SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm. om oversendelse af den status, som ministeriet har fået fra regionerne i forhold til hvad de 2,2 mia. kr. til psykiatrien er brugt til, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og Plan-

lægningsafdelingen

Kristineberg 3

2100 København Ø.

Telefon

Direkte

Fax

Mail

3864 0000

3864 0077

3864 0007

[email protected]

Web

www.psykiatri-regionh.dk

Dato: 26. august 2016

Region Hovedstadens Psykiatri

Opfølgning på satspuljen for 2015-2018

Region Hovedstadens Psykiatri er i henvendelse fra Sundheds- og Ældreministeriet af

27. maj 2016 blevet bedt om at redegøre for den konkrete anvendelse af midlerne fra

den ekstraordinære satspulje 2015-2018.

Nedenfor følger redegørelsen for realiseringen af de konkrete indsatser.

1. Mere kapacitet af høj kvalitet

1.1 Kortere ventetider

Fra 1. september 2015 blev patienter med psykisk sygdom ligestillet med somatiske

patienter og dermed omfattet af en udrednings- og behandlingsret. Dette indebærer ret

til en afsluttet udredning inden for en måned og differentieret ret til behandlingsopstart

inden for en eller to måneder efter udredning. Fra 1. oktober 2016 bliver også behand-

lingsretten skærpet til én måned.

Siden 2014 har Region Hovedstadens Psykiatri arbejdet intensivt med at nedbringe

ventelisterne. Med ressourceløftet fra den ekstraordinære satspulje er det blevet muligt

at udbygge behandlingskapaciteten og dermed nedbringe ventelisterne yderligere.

Figur 1: Gennemsnitlig ventetid, januar 2014-marts 2016

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm. om oversendelse af den status, som ministeriet har fået fra regionerne i forhold til hvad de 2,2 mia. kr. til psykiatrien er brugt til, til sundheds- og ældreministeren

Som det fremgår af ovenstående figur, er der sket en tydelig reduktion af ventetiderne

til udredning og behandling for både børn og unge samt for voksne.

Samtidig med ventelistenedbringelsen har Region Hovedstadens Psykiatri gennem de

seneste år oplevet en markant stigning i antallet af patienter i behandling. Stigningen

fra 2009 til 2015 er på 24 %, og de seneste to år har den været på 7 % årligt. Psykiatri-

en forventer ikke, at udviklingen vil stagnere, og behandlingskapaciteten vil således

også de kommende år komme under pres. Som følge deraf er det vurderingen, at kapa-

citetsudbygninger også vil være nødvendige i årene fremover. Dette både i form af in-

vesteringer i de fysiske rammer og ved at ansætte flere behandlere.

1.1.1 Private samarbejdshospitaler

Arbejdet med at nedbringe ventetiden er foretaget gennem flere indsatser, bl.a. ved at

indgå samarbejdsaftaler med privathospitaler. Region Hovedstadens Psykiatri har

samarbejdsaftaler med 4 private hospitaler.

Ved visiteringsprocessen bliver det vurderet, hvorvidt behandlingsretten kan overhol-

des inden for regionens egen kapacitet. Vurderes dette ikke at være muligt, bliver pati-

enten henvist til behandling på et privat samarbejdshospital.

1.1.2 Anvendelsen af den private kapacitet

Der har i 1. halvår 2016 været 105 henvisninger fra Psykiatriens Centrale Visitation

(CVI) til de private samarbejdshospitaler, 92 fra børne- og ungdomspsykiatrien og 13

fra voksenpsykiatrien.

1.2 Flere ansatte og mere tværfaglighed

Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af ansatte inden for forskellige persona-

legrupper. Tallene dækker over månedslønnede medarbejdere (timelønnede er ikke

medregnet) og er opgjort i hele årsværk.

