SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm. om oversendelse af den status, som ministeriet har fået fra regionerne i forhold til hvad de 2,2 mia. kr. til psykiatrien er brugt til, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Psykiatri og Social

Administrationen

Psykiatriplanlægning

Tingvej 11

Postboks 36

DK-8800 Viborg

Tel. +45 7841 0000

[email protected]

www.ps.rm.dk

Region Midtjyllands opfølgning på satspuljen for 2015-2018

(juni) på psykiatriområdet.

Dato 23-08-2016

Vivian Grauting

Tel. +4578470303

[email protected]

Med henblik på at sikre, at regionernes redegørelse til Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse så vidt muligt har den samme form, er

regionerne blevet bedt om at følge nedenstående skabelon ved

udarbejdelse af redegørelse for opfølgning på satspuljen for 2015-

2018 på psykiatriområdet.

1. Mere kapacitet af høj kvalitet

1.1 Kortere ventetider

1.1.1 Antal af aftaler med private hospitaler/behandlingssteder

Psykiatrien i Region Midtjylland har indgået en kontrakt om levering

af psykiatriske sundhedsydelser med Sirculus på det

voksenpsykiatriske område samt Axess Medica og Paula Gadeberg på

det børne- og ungdomspsykiatriske område. Aftalerne er indgået i

forlængelse af Danske Regioners aftaler og gælder oprindeligt i

perioden oktober 2014 til 14. oktober 2018. Sirculus har dog opsagt

aftalen med Danske Regioner pr. 9. september 2016. Region

Midtjylland er p.t. i dialog med Sirculus om afslutning af

igangværende forløb. Region Midtjylland havde som klausul til

leverandørerne, at behandlingen skal foregå i Region Midtjylland, da

regionens erfaring er, at patienterne ikke er mobile. I kontrakterne er

der ikke sat et loft på anvendelsen af de private leverandører, da

anvendelsen både afhænger af de privates og regionens kapacitet.

På det voksenpsykiatriske område er der lavet en tillægsaftale

mellem Sirculus og Region Midtjylland om patientforløb af svær

emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse og svær ADHD, hvor

behandlingsforløbene skal afvikles i Herning/Holstebro området.

Aftalen løber i 2015 og frem til udgangen af 2016.

1-30-74-24-15

Side 1

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm. om oversendelse af den status, som ministeriet har fået fra regionerne i forhold til hvad de 2,2 mia. kr. til psykiatrien er brugt til, til sundheds- og ældreministeren

1.1.2 Angivelse af størrelsen på den private aktivitet

I 2015 har psykiatrien i Region Midtjylland haft følgende udgifter til køb af udredning og

behandling hos de to private leverandører på det børne- og ungdomspsykiatriske område og

behandling ved den voksenpsykiatriske leverandør:

Børn:

Voksne:

1.139.007 kr.

3.697.849 kr.

For første halvår af 2016 er tallene således:

Børn:

Voksne:

615.016

1.571.439

1.2 Flere ansatte og mere tværfaglighed

1.2.1 Udvikling i ansættelser i psykiatrien opdelt på forskellige personalegrupper, herunder

læger, sygeplejersker, psykologer, plejere, social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere,

socialrådgivere, pædagoger og fysio- og ergoterapeuter.

Region Midtjylland har i perioden 31. december 2015 – 30. april 2016 haft moderate

ændringer i udviklingen af ansættelser i behandlingspsykiatrien, jf. tabel 1 og 2 nedenfor.

Faldet i reservelægestillingerne skyldes en mindre nedgang i antallet af uddannelseslæger.

De øvrige ændringer skyldes for en stor del, at der er medarbejdere, som er gået på barsel.

Data i KRL (Kommuners og Regioners Løndatakontor) trækkes med 3 måneders forsinkelse,

hvorfor det ikke er muligt med en nyere opdatering.

Tabel 1 og 2 nedenfor viser udviklingen i antal ansættelser i behandlingspsykiatrien. Den første

kolonne under hver enhed viser ”fuldtid” mens den anden kolonne viser ”antal personer”.

Tabel 1: Antal ansættelser pr. 31. december 2015

Børne- og

ungdomspsykiatrien

18,2

12,7

37,9

103,5

108

131,2

140

3,5

8,5

17,7

2,1

0,1

Voksen-

psykiatrien

87,8

21,4

103,8

109

178,4

190

750,4

825

61,5

296,3

368

47,6

2,4

I alt

106

34,1

141,7

281,9

881,6

33,5

314

49,7

2,5

112

148

298

965

391

Overlæger

Afdelingslæger

Reservelæger

Psykologer

Sygeplejersker

Fysioterapeuter

Ergoterapeuter

Social- og

sundhedsassistenter

Plejere

Sygehjælpere

Side 2

Socialrådgivere

Pædagoger

12,1

58,4

26,5

58,7

38,6

117,1

151

Kilde: KRL (Kommuners og Regioners Løndatakontor), august 2016.

