Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1670145_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2016
Databeskyttelseskontoret
Vita Horneman
2016-0032/37-0016
2062024
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 909 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 2. sep-
tember 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL)).
Søren Pind
/
Jakob Lundsager
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 909: Spm. om regeringen har til hensigt at tilføre yderligere midler til Datatilsynet, og om der er planer om at sikre reel uafhængighed fra ministerierne? Der henvises til de mange cpr-læk i sundhedssystemet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 909 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Kan ministeren oplyse, om regeringen har til hensigt at tilføre
yderligere midler til Datatilsynet, og om der er planer om at
sikre reel uafhængighed fra ministerierne? Der henvises til de
mange cpr-læk i sundhedssystemet, herunder sundheds- og æl-
dreministerens orientering om de to seneste, jf. SUU alm. del
– bilag 694.”
Svar:
1.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, er databeskyttelse et område, som
regeringen tager yderst alvorligt.
Regeringen lægger, som jeg også tidligere har tilkendegivet, op til at styr-
ke Datatilsynet med 2 mio. kr. årligt fra 2017 og frem, hvilket svarer til en
bevillingsforøgelse på ca. 10 %. Derudover vil spørgsmålet om Datatilsy-
nets ressourcer blive overvejet i forbindelse med arbejdet med databeskyt-
telsesforordningen.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg i dag har indkaldt alle Folketingets partier til
politiske drøftelser om databeskyttelse og til arbejdet med at udarbejde en
samlet strategi til sikring af danskernes personoplysninger.
2.
Det følger af persondatalovens § 56, at Datatilsynet udøver sine funkti-
oner i fuld uafhængighed.
Dette indebærer, at hverken Justitsministeriet eller andre ministerier kan
give instruktioner eller føre tilsyn med Datatilsynet.
Der kan desuden peges på, at Datarådet, som udpeges af justitsministeren,
selv fastsætter sin forretningsorden, herunder også reglerne om fordelingen
af arbejdet mellem rådet og sekretariatet. Det bemærkes, at det af forarbej-
derne til persondataloven (Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, s. 4036
ff.) fremgår, at der ved udpegningen af medlemmer af rådet skal tilstræbes
uvildighed og sagkundskab, og at rådets medlemmer således skal udpeges
på en måde, der sikrer Datatilsynet den fornødne uafhængighed. Hvad an-
går de ansatte i Datatilsynets sekretariat, er disse ikke undergivet tjenstligt
tilsyn fra Justitsministeriets side.
2
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 909: Spm. om regeringen har til hensigt at tilføre yderligere midler til Datatilsynet, og om der er planer om at sikre reel uafhængighed fra ministerierne? Der henvises til de mange cpr-læk i sundhedssystemet, til justitsministeren
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at Datatilsynet
udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
3