1.2.1 Udvikling i ansættelser i psykiatrien opdelt på forskellige personalegrupper

Tabel 1: Udviklingen i antal årsværk 2015 og 2016

Personalegruppe

Andet sundhedspersonale

Ergoterapeuter

Fysioterapeuter

Lægepersonale

Pædagogisk personale

Psykologer

Socialrådgivere

SOSU-personale

Sygeplejersker

Sum

Ultimo 2015*

126

576

370

135

835

1.405

3.637

Medio 2016*

122

598

375

136

830

1.436

3.687

Difference

-1

-4

-5

*Indeholder personale, der var ansat henholdsvis ultimo 2015 og juni 2016

Side 2

Bemærk, at Region Hovedstadens Psykiatri samtidig med tilførslen af ressource fra

den ekstraordinære satspulje, har været nødsaget til at gennemføre store omstrukture-

ringer og besparelser i forbindelse med budget 2015 og 2016.

1.2.2 Sammensætning af personalegrupper

Af nedenstående figur ses personalesammensætningen, hvoraf det fremgår at knap to

tredjedele af det behandlende personale er sygeplejersker eller social- og sundhedsas-

sistenter.

Figur 2: Personalegruppernes sammensætning, juni 2016

1.3 Mere behandling af høj kvalitet

Formålet med satspuljeaftalen er at understøtte, at mennesker med psykiske lidelser

får hurtig diagnostik, udredning og behandling af høj kvalitet. Desuden, at indsatsen

ensartes, så man over hele landet kan være sikker på at blive mødt med den samme

behandling af høj kvalitet.

Danske Regioner har derfor udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan der kan ske

en styrkelse af kvaliteten i psykiatrien. Dette er blandt andet sket ved at indføre lands-

dækkende pakkeforløb med det formål at øge kvaliteten og effektiviteten i psykiatrien.

Målet er bedre forløb for patient og pårørende samt flere gode leveår for psykisk syge.

1.3.1 Arbejdet med pakkeforløbene

De første pakkeforløb blev udarbejdet tilbage i 2012, og blev implementeret i en peri-

ode på seks måneder. Pakkeforløbene har været gældende siden 1. januar 2013.

I første omgang er der fokuseret på ambulante pakkeforløb på hovedfunktionsniveau

inden for det ikke-psykotiske område plus en udredningspakke til patienter med uklare

symptomer. Arbejdet med udarbejdelsen af pakkeforløb for de resterende ikke-

psykotiske områder er påbegyndt, ligesom de forskellige nye pakkeforløb for incident

og prævalent skizofreni

Side 3

1.3.2 Implementerede pakkeforløb

Foreløbig er der implementeret 15 pakkeforløb på det voksenpsykiatriske område og 6

inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Nedenfor fremgår det inden for hvilke områ-

der, der er implementeret pakkeforløb.

Behandlingspakker for

voksne



ADHD



Angst og social fobi



Prævalent skizofreni



Incident skizofreni



Bipolar affektiv sindslidelse



Depressiv enkeltepisode



Periodisk depression



Spiseforstyrrelser



PTSD



Evasiv forstyrrelse



Emotionel ustabilitet



Reaktion på svær belastning og til-

pasningsreaktion



OCD



Forløbsbeskrivelse retspsykiatri



Udredningspakke

Kilde: Danske Regioner

Behandlingspakker for

børn og unge



ADHD



Depression



Udviklingsforstyrrelse



Anoreksi



OCD



Udredningspakke

1.3.3 Andelen af patienter der indgår i pakkeforløb fordelt på den enkelte pakke

Det er Region Hovedstaden Psykiatris Centrale Visitation (CVI), der forestår fordelin-

gen af patienterne til de enkelte pakkeforløb.

Fordeling af antal henvisninger til de enkelte pakkeforløb fremgår af figuren nedenfor.

Figur 3: Henvisninger på pakkeforløb, 1. halvår 2016

Side 4

1.4 Øget effektivitet og ressourceanvendelse

Region Hovedstadens Psykiatri er i gang med en større omstilling, som indebærer ud-

bygning og udvikling af den ambulante kapacitet, styrkelse af fagligheden, nedbrin-

gelse af tvang samt sikring af en fortsat effektiv anvendelse af ressourcerne.

På trods af, at Region Hovedstadens Psykiatri ikke ydelsesafregnes er der meget fokus

på aktivitet. Der udarbejdes interne aktivitetsbudgetter med henblik på at fastsætte mål

for aktiviteten.

