Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1583467_0001.png
NOTAT
Pårørendeinddragelse i kommunerne
Dette notat omhandler pårørendeinddragelse i kommunerne. Notatet bygger
ikke på en undersøgelse af kommunernes praksis, men er udarbejdet på
baggrund af KL’s eksisterende viden om området.
KL har udfærdiget notatet på baggrund af henvendelse fra Sundheds- og
Ældreministeriet, som ønsker at få oplyst, hvordan kommunerne arbejder
med dialogen og samarbejdet mellem personale, borger og pårørende.
Nye former for samarbejde
Kommunerne har de senere år haft øget fokus på pårørendeinddragelse.
Pårørende er en vigtig samarbejdsparter for kommunen i forhold til at kunne
yde en indsats af høj kvalitet over for den enkelte. Tendensen skal ses i
forlængelse af den samlede udvikling i ældreplejen, som er gået fra at have
et kompenserende sigte til i højere grad at have fokus på rehabilitering og
hjælp til igen at kunne mestre egen hverdag.
Den rehabiliterende tilgang er ikke kun rettet mod den enkelte borger, men
involverer også nære pårørende, venner, netværk, frivillige og lokale
samarbejdspartnere på en helt ny måde. Der stilles nye krav til måden,
hvorpå ydelserne leveres og dermed til samarbejdet mellem borger,
pårørende og medarbejdere.
Pårørende kan være særlig vigtige i forhold til at fastholde deres
familiemedlems motivation for at genoptræne deres funktionsniveau og
efterfølgende vedligeholde deres færdigheder. For at kunne lykkes med en
rehabiliterende indsats må både borgeren og de pårørende forstå formålet
med indsatsen og i forlængelse heraf hvad der forventes af dem i forløbet.
Det betyder, at kommunen fra start må tænke de pårørende ind i løsningen
og arbejde systematisk med løbende at inddrage dem i processen. De
pårørende har en relation til deres familiemedlemmer, som fagprofessionelle
aldrig vil kunne erstatte.
Det handler imidlertid ikke om, at pårørende skal gå ind og varetage tunge
plejeopgaver, men om at sætte rette ressourcer i spil på rette tidspunkt for at
få mest effekt af indsatsen.
Konkret individuel vurdering
Samarbejdet mellem pårørende og kommunen starter altid med en konkret
individuel vurdering. Når en borger eller pårørende henvender sig til
kommunen for at få hjælp, foretager kommunen en helhedsvurdering af
borgerens samlede situation herunder nærmeste pårørende for at kunne
Dato: 6. december 2015
Sags ID: SAG-2015-06208
Dok. ID: 2127168
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3370
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
 SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om, hvad praksis er i kommunerne, i de tilfælde hvor de pårørende siger nej til at udføre omsorgs- og plejeopgaver, til sundheds- og ældreministeren
1583467_0002.png
NOTAT
tilrettelægge rette indsats for borgeren. Løsningen beror på et samarbejde
mellem borgeren og kommunen.
Det er kommunen, som har ansvaret for at sikre, at borgeren modtager den
nødvendige hjælp, men pårørende kan være en vigtig samarbejdspartner i
forhold til at bestemme, hvilke pleje eller hjælp der er behov for i hverdagen.
Børn, forældre og søskende kender borgeren bedst og kan bidrage med
viden om, hvilken løsning som er den rette for den pågældende borger og
måske hele familien.
I forbindelse med KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2015 lavede KL
en repræsentativ rundspørge blandt godt 1.000 tilfældigt udvalgte danskere.
Den viste, at et overvældende flertal gerne vil inddrages i beslutninger
omkring pleje og hjælp til deres nære pårørende. Over 4/5 af alle adspurgte
nærmest forventer at blive inddraget, når deres pårørende gives hjælp.
Rundspørgen viste yderligere, at 2/3 af de adspurgte gerne vil hjælpe et
nærtstående familiemedlem, der fx er ramt af kræft eller demens, med
praktisk hjælp i hverdagen. Det kan fx være hjælp til at holde styr på
økonomien, at ledsage til læge eller sygehus, at købe ind, gøre rent eller
noget helt femte.
Det er således forskelligt fra borger til borger, hvilken rolle de pårørende
spiller i forhold til levering af hjælpen. I nogle tilfælde vil de pårørende have
en større rolle, mens de i andre tilfælde vil have en mere tilbagetrukket rolle.
Det beror i sidste ende på borgerens egen ret til selvbestemmelse og hvilke
muligheder de pårørende har for at indgå i indsatsen.
Flere kommuner er i forlængelse heraf begyndt at formulere
pårørendepolitikker for at sikre et godt samarbejde mellem medarbejdere,
borgere og pårørende. Det gøres blandt andet for at sikre, at samarbejdet
beror på en åben dialog og samtidigt få forventningsafstemt med borgeren
og de pårørende, hvilket serviceniveau man kan forvente.
Dato: 6. december 2015
Sags ID: SAG-2015-06208
Dok. ID: 2127168
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3370
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2