Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-10-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRSS
Sagsnr.: 1608576
Dok. nr.: 178704
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 926 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 926:
”Vil ministeren redegøre for, om der er eksempler på, at der udføres såkaldte jomfru-
tests i det danske sundhedsvæsen, og hvad omfanget i givet fald er? Der henvises til
artiklen ”Privathospital bag svenske jomfru-test: Sådan noget gør vi ikke i Danmark”
fra 7. oktober 2015 på dr.dk, hvor overlæge og formand for Dansk Selskab for Obste-
trik og Gynækologi, Karen Reinhold Wøjdemann, udtaler, at jomfrutest ikke er et til-
bud i det offentlige sundhedsvæsen i Danmark, og at det heller ikke er noget, hun har
hørt om, men at hun omvendt heller ikke kan udelukke, at det kan forekomme. Der
henvises ligeledes til den norske sundhedsminister Bent Høies kronik af 6. september
2016, ”En krenkelse av norske jenter”, hvor den norske minister slår fast, at der i
Norge findes eksempler på, at familier tager deres døtre med til lægen for at få fore-
taget en jomfrutest.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet et bidrag fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser bl.a. følgende:
”Styrelsen har foretaget en søgning i styrelsens ESDH-systemer, herunder i styrelsens
tilsynssager og klagesager. Der er ikke ved søgningen fremkommet oplysninger, der
indikerer, at der udføres jomfrutest i det danske sundhedsvæsen. Styrelsen for Pati-
entsikkerhed har ikke i øvrigt kendskab til, at der udføres jomfrutest i det danske
sundhedsvæsen.
Endelig kan styrelsen oplyse, at der i Sundhedsdatastyrelsen ikke er koder for regi-
streringer af jomfrutest i de nationale registre (i og med at det ikke er et tilbud i
sundhedsvæsenet), hvorfor der ikke findes tal herom.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Rikke Skadhauge Seerup