Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-09-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1608439
Dok. nr.: 175682
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 901 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 901:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i genindlæggelser i psykiatrien de sidste
10 år. Opgørelsen bedes opgjort således, at der for hvert år fremgår:
1. antallet af psykiatriske patienter, der har været indlagt mere end én gang, både
nominelt og som andel af det samlede antal psykiatriske patienter det pågældende år
2. antallet af indlæggelser for psykiatriske patienter, der har været indlagt mere end
én gang det pågældende år, både nominelt og som andel af det samlede antal psykia-
triske indlæggelser det pågældende år
3. antallet af indlæggelsesdage for psykiatriske patienter, der har været indlagt mere
end én gang, både nominelt og som andel af det samlede antal psykiatriske indlæg-
gelsesdage det pågældende år.
Spørgsmålet bedes besvaret forud for samråd BP”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet oplysninger fra Sundhedsdatasty-
relsen, som har lavet følgende opgørelse:
”På baggrund af Landspatientregisteret er der opgjort antallet af psykiatriske patien-
ter, der har været indlagt, antal indlæggelser samt antal indlæggelsesdage for hhv. al-
le patienter og patienter med mere end én psykiatrisk indlæggelse på psykiatriske sy-
gehusafdelinger i perioden 2006-2015.”