Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMSOT
Sagsnr.: 1608724
Dok. nr.: 176617
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 947 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 947:
”Er der noget til hinder for, at vederlagsfri udlevering af medicin til patienter,
der er i fast stabil behandling, kan ske tættere på borgeren f.eks. på det lokale
apotek, hvor borgerens eventuelle øvrige medicin i forvejen hentes?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Danske
Regioner, som oplyser følgende:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 945.
Det kan supplerende oplyses, at vederlagsfri udlevering af medicin oftest er knyttet til
en specialiseret behandling, hvorfor patienten møder op på hospitalet til behandling
eller kontrol som en del af behandlingsforløbet. Herudover er en stor del af lægemid-
lerne forbeholdt sygehusudlevering.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Line Bork