionsdiagnose (hoveddiagnose), når en ny
akut ambulant psykiatrisk kontakt primært påbegyndes på baggrund af tilsigtet selv-
beskadigelse.
I forhold til somatiske kontakter nævnes ingen specifikke krav til anvendelsen af DX-
koder, dog må disse ikke anvendes som aktionsdiagnose.
Sundhedsdatastyrelsen har undersøgt anvendelsen af DX-koderne, der omfatter selv-
skade ekskl. selvmord og selvmordsforsøg. For 2015 findes 423 registreringer i LPR af
disse koder (aktions- eller bidiagnose) på psykiatriske kontakter. På somatiske kon-