Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1677652_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 18-10-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPAAK
Sagsnr.: 1608859
Dok. nr.: 186548
Sundheds- og Ældreudvalget har den 20. september 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 994 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 994:
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde at indføre en autorisationsordning
for osteopater i Danmark, herunder også for hvad det vil koste at indføre en sådan
ordning.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Patientsikkerhed, der har udtalt følgen-
de:
”Hvis der indføres en autorisationsordning for osteopater i Danmark, vil det betyde,
at titlen Osteopat forbeholdes personer, der har gennemført en nærmere bestemt
uddannelse som osteopat og på denne baggrund søger om autorisation, betaler ge-
byr og opnår autorisation. Det betyder også, at personer, der i dag virker som osteo-
pater i Danmark, kun vil kunne benytte titlen Osteopat, hvis de opfylder de krav til
uddannelsen, som en eventuel autorisationsordning vil indebære.
En eventuel autorisationsordning skal baseres på en offentligt reguleret uddannelse.
Der eksisterer ikke en offentligt reguleret uddannelse til osteopat i Danmark i dag,
hvilket komplicerer en eventuel indførelse af en dansk autorisationsordning. Hvis der
indføres en dansk uddannelse, skal der samtidig tilrettelægges en procedure for au-
torisation af osteopater uddannet i udlandet.
En autorisationsordning vil eventuelt kunne give osteopater et forbeholdt virksom-
hedsområde. Indføres en autorisationsordning for osteopater, ville der derfor skulle
tages stilling til, om der skal være tale om et forbeholdt virksomhedsområde.
Hvis en autorisationsordning for osteopater indføres, vil det også betyde, at faggrup-
pen vil være underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn samt de rettigheder og
pligter som følger af at faggruppen bliver autoriseret. Herunder i et vist omfang regi-
strering.”
Jeg kan henholde mig til Styrelsen for Patientsikkerheds udtalelse.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 994: Spm. om redegørelse for, hvad det vil betyde at indføre en autorisationsordning for osteopater i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
På baggrund af udtalelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed og min samtidige besva-
relse af spørgsmål nr. 993 (Alm. del) finder jeg det ikke aktuelt at overveje de økono-
miske aspekter ved en indførelse af en autorisationsordning for osteopater i Dan-
mark.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Anita Aagaard Koefoed
Side 2