Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1673691_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 7. oktober 2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPMEC
Sagsnr.: 1608685
Dok. nr.: 187268
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 933 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kaare Dybvad (A).
Spørgsmål nr. 933:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke og hvor mange motionsfaciliteter, der er på
psykiatrisygehuset i Slagelse, hvad formålet har været med at inkludere dem i bygge-
riet, og hvad det samlet set har kostet at inkludere dem i byggeriet?”
Svar:
Region Sjælland har oplyst til ministeriet, at der er opført 2 større gymnastiksale med
tilhørende træningsområder, en svømmehal med varmtvandsbassin samt en række
mindre motionsrum. Desuden er der en stor lukket aktivitetshave i retspsykiatrien og
en tilsvarende i sikringen. I parken omkring psykiatrisygehuset er der mulighed for at
dyrke motion, bl.a. ved forskellige løberuter, som kan benyttes af patienter i de åbne
afsnit.
Motion er en meget vigtig del af behandlingen af psykiatriske patienter. Motion me-
nes at have en terapeutisk effekt i sig selv, og desuden er vægtøgning grundet inakti-
vitet og medicinering et stort problem for nogle patienter, der kan have negativ ind-
flydelse på deres trivsel og selvopfattelse. Derfor er det vigtigt, at der er gode mulig-
heder for forskellige former for fysisk aktivitet.
Byggeomkostningerne er ikke opgjort rumvis. Det er derfor ikke muligt at oplyse den
eksakte omkostning ved at inkludere motionsfaciliteterne i byggeriet. Baseret på
byggeriets samlede kvadratmeterpris samt en vurdering af faciliteternes kompleksitet
i sammenligning med de øvrige rum, vurderer Region Sjælland imidlertid, at motions-
faciliteterne samlet set har kostet i størrelsesordenen 38 mio. kr. at opføre.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Martin Enevig Clausen