SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til forslaget, om at regionernes psykiatriske eksperter skal kobles sammen med skolernes PPR-rådgivninger, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 06-10-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: SUMSAH

Sagsnr.: 1608722

Dok. nr.: 184341

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 939 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).

Spørgsmål nr. 939:

”Hvordan forholder ministeren sig til det forslag, som præsenteres af Charlotte

Fischer, formand for Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, om at regionernes

psykiatriske eksperter skal kobles sammen med skolernes PPR-rådgivninger? Og me-

ner ministeren, at de praktiserende læger er godt nok rustet til at tage samtaler på et

tidligt tidspunkt med unge, der mistrives? ”

Svar:

Jeg kan oplyse, at reglerne om skolernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ligger i

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Jeg har derfor indhentet følgende

bidrag herfra:

”Folkeskolelovgivningen indeholder få bestemmelser om kommuner-

nes pædagogiske og psykologiske rådgivning (PPR). Det følger af fol-

keskolelovens § 12, at henvisning til specialundervisning skal ske ef-

ter pædagogisk psykologisk rådgivning og i samråd med forældrene

og eleven. Den pædagogiske psykologiske vurdering har til formål at

belyse elevens kompetencer med henblik på at yde skolen samt ele-

ven og forældrene rådgivning om tilrettelæggelsen af og indholdet af

i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forud-

sætninger. I vurderingen kan indgå en analyse af elevens særlige be-

hov på grundlag af oplysninger fra det undervisende personale, for-

ældre og andre personer med betydning for elevens og klassens fag-

lige og sociale funktion. Et andet element kan være en grundig og

dybdegående undersøgelse af elevens faglige og sociale kompeten-

cer. I særlige tilfælde må undersøgelsen suppleres med undersøgel-

ser og udtalelser fra andre sagkyndige. Det er den ansvarlige for ud-

arbejdelse af vurderingen, der har ansvar for at inddrage disse andre

sagkyndige.

Undersøgelser viser, at kommunerne anvender PPR til en lang række

andre opgaver som fx henvisning til udredning i børne- og ungdoms-

psykiatrien og lettere behandlingsopgaver. Der er stor variation i

kommunerne i forhold til både organiseringen og sammensætningen

af PPR´s opgaver.

Med de seneste reformer på undervisningsområdet er der sat øget

fokus på elevernes og de studerendes trivsel. Det er bl.a. sket ved

indførelse af obligatoriske trivselsmålinger, der giver grundlag for en

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til forslaget, om at regionernes psykiatriske eksperter skal kobles sammen med skolernes PPR-rådgivninger, til sundheds- og ældreministeren

styrket indsats i skoler og institutioner for at øge elevernes trivsel.

Indsatsen for at styrke de inkluderende læringsmiljøer betyder også

et øget fokus på både den faglige progression og elevernes trivsel og

sociale deltagelse. I det af regeringen gennemførte inklusionsefter-

syn, der bl.a. har identificeret udfordringer og kommet med anbefa-

linger, peges der på, at PPR skal spille en mere central rolle i forhold

til at kunne styrke almenundervisningen og inkluderende læringsmil-

jøer, og ekspertgruppen anbefaler, at PPR har de nødvendige kompe-

tencer og kendskab til skolernes praksis, og at PPR både kan varetage

opgaver i forhold til udredninger og konsultative opgaver. Ekspert-

gruppen anbefaler også, at der i samarbejde med de relevante mini-

sterier og kommuner arbejdes for, at der etableres et bedre samar-

bejde mellem kommunerne og børne- og ungdomspsykiatrien særligt

med henblik på, at der skabes et fælles sprogbrug, der bl.a. kan un-

derstøtte, at redskaber fra børne- og ungdomspsykiatrien i højere

grad finder vej ind i almenskolen. Regeringen har taget positivt imod

anbefalingerne og har bl.a. nedsat en opfølgningsgruppe, der skal

understøtte, at både staten, kommuner og skoler gør brug af anbefa-

lingerne. I den forbindelse vil der bl.a. blive kigget på, hvordan det fra

central side kan understøttes, at PPR’s konsultative kompetencer

styrkes bl.a. gennem det foreslåede samarbejde med børne- og ung-

domspsykiatrien.”

For så vidt angår spørgsmålet om de praktiserende lægers rolle i forhold til unge med

psykiske problemstillinger, skal jeg bemærke, at den praktiserende læge oftest er pa-

tinternes første møde med sundhedsvæsnet, og at en af praksis´ styrker er et konti-

nuert kendskab til den enkelte patient. Den enkelte læge forventes at være rustet til

at varetage undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symp-

tomer, sygdomme og helbredsproblemer, som patienten henvender sig til sundheds-

væsnet med. Det gælder også borgere med psykiske problemstillinger, herunder un-

ge. Den praktiserende læge fungerer også som gatekeeper til det øvrige sundheds-

væsen, og har bl.a. mulighed for at henvise til behandling i psykiatrien eller hos pri-

vatpraktiserende psykologer.

Generelt mener jeg, at vi skal have fokus på indsatser til tidlig opsporing af unges mis-

trivsel. I forhold til tidlig opsporing er det i første omgang de voksne omkring den un-

ge, det vil sige forældre, lærere, pædagoger og andre, der skal være opmærksomme

på tidlige tegn på mistrivsel.

Som bekendt er det kommunerne, der varetager den forebyggende indsats, når det

drejer sig om børns og unges mentale sundhed, på eksempelvis skoler og i regi af

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Og det er kommunen, der har ansvaret for at stil-

le de rette tilbud til rådighed for at imødekomme sociale problemstillinger og mistriv-

sel. For at understøtte kommunernes indsats har Sundhedsstyrelsen i 2012 udarbej-

det en forebyggelsespakke om mental sundhed. Forebyggelsespakken har blandt an-

det fokus på børns trivsel i dagsinstitutioner og i folkeskolen samt på ungdomsud-

dannelser. I Forebyggelsespakken har Sundhedsstyrelsen samlet de indsatser, der har

det bedste dokumentationsgrundlag, og hvor behovet vurderes at være størst. Ek-

sempelvis peger Sundhedsstyrelsen i forebyggelsespakken på ”Tidlig indsats for sår-

bare familier”, hvor kommunen tilrettelægger en målrettet indsats for at nå og støtte

socialt og psykisk sårbare familier. I gennemgangen af implementering af Sundheds-

styrelsens forebyggelsespakker ved udgangen af 2015, angiver en betydelig andel af

Side 2

kommunerne, at fokus på mental sundhed er en integreret del af arbejdet på skole-

området, i sundhedsplejen og i dagstilbuddene.

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at indsamle erfaringer om, hvilke indsat-

ser, der er de mest effektive i forhold til at styrke den mentale sundhed i kommuner-

ne. Resultaterne præsenteres på en konference i november måned. Jeg håber, at

kommunerne vil være til stede på konferencen for at hente inspiration bl.a. til arbej-

det med børn og unges mentale sundhed.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Sanne Have

Side 3