1.4.1 Arbejdsindsatser i forhold til forbedret ressourceudnyttelse

Region Hovedstadens Psykiatri arbejder med forbedringskultur på alle niveauer, med

henblik på at forbedre behandlingen og samarbejdet omkring de fælles mål for psyki-

atrien. Det overordnede mål er løbende og systematisk at skabe

værdi for patienten.

Forbedringskulturen hjælper med til, at der fokuseres på prioritering, effektivisering af

arbejdsgange og på at fastholde de forbedringer, der løbende opnås. Der arbejdes med

en fortsat forbedring af arbejdsmetoder og en væsentlig del af arbejdet er at inddrage

brugerne og sikre ensartethed i behandlingstilbud, behandlingsformer og arbejdsgan-

ge. Forbedringsarbejdet sikrer, at de opnåede forbedringer implementeres i hele orga-

nisationen.

Gennem en sammenhængende målstyringssløjfe med koordinerede, ugentlige forbed-

ringsmøder i hele organisationen optimeres driften, hvorefter læring og resultater for-

bedres på tværs af organisationen.

1.4.2 Antal patienter pr. behandler opdelt på ambulant/stationær behandling

Region Hovedstadens Psykiatri har gennemført og er fortsat i gang med en større om-

stilling med henblik på at udbygge og udvikle den ambulante kapacitet.

Omstillingen fra indlæggelse til ambulant behandling i eget nærmiljø er påbegyndt og

den lokale ambulante psykiatris akutte og intensive udgående funktioner er blevet ud-

bygget for at skulle forebygge og erstatte indlæggelse. Dette afspejles i nedenstående

tabel, hvor data over antallet af patienter i behandling fra 1. halvår 2015 og 1. halvår

2016 fremgår. Tabellen viser en reduktion i antallet af patienter i stationær behandling,

og samtidig en stigning i antallet af patienter i ambulant behandling. Samme mønster

gør sig gældende for behandlerantallet, der er reduceret i den stationære behandling og

øget i den ambulante.

Samtidig forholder antallet af patienter pr. behandler inden for både ambulant og stati-

onær behandling sig på nogenlunde samme niveau, hvis man sammenligner data fra 1.

halvår 2015 med 1. halvår 2016.

Oversigt over antal patienter pr. behandler opdelt på ambulant/stationær behandling

Stationære

Antal behandlere

Antal patienter

Patienter pr. behandler

2015

355

6.934

19,53

2016

331

6.378

19,27

Afvigelse

-24

-556

-0,26

Side 5

Ambulante

2015

2016

Antal behandlere

1.162

1.223

Antal ambulante og tværfaglige besøg (1. halvår)

298.704

319.815

Behandlerbesøg pr. arbejdsdag

2,5

2,6

Antal patienter

28.624

29.938

Patienter pr. behandler

24,63

24,48

Behandlere er opgjort på forskellig vis inden for stationær og ambulant behandling.

- Stationære behandlere indbefatter læger og psykologer

- Ambulante behandlere indbefatter alle, der kan registrere ydelser

Afvigelse

21.111

0,1

1.314

-0,15

1.4.3 Antal kontakter pr. behandler opdelt på ambulant behandling

Kontakter defineres her som situationer, hvor behandleren mødes med patienten, og i

første halvår 2016 har der været 319.815 ambulante og tværfaglige besøg/kontakter.

Der er budgetteret med 1.223 behandlere, heri også medregnet fysioterapeuter og er-

goterapeuter. Det giver et gennemsnitligt antal besøg pr. behandler på 262 kontakter

for første halvår 2016, hvilket svarer til ca. 44 kontakter pr. behandler om måneden.

Antal kontakter pr. behandler er omkring 2,6 pr. arbejdsdag (i modellen regnes der

med 202 arbejdsdage pr. behandler pr. år, da der således tages højde for ferie, sygefra-

vær, kurser og lignende).

Det konkrete præstationskrav beregnes ud fra nogle gennemsnitsbetragtninger om,

hvor mange patienter en behandler bør se pr. dag.

I beregningen af budgetterne differentieres der mellem fem forskellige ambulatoriety-

per, som indgår med forskellig vægtning. De fem ambulatorietyper er: psykoterapeuti-

ske ambulatorier, distriktspsykiatriske teams, OPUS-teams (samt ældre psykiatriske

ambulatorier, der har samme aktivitets norm som OPUS-ambulatorierne), OP-

/akutteams og børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier.

