Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-09-2016
Enhed: PRIMAEJUR
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1608531
Dok. nr.: 170956
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 916 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 916:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Sundhedsdatastyrelsen ”ikke (havde) mulig-
hed for” at bistå med efterforskningen af udleveringen af de personfølsomme oplys-
ninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som det fremgår i redegørelsen fra denne
dateret 1. september 2016 (jf. SUU alm. del – bilag 694), og om ministeren er tilfreds
med dette?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed samt Sund-
hedsdatastyrelsen om bidrag.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i deres bidrag oplyst, at styrelsen kontaktede
Sundhedsdatastyrelsen og spurgte, om den kunne hjælpe med at bistå med efter-
forskningen, men at Sundhedsdatastyrelsen svarede, at styrelsen desværre ikke kun-
ne hjælpe med at efterforske sager.
Sundhedsdatastyrelsen har i deres bidrag oplyst, at Styrelsen for Patientsikkerhed
rettede telefonisk henvendelse til Sundhedsdatastyrelsen, om styrelsen kunne være
behjælpelig ved efterforskningen i denne sag.
Styrelsen anfører endvidere, at en sådan efterforskning kræver ekspertkompetencer
og værktøjer, som Sundhedsdatastyrelsen har valgt ikke at have til rådighed internt i
styrelsen. Dette skyldes, at det er et område i meget hurtig udvikling, der kræver høj
ekspertise og specialiserede værktøjer. Antallet af hændelser på ministerområdet er
ikke højt nok til, at så specialiserede kompetencer og værktøjer meningsfyldt kan op-
retholdes internt.
Sundhedsdatastyrelsen bemærker endvidere, at der eksisterer en række konsulent-
huse, der har sikkerhed som speciale og kan bistå med specialiserede undersøgelser.
Sundhedsdatastyrelsen benytter sådanne eksterne konsulenter.
Slutteligt anfører Sundhedsdatastyrelsen, at Styrelsen for Patientsikkerhed og Sund-
hedsdatastyrelsen derfor blev enige om, at det mest hensigtsmæssige ville være at
bede et af de firmaer, som har dette som speciale, om at forestå undersøgelsen.
Med venlig hilsen