Tabel 2: Antal ansættelser pr. 30. april 2016

Børne- og

ungdomspsykiatrien

20,8

14,6

30,8

108,8

116

129,2

141

4,3

8,1

16,9

2,1

11,2

61,3

Voksen-

psykiatrien

89,7

22,3

98,7

105

184,6

196

770,8

845

31,1

62,2

322,6

393

51,5

3,3

27,6

61,5

I alt

110,5

36,9

129,5

293,4

900

35,4

70,3

339,5

53,6

3,3

38,8

122,8

116

138

312

986

415

155

Overlæger

Afdelingslæger

Reservelæger

Psykologer

Sygeplejersker

Fysioterapeuter

Ergoterapeuter

Social- og

sundhedsassistenter

Plejere

Sygehjælpere

Socialrådgivere

Pædagoger

Kilde: KRL (Kommuners og Regioners Løndatakontor), august 2016.

1.2.2 Sammensætning af personalegrupper

Personalet i behandlingspsykiatrien er sammensat på en sådan måde, at der er de nødvendige

kompetencer til at sikre en ensartet evidensbaseret udredning og behandling på et højt fagligt

niveau i forhold til de forskellige diagnosegrupper.

Alle enheder i psykiatrien skal udarbejde kompetenceprofiler, således at det sikres at de

nødvendige kompetencer blandt medarbejderne er til stede i forhold til enhedens opgave og

specialiseringsniveau.

1.3 Mere behandling af høj kvalitet

1.3.1 Beskrivelse af arbejdet med pakkeforløb

I Region Midtjylland er der oprettet en enhed, Psykiatriens Centrale Visitation (PCV), der

modtager alle henvisninger og fordeler disse ud til afdelingerne efter diagnose, geografi og

kortest ventetid. I forhold til pakkeforløb kan PCV henvise enten til et udredningspakkeforløb

eller til et behandlingspakkeforløb.

I forbindelse med arbejdet med pakkeforløb, har Psykiatrien i Region Midtjylland i indeværende

år, valgt at optimere på samarbejdsfladerne mellem afdelingerne og PCV. Dette har medført en

mere gennemsigtig sammenhæng mellem patienter, geografi og behandlende afdeling/afsnit.

Side 3

Implementeringsfasen

I implementeringsfasen er de relevante SFI’er blevet udarbejdet i den elektroniske

patientjournal, og afdelingerne er begyndt at anvende de nye pakkeforløb. Registrering og

monitorering af pakkeforløb har været fast punkt på dagsorden til møder i

afdelingsledelseskredsen og i RK-netværket (Registrerings- og Koordinatornetværket) og

afdelingernes koordinatorer og informationer og undervisning er sket såvel centralt som lokalt.

Opfølgningsfasen

I opfølgningsfasen har der været en løbende italesættelse af pakkeforløb i

afdelingsledelseskredsen og løbende drøftelser af den nødvendige registrering i RK-netværket.

Opfølgningsfasen lægger op til begyndende monitorering af anvendelsen.

1.3.2 Opgørelse af antal implementerede pakkeforløb

I psykiatrien i Region Midtjylland er pakkeforløbene blevet implementeret i samme takt, som

de er kommet. Der er således i Region Midtjylland implementeret følgende pakkeforløb:

Pakkeforløb for voksne patienter i psykiatrien:

Pakkeforløb for angst og social fobi

Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion

Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse

Pakkeforløb for depressiv enkeltepisode

Pakkeforløb for periodisk depression

Pakkeforløb for OCD

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for PTSD

Pakkeforløb for emotionel ustabilitet

Pakkeforløb for evasiv forstyrrelse

Pakkeforløb for ADHD

Udredningspakke for voksne

Pakkeforløb i børne- og ungdomspsykiatrien:

Pakkeforløb for udviklingsforstyrrelse

Pakkeforløb for ADHD

Pakkeforløb for Autisme

Pakkeforløb for OCD

Pakkeforløb for depression

Pakkeforløb for Anoreksi

Udredningspakker i børne- og ungdomspsykiatrien

Der er igangsat 2 nye pakkeforløb, siden seneste statusredegørelse i august 2015. Disse er

Pakkeforløb for ADHD og autisme.

Side 4

1.3.3 Andelen af patienter, der indgår i pakkeforløb fordelt på den enkelte pakke [når data

foreligger]

Nedenstående tabel viser andel unikke cpr.-numre, startet i en pakke ift. unikke amb.