Oversigt over måltal for gennemsnitligt antal ydelser pr. behandler pr. dag, fordelt på de

forskellige ambulatorietyper.

Side 6

1.5 Øget aktivitet, bedre tilgængelighed og udvidede åbningstider

1.5.1 Øget og bedre tilgængelighed for patienterne

På to af regionens psykiatriske centre er der igangsat forsøg med udvidede ambulante

akutteams. De to teams har mulighed for at rykke ud til patienter og behandle dem i

deres nærmiljø alle dage mellem klokken 8-22. Akutteamene er et supplement til den

akutte behandling, som dækkes af psykiatriens 5 døgnåbne akutmodtagelser.

Derudover er der startet forsøg op med fleksible OP-teams, også kaldet FACT-teams,

på henholdsvis PC København og PC Nordsjælland. FACT-teams er kendetegnet ved

en fleksibel behandlingsindsats og kan imødekomme patienternes ofte svingende be-

handlingsbehov, hvornår og hvor der måtte være behov for det.

1.5.2 Konkrete initiativer for bedre arbejdsgange mv.

En af de overordnede målsætninger i Region Hovedstadens Psykiatri er, at flere pati-

enter skal behandles bedre. Derfor arbejdes der med at udvikle en forbedringskultur,

hvor der løbende arbejdes med forbedring af behandling og arbejdsgange.

I de seneste år er der etableret grundlag for, at hele organisationen kan arbejde med

lean som metode til at skabe løbende forbedringer til gavn for patienterne og skabe en

god stabil drift. Hele organisationen arbejder med forbedringer og brugen af lean-

værktøjer.

Lean understøtter som metode og ledelsestiltag særligt arbejdet med at integrere visio-

nerne om patienten i centrum, sammenhængende forløb samt engagerede og kompe-

tente medarbejdere. Leanarbejdet sikrer samtidig – gennem fokus på optimering af pa-

tientforløbene og dermed minimering af spild – en forbedring af muligheden for at

indfri de øvrige visioner om bl.a. let adgang til udredning og behandling, øget fokus

på recovery, nedbringelse af tvang mv.

Region Hovedstadens Psykiatri er godt i gang med udviklingen, men der er et stort ar-

bejde i at få forbedringskulturen forankret i organisationskulturen, som også de kom-

mende år vil kræve en stor indsats.

1.6 Nedbringelse af overdødelighed

I Region Hovedstadens Psykiatri er der stort fokus på patientsikkerhed, herunder redu-

cering af overdødelighed, sikring af korrekt medicinering, nedsættelse af tvang, fore-

byggelse af fald mv.

1.6.1 Arbejdet med nedbringelse af overdødelighed

Den forventede levetid for patienter med svær psykisk sygdom er i dag 15-20 år korte-

re end for befolkningen som helhed. Årsagerne til dette skal findes i øget forekomst af

selvmord, ulykker, og det forhold, at flere psykiatriske patienter også lider af somati-

ske sygdomme, som resultat af levevilkår/livsstil eller bivirkninger ved medicinsk be-

handling.

Side 7

Region Hovedstadens Psykiatri er meget opmærksom på problematikken omkring den

kortere forventede levetid og har bl.a. udarbejdet en plan for nedbringelse af overdø-

deligheden hos mennesker med svær psykisk sygdom.

Målet er at udvikle og afprøve en dansk samarbejdsmodel, som skal sikre en klar op-

gavefordeling mellem almen praksis, psykiatrien, speciallæger og kommuner samt sik-

re, at patienterne oplever et sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer. For

at undgå at psykiatriske patienter bliver tabt i systemet.

Derudover deltager Region Hovedstadens Psykiatri også i det nationale kvalitetspro-

jekt ”Sikker Psykiatri,” hvor hensigten er at finde måder at forbedre behandlingen, så

denne er mere sikker og af højere kvalitet, inden for de givne rammer. Sikker Psykiatri

har til formål at reducere forekomsten af uventede dødsfald og forekomsten af utilsig-

tede hændelser. Projektet gennemfører i praksis en række patientsikkerhedspakker af-

stemt med nationale mål og kvalitetsmål samt øvrige projekter i psykiatrien, sådan at

der skabes synergi med det øvrige kvalitetsarbejde.

