Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17. oktober 2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1609022
Dok. nr.: 192987
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 973 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 973:
”Ministeren bedes redegøre for, om det i henhold til udredningsretten tæller som en
”faglig årsag”, som kan udvide udredningstiden, hvis en læge ikke har holdt et møde
med den pågældende patient, men alene har fået overleveret skriftlige notater fra en
kollega, som i mellemtiden har skiftet stilling?”
Svar:
Det følger af lovgivningen, at udredningsretten indebærer, at du som patient skal ha-
ve et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
Det er en faglig vurdering, hvornår der kan henvises til ”faglige årsager” i forhold til
udredningsretten.
Årsagerne kan være forskelligartede, og det vil bero på en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde, om en udredning kan ske inden for tidsfristen.
Sundhedsstyrelsen oplyser i den forbindelse følgende:
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der til hver en tid er gældende, at læger skal udvise
omhu og samvittighedsfuldhed i deres virksomhed jf. § 17 i autorisationsloven. Desu-
den vil det praktisk være sådan, at lægen skal følge arbejdspladsens lokale instrukser
og vejledninger i forbindelse med udredning og behandling. De faglige selskaber har
desuden en række vejledninger, som beskriver de faglige standarder for udredning og
behandling af en sygdom.”
Jeg henholder mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen