Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14. december 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1507171
Dok. nr.: 1843929
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 91 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 91:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren har lavet en aftale med regionerne og herun-
der særligt Region Hovedstaden om kortere ventetider på de 5 regionale centre for
mulige HPV bivirkningsramte, og vil ministeren i bekræftende fald sende udvalget af-
talen?”
Svar:
Den 27. november 2015 oversendte jeg til Sundheds- og Ældreudvalgets orientering
Danske Regioners statusopgørelse af ventetiden på de fem afdelinger, som har en
særlig rolle i forhold til udredning og behandling af patienter med uklare symptomer,
hvor der kan være mistanke om bivirkninger ved HPV-vaccinen.
Af mit følgebrev til statusopgørelsen fremgik blandt andet følgende, hvortil jeg fort-
sat kan henholde mig:
”Jeg oversendte derfor den 22. september 2015 en status fra Danske Regioner for ini-
tiativets resultater, efter at det havde været i kraft i ét kvartal. Status på daværende
tidspunkt var overordnet set, at ventetiden på udredning i næsten alle regioner var
meget lang, og at tilbuddene på området i regionerne var uensartede.
På den baggrund aftalte jeg med formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, at
regionerne skulle levere en beskrivelse af deres initiativer til at nedbringe ventetiden,
og at Sundhedsstyrelsen skulle rådgive regionerne om den konkrete organisering på
området, så patienterne får et mere ensartet tilbud end i dag.
Som opfølgning herpå oversender jeg derfor nu til udvalgets orientering 2. statusop-
gørelse, der fokuserer på ventetiden til de fem afdelinger.
(…)
Jeg noterer mig, at regionerne hver især har iværksat en række initiativer for at ned-
bringe ventetiderne. Ikke desto mindre er ventetiderne i flere regioner for lange, og
jeg forventer fortsat, at regionerne prioriterer at nedbringe ventetiden markant. Der-
for vil jeg også følge udviklingen nøje og bede regionerne om en ny status for indsat-
sen på de fem afdelinger pr. 1. februar 2016.
For så vidt angår Sundhedsstyrelsens rådgivning af regionerne om organiseringen af
området, er styrelsen godt i gang med arbejdet, som forventeligt vil være afsluttet i