Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17. oktober 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1609022
Dok. nr.: 193006
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 975 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 975:
”Ministeren bedes vurdere, om det er unødig bureaukratisk for det kliniske personale
at anvende muligheden for at udvide udredningstiden på grund af faglige årsager in-
den for udredningsretten, så de undgår at stille forhastede diagnoser?”
Svar:
Reglerne om udredningsretten fremgår af ”Vejledning om frit sygehusvalg, udvidet
frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter”.
I afsnit 2.4 fremgår følgende:
”I tilfælde af, at det ikke er muligt at udrede en patient endeligt inden for en frist på
30 dage, skal patienten have en plan for det videre udredningsforløb. Dette gælder
uanset årsag til, at udredningen ikke kan afsluttes inden for fristen. Tidsfristen for ud-
arbejdelsen af denne udredningsplan er 30 dage. Den skal således være udarbejdet og
udleveret til patienten inden 30 dage, efter at sygehuset har modtaget henvisningen
af den pågældende patient, jf. sundhedslovens § 82 b, stk. 2.
En udredningsplan redegør for den eller de kommende undersøgelser, som patienten
forventes at skulle gennemgå. Udredningsplanen skal indeholde oplysninger om tid og
sted for de forventede kommende undersøgelser, når et udredningsforløb ikke kan af-
sluttes inden for en frist på 30 dage. Hvis det fx er klart, at patienten skal gennemgå 3
yderligere undersøgelser, vil dette skulle indgå i udredningsplanen. Det vil være hen-
sigtsmæssigt at sætte et tidsperspektiv for det samlede forløb, som det har været mu-
ligt at udarbejde en plan for […]
[…] I nogle tilfælde kan kun enkelte indledende trin i udredningsplanen fastlægges ud
fra oplysningerne på henvisningen, fx således at patienten har fået foretaget blodprø-
veanalyser m.v. før første undersøgelse eller har besvaret spørgeskemaer til afdæk-
ning af symptomer. Den konkrete faglige vurdering af patienten, som det kræver at
lægge en udredningsplan, indebærer således ofte, at patienten skal indkaldes til en
undersøgelse, hvor det vurderes, om udredning af vedkommende er fagligt muligt in-
den for fristen. Det gælder i særdeleshed ved uafklarede tilstande, hvor der ikke er et
fast udredningsprogram, og hvor den konkrete tilrettelæggelse af udredningen først
vil kunne fastlægges ved en undersøgelse på sygehuset. Ved denne undersøgelse bør
patienten, så vidt det er fagligt muligt, informeres om omfang og rækkefølge af den
videre udredning, og der bør planlægges et opfølgende besøg, hvor patienten får
samlet information om resultatet af udredningen.”
Det fremgår videre i afsnit 2.4.1 om krav til udredningsplanen, at: