Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-10-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1608922
Dok. nr.: 187521
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 981 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 981:
”Vil ministeren sende udvalget en oversigt, der viser hvordan man generelt arbejder
med tandlægeskræk, og hvad erfaringerne med de forskellige indsatser er?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra KL
og Danske Regioner.
Det har ikke været muligt at lave en komplet oversigt over arbejdet med tandlæge-
skræk og erfaringerne herved, men Danske Regioner og KL’s pointer kan sammenfat-
tes således:
-
Arbejdet med at modvirke tandlægeskræk starter typisk i børne- og ung-
domstandplejen, da det er her borgerne første gang møder et tandplejetil-
bud.
Tandlægerne i børne- og ungetandplejen forsøger at forebygge og opspore
tandlægeskræk via en pædagogisk tilgang og gennem samtaler med patien-
terne. Tandlægerne bruger forældrene som aktiv støtteperson og forsøger
at etablere et samspil om behandlingen, hvor forældre og behandler har
samme dagsorden til gavn for barnet.
Enkelte steder benyttes hypnose i behandlingen. Dette gælder i blandt andet
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune og Odder Kommune.
De voksne, som kommer ud af børne- og ungetandplejen, kan vælge en
tandlæge, der har specialiseret sig i tandlægeskræk (odontofobi).
De patienter, som er henvist til tandbehandling efter sundhedslovens § 133,
vil, hvis de også har tandlægeskræk, blive behandlet herfor.
Både Danske Regioner og KL henviser til, at en gruppe af tandlæger og andet
tandplejepersonale har organiseret sig i Dansk Selskab for Odontofobi, der
beskæftiger sig med behandling af tandlægeskræk.
-
-
-
-
-
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Patrick Kofod Holm