patienter i alt

2015

1.halvår 2016

Afklarende samtale: pakkeforløb start

Standard udredningspakke: pakkeforløb start

Udvidet udredningspakke: pakkeforløb start

Angst og Social fobi: pakkeforløb start

Tilpasningsreaktion: pakkeforløb start

Bipolar affektiv sindslidelse: pakkeforløb start

Depressiv enkeltepisode: pakkeforløb start

Periodisk depression: pakkeforløb start

OCD: pakkeforløb start

Spiseforstyrrelser: pakkeforløb start

PTSD: pakkeforløb start

Evasiv personlighedsforstyr: pakkeforløb start

Emotionel ustabil pers.fors: pakkeforløb start

BUP Afklarende samtale: pakkeforløb start

BUP Basis udredningspakke: pakkeforløb start

BUP Stand. udredningspakke: pakkeforløb start

BUP Udvidet udred.: pakkeforløb start

BUP ADHD: pakkeforløb start

BUP Anoreksi: pakkeforløb start

BUP Autisme: pakkeforløb start

BUP Depression: pakkeforløb start

BUP OCD: pakkeforløb start

Total

28,7%

12,3%

3,5%

5,2%

0,2%

5,1%

4,5%

6,8%

1,9%

1,6%

1,8%

0,6%

1,2%

79,0%

18,4%

20,3%

4,4%

1,8%

0,0%

1,0%

0,2%

0,1%

60,1%

25,4%

10,1%

2,9%

3,7%

0,2%

4,5%

3,9%

6,2%

1,3%

1,7%

0,6%

1,4%

69,4%

19,2%

19,0%

4,2%

4,5%

0,2%

1,0%

1,1%

0,4%

55,0%

Ny praksis på området vedr. visitation er gennemført pr. 01.01.16, hvilket har reduceret

antallet af patienter, som visiteres til udredning

Side 5

1.4 Øget effektivitet og ressourceanvendelse

1.4.1 Beskrivelse af de indsatser regionen arbejder med i forhold til forbedret

ressourceudnyttelse

Psykiatrien i Region Midtjylland arbejder med at udvide kapaciteten og tilbyde behandling af

høj kvalitet til psykiatriske patienter. Satspuljemidlerne er afgørende for at sikre muligheder

for fortløbende at igangsætte tiltag i klinikken til at øge kapaciteten og sikre en høj effektivitet

og ressourceanvendelse.

Satspuljemidlerne, afsat i perioden 2015-2018 til mere kapacitet af høj kvalitet, vil gøre det

muligt for psykiatrien i Region Midtjylland dels at fastholde den øgede aktivitet, som er

gennemført som midlertidige meraktivitetsprojekter i 2014-2015, dels at udvide kapaciteten

yderligere i 2016. I 2015 udgjorde den udlagte meraktivitet 3.059 behandlingsforløb

operationaliseret som 31.700 ekstra besøg.

Aktivitet

Ambulante besøg

Personer i kontakt

Budget 2015

246.505

30.450

Faktisk 2015

287.734

32.342

Kilde: Region Midtjyllands årsrapport 2015, Regnskabsbemærkninger 2015

Satspuljemidlerne anvendes i 2016 til en meraktivitetspulje, hvorfor de enkelte psykiatriske

afdelinger kan søge om finansiering til at øge antallet af udredninger og behandlinger i

psykiatrien. Midlerne fordeles med det formål at øge aktiviteten i de afdelinger og områder,

hvor behovet er størst.

Afdelingerne i psykiatrien har fastlagt måltal for meraktiviteten i 2016. Aktiviteten kan endelig

opgøres, når aktivitetsregnskabet afsluttes for 2016, dvs. marts/april 2017.

Med henblik på at øge kapaciteten initierer afdelingerne nye tiltag. Eksempelvis ved at udvide

kapaciteten gennem en forøgelse af antallet af ambulante besøgstider i dagtid, udvide

aktiviteten ved aftenarbejde eller lørdagsarbejde. Ligeledes arbejder afdelingerne målrettet

med at optimere behandlingsforløbene (se punkt 1.5.2), som medvirker til at skabe et

hurtigere flow i patientforløbene og hermed effektivisere behandlingskapaciteten og optimere

ressourceudnyttelsen.

Meraktivitetsprojekterne monitoreres ved at opgøre antallet af ekstra besøg i den enkelte

psykiatriske afdeling og ved at opgøre antallet af ekstra patienter (unikke cpr.nr.), som bliver

udredt og behandlet af afdelingen.

1.4.2 Antal patienter pr. behandler opdelt på ambulant/stationær behandling

Tabel 3 nedenfor viser unikke cpr.numre/antal patienter, antal behandlere og antal patienter

pr. behandler opgjort for henholdsvis perioden 1. januar - 31. december 2015 og 1. januar -

30. juni 2016, opdelt på ambulante og stationære behandlingsforløb. De to tabeller kan ikke

Side 6

sammenlignes med hinanden, idet den øverste giver en status for hele 2015, og den anden

viser status for de første 6 måneder i 2016.

Tabel 3: Antal unikke cpr.nr./patienter

behandling

Antal patienter (1.

Behandlingstype

januar 2015 – 31.

december 2015)

Ambulant

Stationær

31.022

5.033

Antal patienter (1.

januar 2016 – 30.

juni 2016)

22.284

3.050

pr. behandler opdelt på ambulant/stationær

Antal behandler* (1.

januar 2015 – 31.

december 2015)

835

1.226

Antal behandler* (1.

januar 2015 – 30. juni

2016)

829

1.217

Antal patienter pr.

behandler (1. januar 2015

– 31. december 2015)

37,2

4,1

Antal patienter pr.

behandler (1. januar 2016

– 31. juni 2016)

26,9

2,5

Behandlingstype

Ambulant

Stationær

Kilde: BI-portal.UnikkeCpr

*Note: Antallet af behandlere er defineret som sundhedsfagligt personale jf. SSI’s

Fællesindhold for

basisregistrering af sygehuspatienter 2015-2: Vejledningsdel

opgjort i præsterede årsværk .

