SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om, hvordan tandlægeskræk og forebyggelse heraf indgår i tandlægestudiet, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-10-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPPKH

Sagsnr.: 1608922

Dok. nr.: 187518

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 980 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 980:

”Vil ministeren oplyse, hvordan tandlægeskræk og forebyggelse heraf indgår i tand-

lægestudiet?”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:

”Sundhedsstyrelsen har indhentet oplysning om uddannelse i håndtering af tandlæ-

geskræk (odontofobi) ved henholdsvis Odontologisk Institut (OI) ved Københavns og

Aarhus Universitet.

IO ved Københavns Universitet oplyser blandt andet:

I tandlægestudiet ved Københavns Universitet, indgår undervisning i forebyggelse og

behandling af tandlægeangst/skræk løbende gennem hele uddannelsen. De stude-

rende introduceres i begrebet allerede på 1. år, og undervisningen varetages af en

forsker (uddannet både tandlæge samt psykolog) i begrebet odontofobi.

Den mest omfattende undervisning i tandlægeangst finder sted på 4. år i studiet og

indeholder ud over teoretisk undervisning ved forelæsninger, følgende kompetencer:



Optage relevant anamnese herunder en psykologisk og social anamnese og

medinddrage denne, når der planlægges behandling.



Redegøre for, planlægge og gennemføre tandbehandling på børn med varie-

rende acceptgrader (3, 2 og 1).



Forklare og anvende de metoder, der kan anvendes til vurdering af børns re-

aktioner på tandbehandling.



Udvise faglig og etisk ansvarlighed overfor barn, behandling, behandlings-

team og ledsager.



Diskutere klinisk forholdsregler samt kognitiv og adfærdsterapeutiske meto-

der til forebyggelse og behandling af frygt og angstfulde reaktioner hos børn.

Herudover behandler de studerende børnepatienter med forskellige grader af ac-

ceptniveauer, herunder flygtningebørn. I undervisningen fokuseres på barnets ac-

cept, og hvorledes man opnår dette, samtidig med at behandlingen gennemføres.

I det sidste år af studiet undervises i ”smertepatienten”, herunder den angstfulde

voksenpatient. Her fokuseres der på at træne og bearbejde kompetencer i verbal og

nonverbal kommunikation. Det forventes, at den studerende bliver i stand til at kun-

ne skelne mellem et akut og kronisk smertebillede og tolke forskellige smerteoplevel-

ser samt kunne identificere angstfulde versus smertefulde patientreaktioner.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 980: Spm. om, hvordan tandlægeskræk og forebyggelse heraf indgår i tandlægestudiet, til sundheds- og ældreministeren

Den studerende skal kunne kommunikere relevant med patienten og kunne yde hen-

sigtsmæssig smertelindrende behandling, herunder håndtere tandlægeangst. Som led

i denne undervisning indgår et øvelseselement, hvor skuespillere agerer patienter

med forskellige typer af angst.

IO ved Århus Universitet oplyser følgende:

1) Kliniske undervisning

På tandlægeskolen i Aarhus imødekommes og hjælpes patienter med angst for tand-

behandling, og instituttet har en forsker med særlige kompetencer i angst og smerte-

behandling tilknyttet dele af den kliniske undervisning.

2) Teoretisk undervisning

3. år, 5. semester: 9 timers psykologi indeholdende:



Optimal kommunikation mellem patient og tandlæge bliver præsenteret

som koncept, herunder forståelse af aktiv lytning, spejling, nonverbale tegn,

to-vejs-kommunikation og verbale kontrakter.



Det er relevant for en mere præcis forståelse af patienters adfærd, kompli-

ance, samarbejde mellem patient og tandlæge, patientens behov og tandlæ-

gens behov, etablering af tillid og tryghed hos patienten samt afhjælp til

smerte og angstopfattelser.



Optimal kommunikation forbedrer også samarbejde i det odontologiske

team, studenterne, de kliniske lærer og personalet imellem.

3. år, 6. semester: 9. timers psykologi indeholdende:



Relevante principper i konfliktoptrapning præsenteres med beskrivelser fra

lav intensitet uoverensstemmelser til åben fjendtlighed.



Konflikthåndteringsprincipperne er baseret på dialog om ønsker og behov

mellem parterne.



Rolleopdeling og forventninger af individer i gruppedynamik, der er relevan-

te for behandlingsgrupper bliver præsenteret.



Negative stresssymptomer og deres intensitetsgrad forklares og måles vha.

en standardskala og derudover præsenteres stresshåndtering for både pati-

enter og tandlægen.



En differentiel diagnostik af psykiske sygdomme iflg. faget psykiatri og rele-

vansen til tandlægelig behandling, f.eks. angst, beskrives.



Endelig, udbredelse og karakteristika af forskellige intensiteter af angst for

tandbehandling præsenteres, samt hvordan angsten forebygges og behand-

les i stolen inkl. terapeutisk samtale, afspændning og desensibiliseringstræ-

ning.

På de to semestre gennemføres gruppeundervisning, hvor patientsamtaler og cases

gennemgås med henblik på at styrke de tandlægestuderendes viden og håndtering af

psykologiske problem stillinger, som man bliver udsat for som tandlæge, herunder

tandlægeskræk.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Patrick Kofod Holm

Side 2