Ifølge data fra patientregistreringssystemet døde 19 patienter under indlæggelse i

2015. For første halvår 2016 er der registreret 9 døde.

1.6.2 Samarbejdet på tværs af psykiatriske og somatiske afdelinger

Psykiatrien kan frit rekvirere tilsyn fra somatikken, og omvendt, når det vurderes nød-

vendigt. Derudover er der mere formaliseret samarbejde om mange patientgrupper fx

patienter med spiseforstyrrelser.

1.7 Bedre sammenhæng og færre akutte indlæggelser

I Region Hovedstadens Psykiatri arbejdes der med en række tiltag for at imødekomme

patienternes ønsker og behov for sammenhængende indlæggelser samt forebyggelse af

akutte indlæggelser. I 2015 var der i alt 17.644 akutte indlæggelser, hvor der i første

halvår 2016 kun har været 8.202.

Der er startet forsøg med akut hjemmebehandling på to af Region Hovedstadens psy-

kiatriske centre, som et forsøg på at forebygge (gen-)indlæggelser. Det primære for-

mål er at muliggøre løbende tilpasning af behandlingstilbuddets intensitet til patien-

tens behov i stedet for at flytte patienten frem og tilbage mellem tilbud afhængigt af

patientens tilstand.

På tre af Region Hovedstadens psykiatriske centre er der etableret 7 ekstra senge, som

forsøg med brugerstyrede senge, finansieret af en konkret satspuljebevilling jf. sats-

puljeaftalen 2013-2016. Bevillingen udløber med udgangen af 2016. Erfaringer fra

Norge viser, at akutte gen- og indlæggelser kan reduceres væsentligt, hvis patienterne

har mulighed for at indlægge sig selv i såkaldte ”brugerstyrede senge”. Tilbuddet er

rettet mod patienter i ambulant behandling, som vil kunne indlægge sig selv direkte på

et - af patienten i forvejen - kendt sengeafsnit i op til fem døgn. Formålet er at tage

sygdomsforværringen i opløbet, og dermed undgå længerevarende indlæggelser. Så-

fremt forsøget viser gode resultater, skal det vurderes om tilbuddet skal fortsætte og

udbredes i hele regionen.

Side 8

1.7.1 Samarbejdet mellem den regionale psykiatri og de kommunale tilbud, jf. bl.a.

sundhedsaftaler

Region Hovedstadens Psykiatri afprøver nye samarbejdsformer i det tværsektorielle

samarbejde mellem psykiatri og kommuner. Eksempler herpå er:

Psykiatriens Hus, der er etableret i et samarbejde mellem Københavns Kommune og

Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med projektet er at arbejde med én indgang

for borgere med psykisk sygdom til både kommunale støttetilbud og regionale be-

handlingstilbud. Der er desuden fokus på at arbejde med samlokalisering og fælles le-

delse mellem kommune og region.

Etablering af fælles teams, der er sammensat af medarbejdere fra både region og

kommune, der leverer en udgående/opsøgende og integreret indsats til beboere på et

botilbud. Teamet fungerer desuden kompetenceudviklende ift. personalet på botilbud

og som brobygger ift. døgnafsnit på det psykiatriske center i hvis optageområde, botil-

buddet er beliggende. De to teams skal desuden udvikle en kompetencecentermodel,

der danner baggrund for udrulning af tilbuddet til andre botilbud.

Psykiatrisk gadeplansteam, hvor Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med

Københavns Kommune har etableret et psykiatrisk gadeplansteam, der er målrettet

hjemløse i Københavns Kommune, hvor der er mistanke om samtidig psykisk syg-

dom. Teamet er udgåede og møder de hjemløse, der hvor de opholder sig. Gadeplans-

teamet samarbejder især med Københavns Kommunes Hjemløseenhed samt forskelli-

ge herberger og natcafeer i København.

1.8 Større sikkerhed for patienter og ansatte

1.8.1 Arbejdet omkring større sikkerhed for patienter og ansatte

Region Hovedstadens Psykiatri har generelt stor fokus på patientsikkerhed og på at

sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejderne. Som følge af den ekstraordinære tilde-

ling af satspuljemidler er der bl.a. udbudt en række opkvalificerende kurser for medar-

bejdere. Se punkt 2.2.1. De øvrige initiativer på området er finansieret på anden vis.