1.4.3 Antal kontakter pr. behandler opdelt på ambulant/stationær behandling

Tabel 4 nedenfor viser kontakter, antal behandlere og antal kontakter pr. behandler opgjort for

henholdsvis perioden 1. januar - 31. december 2015 og 1. januar - 30. juni 2016, opdelt på

ambulante og stationære behandlingsforløb.

Antal kontakter ved ambulantbehandling er opgjort ved antal besøg i alt (ambulante besøg,

hjemmebesøg og udebesøg) samt kontakter (besøg) på skadestuen/modtagelsen i perioden.

Antal kontakter ved stationær behandling er opgjort ved antal sengedage i perioden. De to

tabeller kan ikke sammenlignes med hinanden, idet den øverste giver en status for hele 2015,

og den anden viser status for de første 6 måneder i 2016.

Antallet af behandler er opgjort ud fra de præsterede løngivende timer i opgørelsesperioden. Ud fra antallet af

Side 7

normtimer (i 2015 er det årlige normtimetal 1.931,4) for fastlønnede og det indberettede timetal for timelønnede

beregnes de præsterede årsværk for den gældende periode.

Tabel 4: Antal kontakter pr. behandler

Antal kontakter (1.

Behandlingstype

januar 2015 – 31.

december 2015)

Ambulant

Stationær

310.703

179.181

opdelt på ambulant/stationær behandling

Antal behandler* (1.

Antal kontakter pr.

januar 2015 – 31.

behandler (1. januar 2015

december 2015)

– 31. december 2015)

835

1.226

372,1

146,2

Antal kontakter pr.

behandler (1. januar 2016

– 30. juni 2016)

195,2

74,6

Behandlingstype

Ambulant

Stationær

Antal kontakter (1. Antal behandler* (1.

januar 2016 – 30. januar 2016 – 30. juni

juni 2016)

2016)

161.805

90.815

829

1.217

Kilde: BI-portal.AmbulantAktivitet, BI-portal.AkutAmbulante, BI-portal.Sengedage

*Note: Antallet af behandlere er defineret som sundhedsfagligt personale jf. SSI’s

Fællesindhold for

basisregistrering af sygehuspatienter 2015-2: Vejledningsdel

opgjort i præsterede årsværk .

1.5 Øget aktivitet, bedre tilgængelighed og udvidede åbningstider

1.5.1 Beskrivelse af udvidede åbningstider, oprettelse af psykiatrisk hotline, anvendelsen af

telepsykiatri mv.

Satspuljemidlerne for 2015-2018 gør det muligt at videreføre udviklingsprojektet vedr.

mobilsundhedsplatform og fortsætte afprøvningen af den nye teknologiske løsning. Den mobile

sundhedsplatform (kaldet Remind) for både pc og mobil-app giver nye adgange til at skabe et

sammenhængende patientforløb mellem de aktører, som indgår i patientens behandling.

Remind kan ligeledes bruges som alternativ til den almindelige behandling - blandt andet ved

at støtte patienten i diverse aktiviteter samt medvirke til at give struktur og håndtere

situationer, der kan være vanskelige for patienten. Platformen understøtter endvidere

selvrapportering af patientdata, så en uheldig udvikling kan foregribes af behandleren allerede

inden patientens næste besøg. En større nærhed og tilgængelighed til behandlere og

støttepersoner gennem telepsykiatriske løsninger forventes således at forebygge indlæggelser.

Endvidere arbejdes der i og udenfor Remind med en udbredelse af brug af videomøder til

kommunikation med patienten og med de aktører, som indgår i patientbehandlingen. Hermed

udvides muligheder for koordinering og dialog på tværs af de sektorer, som støtter op om

patientbehandlingen. Psykiatrien i Region Midtjylland indarbejder arbejdsmåder, hvor en

psykiatrisk afdeling gennemfører afsluttende netværksmøder med samarbejdende kommuner

via video. Ligeledes anvendes videomøder til visse mødefora i forhold til specifikke

patientgrupper eksempelvis inden for ældrepsykiatrien, hvor der afvikles fælles videomøder

mellem behandlere i psykiatrien, patienten selv, plejepersonalet på plejehjemmene og evt.

pårørende til den ældre.

Side 8

På det Børne- og Ungdomspsykiatriske område, BUC, er digitaliseringen af tidligere papir-

skemaer i fokus. Patienterne og deres forældre kan nu udfylde f.eks. tics-skemaer i Remind,

hvorefter systemet grafisk for både patient og medarbejder kan gengive udviklingen af diverse

tics på baggrund af øvelserne. Graferne kan derefter indgå som en del af diskussionen i de

aftalte videosamtaler.

1.5.2 Beskrivelse af konkrete initiativer for bedre arbejdsgange mv.

Produktionsplanlægning i voksenpsykiatrien

For at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er der igangsat et

udviklingsprojekt, hvor afdelingerne understøttes i at optimere deres patientplanlægning.

I løbet af 2016 har dette udviklet sig til et fast netværksbaseret organisation.

