Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1580056_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14. december 2015
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1507171
Dok. nr.: 1843898
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 90 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 90:
”Vil ministeren redegøre for, om de besparelser, der er udmeldt på Synkopecenteret
på Frederiksberg til fulde opvejes af de midler, der bliver tilført? Der henvises til pres-
semeddelelsen ”Ekstra penge skal nedbringe ventetiden for piger med mulige vacci-
neskader” af 13. november 2015 fra Region Hovedstaden.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Region Ho-
vedstaden, hvortil jeg kan henvise. Regionen svarer blandt andet følgende:
”Synkopecentret, som er identisk med Koordinerende Forskningsenhed (KFE), har
haft flere funktioner.
En funktion er undersøgelse og udredning af patienter med svimmelhed (synkope),
herunder patienter mistænkt for HPV-vaccinebivirkninger.
En anden funktion har været et regionalt-kommunalt finansieret rådgivningsprojekt –
Den Danske Ungerådgivning - gratis prævention. Dette projekt udløber 31. december
2015.
Den tredje funktion har været at foretage forskning for eksterne interessenter via
eksterne bevillinger. Disse forskningsaktiviteter har ikke været relateret til mistænkte
HPV-vaccinebivirkninger.
De interne ressourcer, som stammer fra hospitalets egne ressourcer samt en regional
meraktivitetsbevilling fra foråret 2015 på 2,4 mio. kr. til undersøgelse og udredning,
er stadig til rådighed og fortsætter uændret.
Da der har været en stor søgning af patienter med diffuse symptomer med mistanke
om mulige HPV-vaccine relaterede bivirkninger, er der kommet en lang ventetid på
undersøgelse og udredning. På denne baggrund er der bevilliget ekstra ressourcer på
1,8 mio. kr. til afvikling af den opbyggede venteliste med disse patienter.”
Herudover oplyser Region Hovedstaden:
”De eksterne forskningsbevillinger, som stammer fra medicinalfirmaers sponsorater,
og bevillinger til tværsektorielle projekter på områder, der ikke har relation til HPV-
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om de besparelser, der er udmeldt på Synkopecenteret på Frederiksberg til fulde opvejes af de midler, der bliver tilført, til sundheds- og ældreministeren
Side 2
vacciner og evt. relaterede bivirkninger, er udløbet. Derfor er medarbejdere, der har
varetaget disse funktioner, opsagt.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Camilla Rosengaard Villumsen