1.9 Systematisk inddragelse af patienter og pårørende

Region Hovedstadens Psykiatri har siden 2014 arbejdet målrettet med strategien ”På

vej mod brugerdeltagelse i psykiatrien”. Strategien skal sikre, at der samarbejdes sy-

stematisk og innovativt med brugerne i alle dele af psykiatrien. Brugere er både pati-

enter, voksne som børn, deres familier og netværk.

I 2016 arbejdes der videre med en række driftsmål, der alle har til formål at skabe

værdi for patienten. Et par af Region Hovedstadens målsætninger for 2016 er bl.a. at

opnå en patienttilfredshed på minimum 95 % og at minimum 90 % af alle behand-

lingsplaner udarbejdes sammen med patienten.

Side 9

1.9.1 Igangsatte initiativer angående inddragelse af patienter og pårørende

Region Hovedstadens Psykiatri har gennem en årrække haft fokus på den recoveryori-

enterede tilgang og vil også fremover arbejde videre med at sikre deltagelse og ind-

dragelse af patienter og pårørende. På alle niveauer i organisationen vil der blive ar-

bejdet med at forbedre patientens deltagelse i eget forløb samt inddragelse af pårøren-

de. Partnerskab og ligeværd er ligeledes fokusområder i 2016.

Medarbejdere med brugerbaggrund/recoverymentorer

Antallet af ansatte med brugerbaggrund øges løbende. Ansatte med brugerbaggrund

skaber håb i hverdagen og fungerer som rollemodeller for patienter, pårørende og

medarbejdere i forhold til, at det er muligt at komme sig. Medarbejderne kan både væ-

re tidligere og nuværende brugere af psykiatrien. I børne- og ungdomspsykiatrien er

der for projektmidler ansat forældrementorer. Projektet løber frem til ultimo 2016.

Region Hovedstadens Psykiatri er gået forrest i at finde nye veje til at inddrage bru-

gerne på alle niveauer i organisationen. Således deltager ansatte med brugerbaggrund

blandt andet i samtlige beslutningsforaer, på enkelte centre er brugerne med på afsnit-

tets ugentlige tavlemøde sammen med personalet, og der er som nævnt etableret for-

ældrepanel mv.

Denne strategi og erfaringerne med at inddrage brugerne viser positive resultater og

Region Hovedstadens Psykiatri vil i fremtiden fortsætte involveringen af brugerne, så

der sikres en systematisk og vedvarende dialog.

Recoveryskolen

Recoveryskolen er et pilotprojekt, der startede op i 2015, og er tilknyttet PC Ballerup

og Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery. Ved at skabe rum for gensidig

læring mellem patienter, pårørende og personale, sikres en ligeværdig erfaringsud-

veksling på tværs.

Recoveryskolen skal udvikle og tilbyde recoveryorienteret og co-produceret kompe-

tenceudvikling for både patienter, pårørende og medarbejdere i Region Hovedstadens

Psykiatri. Skolen har til formål, at patienter, pårørende og medarbejdere i fællesskab

udvikler kompetencer, der understøtter mulighederne for at komme sig og/eller leve

bedst muligt med psykisk sygdom.

2. Flere og bedre kompetencer på psykiatriområdet

Region Hovedstadens Psykiatri skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor den faglige

kompetenceudvikling og læring er en del af hverdagen. Der sættes derfor fokus på

kompetenceudvikling gennem plan for strategisk kompetenceudvikling for at sikre, at

den igangværende kompetenceudvikling støtter retningen og strategien.

Medarbejdere og ledere skal være klædt på til at varetage deres opgaver bedst muligt.

Udover at indgå i den regionale indsats med sikring af medarbejderressourcer vil Re-

gion Hovedstadens Psykiatri fortsætte en række indsatser for at styrke medarbejdere

og lederes kompetencer.

Side 10

2.1 Generelle tværfaglige kompetencer hos alle faggrupper baseret på evi-

densbaserede metoder

2.1.1 Anvendelse af personaleressource med henblik på øget fysisk aktivitet

For at sikre patienterne en behandling af høj kvalitet uden brug af tvang er der de se-

neste år brugt mange ressourcer på at ombygge sengeafsnit og udearealer med henblik

på at skabe bedre rammer for fysisk udfoldelse.