Målet med patientplanlægning er dels at sikre den nødvendige kapacitet til overholdelse af

kravene i udrednings- og behandlingsretten, dels at bidrage til at arbejdet i de enkelte

afdelinger/afsnit organiseres, så der skabes effektive patientforløb og høj produktivitet. Til

brug for dette har psykiatrien i Region Midtjylland udviklet en række værktøjer, der er med til

at skabe analytisk indsigt i den kliniske produktion.

Den analytiske indsigt sammenholdes med et fortløbende arbejde, hvor udvalgte patientforløb

og organisering af arbejdet bliver nærmere undersøgt og optimeret i de kliniske afsnit. Dette

foregår med udgangspunkt i lean, men tilpasset en psykiatrisk kontekst.

Der arbejdes således kontinuerligt på at optimere arbejdsgange i psykiatrien i Region

Midtjylland. I 2016 har der været fokus på at fastholde og øge kvalitet og effektivitet i

forbindelse med omstruktureringer. Dette er gjort med flere længerevarende forløb med

tavlemøder og arbejdsgangsanalyser i sammenlagte organisatoriske enheder.

1.6 Nedbringelse af overdødelighed

1.6.1 Beskrivelse af regionens arbejde med nedbringelse af overdødelighed

Psykiatrien i Region Midtjylland har besluttet, at indsatsområderne i arbejdet på at reducere

overdødeligheden blandt psykiatriske patienter er medicinering, somatisk sygdom,

forebyggelse af tvang og forebyggelse af selvmord, som er de fire kliniske indsatsområder i

projekt Sikker Psykiatri.

I psykiatrien i Region Midtjylland indfører flere afdelinger indsatserne i Sikker Psykiatri.

Pilotafdelingen i Regionspsykiatrien Midt tester alle fire indsatsområder, mens pilotafdelingen i

Regionspsykiatrien Horsens arbejder med indsatsområderne forebyggelse af tvang og

forebyggelse af selvmord. Der er påbegyndt en spredning til Regionspsykiatrien Randers for

pakken medicinering, og denne spredning forventes at fortsætte i 2016 til øvrige afdelinger.

Side 9

I psykiatrien i Region Midtjylland rapporteres alle selvmord for indlagte. I 2016 er fokus på

øget rapportering af selvmord og selvmordsforsøg for både indlagte og ambulante patienter.

Læring deles på tværs i flere niveauer af organisationen med henblik på forbedret forebyggelse

af selvmord.

1.6.2 Beskrivelse af samarbejdet på tværs af psykiatriske og somatiske afdelinger

Region Midtjylland er i gang med at etablere fælles akutmodtagelser for alle somatiske og

psykiatriske patienter. Den første blev åbnet for Regionshospitalet Randers og

Regionspsykiatrien Randers den 1. oktober 2015. I de fælles akutmodtagelser vil patienter,

afhængig af behov, blive vurderet af både psykiatriske og somatiske speciallæger.

Alle udrednings- og behandlingspakker på psykiatriområdet indeholder en somatisk udredning.

Psykiatrien gennemførte for et par år siden en virtuel forelæsningsrække, hvor somatiske

speciallæger underviste psykiatriens læger og øvrigt sundhedspersonale i væsentlige

somatiske problemstillinger. Der er igangsat flere uddannelsestiltag ved Regionspsykiatrien

Horsens og Regionspsykiatrien Randers indenfor sygeplejen.

Ud over dette henvises til indsatserne i regi af sundhedsaftalearbejdet - se 1.7.1

1.7 Bedre sammenhæng og færre akutte indlæggelser

1.7.1 Beskrivelse af udviklingen i samarbejdet mellem den regionale psykiatri og de

kommunale tilbud, jf. bl.a. sundhedsaftaler.

Der er udarbejdet en sundhedsaftale for det samlede sundhedsvæsen i Region Midtjylland,

som dækker både det psykiatriske og det somatiske område.

Sundhedsaftalen er værdibaseret og indeholder forslag til en række indsatser, som skal sikre

opfyldelse af sundhedsaftalens mål og visioner. Nogle af indsatserne er fælles for både

somatikken og psykiatrien, mens andre er målrettet psykiatrien. I sundhedsaftalen er der

opstillet en række mål med tilhørende sigtelinjer, som skal sikre en løbende opfølgning på

implementeringen af sundhedsaftalen. Der er udarbejdet en politisk godkendt arbejdsplan for,

hvornår i sundhedsaftaleperioden de enkelte indsatser skal implementeres.

Der er to områder, som har haft særlig politisk bevågenhed. Det ene er social ulighed i

sundhed og det andet er psykisk sygdom. Som noget nyt har arbejdsmarkedsområdet været

inddraget i udarbejdelsen af sundhedsaftalerne, hvilket har været nødvendigt i forhold til

samarbejdet med kommunerne omkring borgere med psykisk sygdom.

