Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1684026_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 07-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1609008
Dok. nr.: 198762
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 958 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 958:
”Hvilke behandlings- og terapeutiske tilbud skal kommuner og regioner i dag tilbyde
borgere med en PTSD-diagnose, herunder flygtninge der har fået opholdstilladelse og
asylsøgere, der udvikler eller ankommer med en PTSD-diagnose?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet neden-
stående bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Mistanken om PTSD vil typisk opstå hos praktiserende læge, der foretager den initia-
le udredning og på baggrund heraf viderehenviser til yderligere udredning og be-
handling hos en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri eller til den regionale psy-
kiatri.
Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad kan patienter henvises til den regionale
psykiatri. Behandlingen af PTSD er fastsat i Sundhedsstyrelsens gældende speciale-
plan under psykiatri, hvor det fremgår hvilke sygehuse, der kan behandle patienter
med sværere grader af PTSD. Sværhedsgraden af sygdommen afgør, om behandlin-
gen finder sted på hovedfunktionsniveau eller specialfunktionsniveau (region- og
højtspecialiseret niveau).
I den gældende specialevejledning for psykiatri er fastsat følgende regionsfunktio-
ner
1
, hvor behandling af PTSD kan være omfattet:
Komplicerede angst- og tvangslidelser:
Psykiatrisk Center København (Bispebjerg), Psykoterapeutisk Center Stolpe-
gård, Roskilde Sygehus, Psykiatrien Odense, Psykiatrien Vejle, AUH Risskov,
Aalborg Psykiatriske Sygehus (APS) Mølleparkvej
Traumatiserede flygtninge:
Psykiatrisk Center Ballerup (Gentofte), Psykiatrien Slagelse, Afdeling for
Traume- og Torturoverlevere (ATT), Regionspsykiatrien Vest (Holstebro),
AUH Risskov, Rehabiliteringscenter for Flygtninge, OASIS, DIGNITY – Dansk
1
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller
sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbru-
get giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver re-
gion 1-3 steder, afhængig af regionens patientunderlag og lokale forhold.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 958: Spm. om, hvilke behandlings- og terapeutiske tilbud kommuner og regioner i dag skal tilbyde borgere med en PTSD-diagnose, til sundheds- og ældreministeren
1684026_0002.png
Institut Mod Tortur, RCF-Rehabiliteringscenter for Torturofre Jylland, Reha-
biliteringscenter for flygtninge Nordjylland.
Og følgende højtspecialiserede funktioner
2
:
Diagnostik og behandling af særligt komplicerede traumatiserede flygtninge:
Psykiatrisk Center Ballerup (Gentofte), AUH Risskov, DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur
Vurdering og behandling af patienter med psykiatriske lidelser, primært
svær PTSD med eller uden komorbiditet på baggrund af tjenesterelaterede
belastninger i relation til militærtjeneste, primært udsendelse. Varetages i
henhold til Sundhedsstyrelsens rapport ”Behandling af PTSD hos veteraner –
anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet” af december
2010:
Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet), Odense Universitetshospital,
AUH Risskov
De afdelinger, der varetager specialfunktionerne (region- og højtspecialiseret niveau)
vil forestå den egentlige traumerelaterede behandling og understøttende behandling
som eksempelvis familiebehandling, men vil ligeledes samarbejde med hjemkommu-
nen om sociale tiltag fx i forhold til jobsituation, familiestøtte mv. Kommunens rolle
er således at stille de fornødne sociale støtteforanstaltninger til rådighed, men kom-
munen varetager ikke egentlig behandling. Behandlende afdeling kan efter behov og-
så inddrage andre funktioner i den regionale psykiatri, idet symptombilledet for PTSD
kan være mere eller mindre domineret af andre symptomer end de klassiske PTSD-
symptomer, eksempelvis depression.
I behandlingen af traumatiserede flygtninge er der, udover afdelinger i den regionale
psykiatri, en række private aktører, der varetager de højtspecialiserede funktioner
eksempelvis DIGNITY, OASIS og RCF-Jylland.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at den reviderede specialevejledning for psykiatri in-
deholder følgende formulering for regions- og højtspecialiseret funktion, hvor be-
handling af PTSD kan være omfattet:
Regionsfunktion:
Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger (e.g. mi-
litær, politi, beredskab, sundhedspersoner mv.) eller andre med tilsvarende
belastning, hvor et/flere af kriterierne for varetagelse af regionsfunktion op-
fyldt. I forhold til PTSD opstået på baggrund af tjenesterelateret belastning i
relation til militærtjeneste, skal der bl.a. samarbejdes med Veterancentrenes
Militær Psykologiske Afdelinger (MPA)
Traumatiserede flygtninge, herunder flygtninge med PTSD
2
De højt specialiserede funktioner omfatter opgaver af betydelig kompleksitet og forudsætter
tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere, hvor sygdommen eller
sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for sam-
ling af viden, rutine og erfaring, og/eller hvor ressourceforbruget er betydeligt. En højt speciali-
seret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
Side 2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 958: Spm. om, hvilke behandlings- og terapeutiske tilbud kommuner og regioner i dag skal tilbyde borgere med en PTSD-diagnose, til sundheds- og ældreministeren
Højtspecialiseret funktion:
Traumatiserede flygtninge med svær samtidig psykisk og/eller somatisk ko-
morbiditet. Varetages i tæt samarbejde med relevante specialer
Psykiatriske lidelser, primært svær PTSD med eller uden komorbiditet på
baggrund af tjenesterelaterede belastninger i relation til militærtjeneste,
primært udsendelse”.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Sofie Dencker
Side 3