Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-10-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: SUMLDA
Sagsnr.: 1608665
Dok. nr.: 187582
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 941 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 941:
”Kan ministeren oplyse, hvad baggrunden er for, at man i 2016 har beskåret en fi-
nanslovsbevilling, der gennem flere år har sikret astma- og KOL-patienter en særlig
rådgivning på apotekerne om inhalationsteknik ved medicinindtagelse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at bevillingen på § 16.21.50. Tilskud til udvidet vejledning af astmapa-
tienter, der har til formål at sikre astma- og KOL-patienter en særlig rådgivning på
apotekerne om inhalationsteknik ved medicinindtagelse, ikke er nedsat i 2016 sva-
rende til, at bevillingen i 2016 udgør 3,7 mio. kr. Der er alene i 2016 tale om en be-
grænsning af dispositionsadgangen på kontoen, jf. nedenfor.
På baggrund af henvendelse fra Danmarks Apotekerforening oplyste ministeriet den
4. juli 2016 Danmarks Apotekerforening om, at der i 2015 var en begrænsning af di-
spositionsadgangen vedrørende bevillinger på finansloven for 2015, da der forvente-
des lavere pris- og lønstigninger end forudsat ved udarbejdelsen af finansloven for
2015 i foråret 2014. Det betød, at bevillingen i 2015 blev nedsat fra 3,7 mio. kr. til 2,7
mio. kr. Det regnskabsførte forbrug i 2015 var imidlertid på ca. 3,7 mio. kr., hvorfor
forbruget på finanslovskontoen i 2016 skal være 1 mio. kr. lavere end bevillingen på
3,7 mio. kr., således at budgetoverskridelsen i 2015 nulstilles i 2016, og disponerings-
reglerne dermed overholdes, jf. punkt 2.2.12 og 2.10.3 i Budgetvejledningen 2016.
På baggrund af, at forbruget på kontoen i 2016 er begrænset til 2,7 mio. kr., er hono-
raret for apotekernes ydelse til korrekt inhalationsteknik for astma- og KOL-patienter
nedsat tilsvarende i 2016.
Jeg kan supplerende oplyse, at der i 2017, under forbehold for finanslovens vedtagel-
se, igen vil være 3,7 mio. kr. til rådighed til honorar for ydelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Lasse Damgaard