Indsatser, der skal implementeres i psykiatrien i 2015/2016:

Indsats

Status

Styrket samarbejde om Alle kommuner (næsten) har i samarbejde med

henvisning til børne- og almenpraksis og børne- og ungdomspsykiatrien udarbejdet

ungdoms-psykiatrien

en oversigt, som angiver hvem og hvordan man kan

kontakte hinanden. Oversigterne er blevet tilgængelige i

løbet af foråret 2016 www.praksis.dk. i og i

Sundhedsaftalens værktøjskasse

Side 10

http://www.sundhedsaftalen.rm.dk/varktojskasse/psykiatri-

--born/lokale-samarbjedsaftaler-og-

arbejdsgangsbeskrivelser/

To kommuner arbejder på at etablere og afprøve en

koordinerende funktion, som kan være familiernes,

almenpraksis' samt børne- og ungdomspsykiatriens

indgang til kommunen.

I stedet for at børne- og ungdomspsykiatrien afholder

netværksmøderne som rutine, vil det i mange tilfælde være

mere hensigtsmæssig, at kommunen tager initiativet.

Derved kan kommunen bedre samle de relevante deltagere

for planlægning af det videre forløb. Samtidig bliver det

tydeligt for familien, hvem der har ansvaret for det videre

forløb.

Hvis et barn har brug for flere kommunale indsatser, skal

der udpeges en koordinator.

Der er en proces i gang med henblik på at beskrive

arbejdsgange og anbefalinger til organisering og afholdelse

af netværksmøder

Sygehusene og almenpraksis kan nu sende elektroniske

henvisninger direkte til de kommunale forebyggelsestilbud.

Udgangspunktet er en henvisning til en sundhedssamtale i

kommunen.

De almenpraktiserende læger skal sikre somatisk udredning

forud for eller parallelt med henvisning til psykiatrien. Der

følges op via tværsektorielle audits. Den første audit viser,

at det i praksis kun sker i meget få tilfælde. Der er forsat

dialog med almenpraksis om dette. Der har været afholdt

en ny audit primo 2016 også denne gang med deltagelse af

almenpraksis – som viser, at det stadig er et

udviklingspunkt.

Forløbsprogrammerne har fokus på samtidig somatisk og

psykisk sygdom.

Ansvar og opfølgning på vigtig somatisk behandling skal

fremgå af de psykiatriske

udskrivningsaftaler/koordinationsplaner.

Alle kommuner er sammen med psykiatrien i gang med at

beskrive de konkrete arbejdsgange for udarbejdelse af

koordinerede indsatsplaner. Beskrivelserne skal gøres

tilgængelige på www.sundhedsaftalen.rm.dk i

”værktøjskassen”.

Desuden afprøves der et par modeller med tværsektoriel

samarbejde omkring borgere med misbrug og psykiatri,

f.eks. fremskudt sagsbehandling fra kommunen på

psykiatrisk hospital, gensidigt fremmøde af henholdsvis

misbrugsbehandlere i psykiatrien og psykiatriske

sygeplejersker i misbrugscentret og tværsektorielle

Netværksmøder skal

afholdes af den

myndighed, som har

behovet –

børne- og ungdoms-

psykiatri

Styrket behandling af

borgere med både

psykisk og somatisk

sygdom

Borgere med psykisk

sygdom og samtidigt

misbrug

Side 11

Styrkelse af

samarbejdet med

arbejdsmarkedsområdet

fællesteams.

Arbejdsmarkedsområdet bliver i stigende grad en del af det

tværsektorielle samarbejde mellem kommunerne og

regionspsykiatrien. Specielt er der en fælles interesse for at

udvikle samarbejdsmodeller omkring de unge på

kontakthjælp. Udfordringen er hvordan man i fællesskab får

identificeret i de unge, som har brug for hurtig psykiatrisk

udredning og behandling for at kunne styrke deres

muligheder for at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet

og dermed blive selvforsørgende. Processen er endnu i en

indledende fase.

Desuden arbejdes der på at udvikle en samarbejdsstruktur omkring sundhedsaftalearbejdet,

således at psykiatrien bliver en del af samarbejdet mellem de somatiske hospitaler og det

kommunale sundhedsområde. Den nye struktur er endnu ikke på plads.

1.8 Større sikkerhed for patienter og ansatte

1.8.1 Beskrivelse af regionens arbejde med større sikkerhed for patienter og ansatte.

Som led i det generelle sikkerhedsarbejde arbejdes der med en fælles vision for

sikkerhedsarbejdet ’Fælles viden – fælles ansvar – sikkerhed for alle’ og der er udarbejdet en

sikkerhedsmodel for behandlingspsykiatrien. Sikkerhedsmodellen er pt. ved at blive justeret.

Modellen er fulgt op med lokale sikkerhedsplaner på de enkelte afdelinger. Som tillæg til et

lokalt fokus på sikkerhedsarbejdet er der også et fælles tværgående fokus på ledelsesniveau

og i MED organisationen. Med henblik på at øge videndeling mellem behandlingspsykiatri og

socialpsykiatri og samarbejdet i relation til sikkerhedsarbejdet er der desuden gennemført et

internt survey ultimo 2015 med deltagelse af en afdeling i behandlingspsykiatrien og et

socialpsykiatrisk tilbud.