Sideløbende er der afsat midler til uddannelse af aktivitetskonsulenter. Uddannelsen er

et forløb på 2x2 dage, og giver medarbejderne kompetencer til at tilrettelægge struktu-

rerede fysiske aktiviteter. Det er hovedsageligt social- og sundhedsassistenter, som

bliver uddannet til aktivitetskonsulenter, da aktivitetsområdet i forvejen indgår som en

del af deres uddannelse.

Under overskriften flere og bedre kompetencer i psykiatrien er der således blevet ud-

dannet en række deciderede aktivitetskonsulenter. Derudover er der på en række luk-

kede sengeafsnit ansat aktivitetsmedarbejdere hvis primære formål er at skabe aktivitet

med patienterne.

Det skal her bemærkes at dette ikke er varige midler, hvorfor opnormeringen af aktivi-

tetsmedarbejder ikke er en permanent løsning.

2.1.2 Opkvalificerende initiativer vedr. fx recovery, dialog, systematisk patient- og

pårørendeinddragelse mv.

Projektet omkring Recoveryskolen, der er nærmere beskrevet i punkt 1.9.1 er et op-

kvalificerende initiativ, der vedrører både recovery, dialog samt systematisk patient-

og pårørendeinddragelse. På Recoveryskolen har alle parter mulighed for at møde hin-

anden på samme niveau og lære noget af hinanden.

2.2 Specialiserede kompetencer hos medarbejderstaben

2.2.1 Beskrivelse af opkvalificerende initiativer vedr. fx konflikthåndtering, deeska-

lering mv.

Region Hovedstadens Psykiatri har særlig fokus på opkvalificering i forebyggelse og

håndtering af konflikter. Derfor udbydes der en række kurser i at forebygge og håndte-

re konfliktfulde samt voldsomme episoder med patienter. Kursusaktiviteterne har i

2015 og 2016 været finansieret af midlerne fra den ekstraordinære satspulje.

Region Hovedstadens Psykiatri uddanner, eksaminerer og opkvalificerer i øvrigt lø-

bende interne vedligeholdelsesinstruktører, der har som opgave at opkvalificere og

vedligeholde kollegernes kompetencer inden for forebyggelse og håndtering af vold

og trusler.

Side 11

2.2.2 Beskrivelse af specialiserede kompetencer hos specifikke faggrupper, fx ud-

dannelse af specialsygeplejersker, specialpsykologer m.fl.

Akutsygeplejersker

Region Hovedstadens Psykiatri har i samarbejde med professionshøjskolen UCC etab-

leret en akutuddannelse for sygeplejersker i psykiatrikontekst. Baggrunden for etable-

ring af uddannelsen er at sikre, at den akutte indsats i psykiatrien styrkes. Uddannelsen

forløber planmæssigt og indtil videre er der uddannet 47 akutsygeplejersker. Endnu et

hold er i gang med deres forløb. Efter endt uddannelse vil akutsygeplejersker kunne

varetage udvalgte opgaver, som i dag varetages af læger. Et forsøg er igangsat på PC

Nordsjælland, hvor akutsygeplejerskerne nu varetage ECT-behandlingen. Tidligere

var det en læge og sygeplejersker der stod for behandlingen. Nu er det således akutsy-

geplejersken, patienten og anæstesilægen, der deltager.

Specialsygeplejersker

Ligeledes er der afsat puljemidler til at styrke indsatsen omkring specialsygeplejer-

skerne. Man har øget optaget med 10 sygeplejersker pr. hold, og centrene tilbydes

kompensation for den arbejdskraft de mister, mens sygeplejersken er fraværende på

afsnittet pga. videreuddannelsen.

DAT-team

Af satspuljemidlerne i 2016 er der udmøntet 1,2 mio. kr. til hjælp til etablering af et

DAT-team, som kan uddanne personale fra intensive afsnit i behandlingen af selvska-

dende adfærd hos patienter. Formålet er at nedbringe anvendelsen af tvang for den

samlede patientgruppe.

Side 12