I 2016 fokuseres særligt på følgende indsatser:

Reduktion af tvang

Som led i partnerskabsaftalen mellem regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet om en

halvering af antallet af patienter, som berøres af bæltefikseringer i 2020, har alle psykiatriske

afdelinger i Region Midtjylland, som anvender tvang, udarbejdet konkrete aftaler med tiltag og

milepæle for reduktion af tvang. På månedlige møder med afdelingsledelserne tematiseres og

drøftes tvang. Fremadrettet styrkes indsatsen ved månedlige opfølgningsmøder mellem

hospitalsledelsen og de enkelte afdelinger.

Patientsikkerhed og Sikker Psykiatri

Arbejdet med patientsikkerhed i 2016 tager overordnet udgangspunkt i Projekt Sikker

Psykiatri, hvor der arbejdes med implementering af indsatsområder indenfor tvang,

forebyggelse af selvmord, somatisk sygdom, medicinering samt patient- og

pårørendeinddragelse på tre afdelinger i psykiatrien. Det er hensigten, at erfaringer fra de tre

afdelinger generelt skal spredes til de øvrige afdelinger i psykiatrien i Region Midtjylland.

Side 12

Den administrative samarbejdsaftale vedr. de retspsykiatriske patienter som udgør en særlig

sikkerhedsrisiko.

Der er i samarbejde med kommunerne og Kriminalforsorgen udarbejdet en administrativ

samarbejdsaftale vedr. de retspsykiatriske patienter, som udgør en særlig sikkerhedsrisiko.

Samarbejdsaftalen omfatter mellem 75 og 100 patienter og betyder blandt andet, at der

omkring hver enkelt patient, som er omfattet af aftalen, er etableret et tværsektorielt team,

som er i tæt kontakt med patienten og hinanden. Desuden er der etableret et forpligtende

samarbejde på myndighedsniveau. Implementeringen af aftalen monitoreres løbende, ligesom

der aktuelt gennemføres tværsektorielle fokusgruppeinterviews for at evaluere effekten og

tilfredsheden med aftalen.

For at understøtte den kliniske praksis forenkles den fællespsykiatriske retningslinje for

forebyggelse af selvmord i 2016 og bliver mere rammesættende. Samtidig forenkles tilhørende

dokumentation, og der udarbejdes et e-læringsprogram.

Der er således igangsat en række initiativer, der skal medvirke til at styrke sikkerheden.

Imidlertid er der stor bevidsthed om, at sikkerhedsarbejdet ikke alene er konkrete færdigheder

og tekniske løsninger, men at det ligeledes skal understøttes af en sund og tydelig

sikkerhedskultur på de enkelte afdelinger og hos den enkelte medarbejder. Som led heri gøres

sikkerhedsarbejdet til genstand for en løbende ledelsesmæssig fokusering og monitorering,

eksempelvis ved dialogmøder med afdelingsledelserne.

1.9 Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

1.9.1 Beskrivelse af de initiativer, regionen har igangsat for så vidt angår inddragelse af

patienter og pårørende

Fra psykiatrien i Region Midtjylland er arbejdet omkring inddragelse af patienter og pårørende

centreret omkring de to store fokusområder

Sikker Psykiatri

Nedbringelse af tvang.

Regionspsykiatrien Midt er pilotafdeling og tester

Sikker Psykiatris

indsatsområde

Patient- og

pårørendeinddragelse

bl.a. ved at afholde patientmøder, hvor patienterne ugentligt drøfter

emner, de selv har valgt, med personale og de øvrige patienter på afdelingen. Patientmøderne

har ført til ændringer af bl.a. menukortet på afdelingen. Derudover arbejdes der også med

patientens inddragelse i egen medicingennemgang. Begge initiativer har haft stor succes, og

det er hensigten, at erfaringerne fra afdelingen skal udbredes til øvrige afdelinger i psykiatrien.

Gennem projekt

Nedbringelse af tvang

er der særligt fokus på afdækning af patienternes

mestringsstrategier og brugen af mestringsskemaer sammen med patienten. Der er varierende

brug af redskaberne på tværs af psykiatriens afdelinger, og der arbejdes mod en

gennemgående implementering af redskabet på tværs af regionen.

Side 13

2. Flere og bedre kompetencer på psykiatriområdet

2.1 Generelle tværfaglige kompetencer hos alle faggrupper baseret på evidensbaserede

metoder

2.1.1 Beskrivelse af anvendelse af personaleressource med henblik på øget fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet er ofte med i handleplanen i de mestringsanalyser, som anvendes for at

forebygge tvang. Mestringsanalysen og handleplanen udarbejdes sammen med patienten.

Planlagte daglige fysiske aktiviteter er en del af behandlingen på langt de fleste psykiatriske

afsnit.

Aktivitetsplakater i størrelsen 1 x 2 meter eller 2 x 2 meter er opsat på næsten samtlige afsnit

for at signalere til både patienter, pårørende og personale at deltagelse i aktiviteter oftest af

fysisk karakter er en del af behandlingen.

Der er planlagt temadag den 12. oktober 2016 hvor emnet fysisk aktivitet er et tema. Der

forventes at deltage 150 plejepersonaler og læger fra hele regionen.

Der er iværksat en særlig indsats med henblik på, igangsættelse af aktiviteter om aftenen.

Der henvises til tabel 1, og 2 under pkt. 1.2.1. hvor udviklingen i personalegrupperne ,

fysioterapeuter, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter, samt plejere afspejler

anvendelsen af personaleressourcer på blandt andet øget fysisk aktivitet. Der er fra 2015 – til

medio 2016 sket en stigning i antallet af disse personaleressourcer.

2.1.2 Beskrivelse af opkvalificerende initiativer vedr. fx recovery, dialog, systematisk patient-

og pårørendeinddragelse mv.

Over efteråret 2016 afholdes inspirationsdage om

Safewards

for ledere og medarbejdere i

psykiatrien.

Safewards-modellen

består af interventioner, der påvirker omfanget af konflikter

og kontrollerende handlingerne på afsnittene. Det er frivilligt for de enkelte afdelinger, hvorvidt

de vil implementere modellen eller dele af den efterfølgende.

Kompetenceudviklingsforløb ift. patientkommunikation er under udarbejdelse og forventes

igangsat i løbet af 2017. Forløbet understøtter visionen om, at behandling i sundhedsvæsenet

skal være på patientens præmisser og således øge inddragelse af patienten i eget forløb, bl.a.

gennem nye inddragelsesmetoder og en større fokusering på patienternes ønsker til

behandlingen. Kompetenceudviklingen har fokus på metoder til kommunikation, der muliggør

gensidig åben og informerende dialog om bl.a. sygdom og behandlingsmuligheder, men også

afdækning af patienter og pårørendes erfaringer og præferencer.

Kompetenceudviklingen er for både nyansatte og nuværende ansatte med patientkontakt i

psykiatrien.

Side 14

2.2 Specialiserede kompetencer hos medarbejderstaben

2.2.1 Beskrivelse af opkvalificerende initiativer vedr. fx konflikthåndtering, deeskalering mv.

Kompetenceudviklingsprojektet ”Deeskalering for medarbejdere i behandlingspsykiatrien”

planlægges gennemført fra 2015-2018 i samarbejde med Region Midtjyllands Koncern HR,

Center for Kompetenceudvikling (CKU).

Alle medarbejdere i behandlingspsykiatrien forventes at blive involveret i projektet, og

kurserne tilrettelægges i samarbejde med den enkelte afdeling. Alle sengeafsnit skal igennem

to kursusdage, hhv. "deeskalering" og "husorden", og ambulatorierne skal som udgangspunkt

igennem kursus i deeskalering. Startskuddet til projektet var to kursusdage for ledere i

psykiatrien i august og september 2015, og i 2015 er der gennemført 10 kursusdage.

I 2016 er der indtil videre gennemført 12 kursusdage samt et 5-dages kursus for

deeskaleringsmedarbejdere (repræsentanter fra hver afdeling). Endvidere er der afholdt 18

opfølgningsmøder med en underviser fra CKU, for at understøtte implementeringen i de

enkelte afsnit.

Der er udarbejdet en strategi for området og planlagt yderligere 36 kursusdage, 12

opfølgningsmøder samt et fælles "opsamlingskursus" for nyansatte medarbejdere i 2016.

2.2.2 Beskrivelse af specialiserede kompetencer hos specifikke faggrupper, fx uddannelse af

specialsygeplejersker, specialpsykologer m.fl.

Specialsygeplejerske

Uddannelsen til specialsygeplejerske bibringer faglige kompetencer på videregående niveau

med henblik på at varetage funktionsområdet som specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje.

De faglige kompetencer indebærer, at sygeplejersken besidder en omfattende viden og kliniske

færdigheder, hvor sygeplejersken påtager sig et særligt ansvar for helhed, kvalitet,

samarbejde og koordinering samt tager initiativ til udvikling af den psykiatriske sygepleje.

I 2016 er der indtil videre uddannet 19 specialsygeplejersker i Region Midtjylland. I 2015 var

tallet 11.

Specialpsykolog

Specialpsykologuddannelsen bibringer psykologerne en monofaglig opkvalificering, som styrker

deres faglighed. Derudover bibringer uddannelsen psykologerne kompetencer, som er med til

at styrke og understøtte den tværfaglige opgaveløsning i psykiatrien.

De første specialpsykologer på de ordinære uddannelsesforløb blev færdige i december 2015,

hvorfor der hidtil kun har været erfaring med de merituddannede specialpsykologer i

psykiatrien. Der er indtil videre én færdig uddannet specialpsykolog, der er blevet ansat som

uddannelsesansvarlig specialpsykolog i voksenpsykiatrien. Det er derfor stadig for tidligt at

sige noget om de erfaringer der er med specialpsykologerne i praksis. (ikke merituddannede).

Side 15

Det er først i september 2016 at de næste færdiguddannede (2 personer) kommer i Børne og

ungdomspsykiatrien.

Der bliver som i 2015 også i 2016 optaget 8 på uddannelsen til specialpsykolog i Region

Midtjylland (uddannelsen er 4-årig). Der er i Psykiatrien i Region Midtjylland i alt 32

uddannelsessøgende specialpsykologer.

Side 16