SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om, hvor mange danskere har søgt hjælp for afhængighed af rygeafvænningsmedicin, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 22-09-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: SUMEER

Sagsnr.: 1608289

Dok. nr.: 166079

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. august 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 886 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 886:

”Hvor mange danskere har søgt hjælp for afhængighed af rygeafvænningsmedicin, og

hvor mange bliver afhængig af de forskellige produkter opgjort på produkt?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag. Sundhedssty-

relsen oplyser bl.a.:

”Der foregår ingen systematisk, national monitorering af hvor mange, der søger hjælp

på grund af afhængighed af nikotinbaseret rygestopmedicin, som eksempelvis niko-

tintyggegummi, -plaster, -inhalator mv.

Rådgivning omkring nedtrapning af brugen af nikotinbaseret rygestopmedicin efter

rygestop, er indbygget i rygestopundervisningskoncepterne fra Kræftens Bekæmpelse

og fra Rygestop-konsulenterne, som er de koncepter, der anvendes hyppigst i forbin-

delse med rygestoprådgivning i kommunerne. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt

med hvor mange kommuner, der ud over denne indbyggede rådgivning, tilbyder

hjælp til personer, som er afhængige af nikotin-baserede rygestop-produkter.

E-kvit er et digitalt rygestopprogram, som udover rygestoprådgivning også tilbyder

rådgivning omkring nedtrapning af nikotinbaseret rygestopmedicin. 335 ud af i alt

5003 brugere benyttede i 2015 E-kvit til at komme ud af nikotinafhængighed. Pro-

grammet, der enten kan hentes som App eller tilgås via web, drives i et samarbejde

mellem Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Apotekerforeningen og Køben-

havns kommune.

Stoplinien er en gratis telefonrådgivning om rygning. Stopliniens primære funktion er

at rådgive personer, der ringer, omkring rygestop. Samtaler omkring rygestop regi-

streres og monitoreres blandt andet igennem Rygestopbasen. Stoplinien modtager i

gennemsnit 60 opkald på uge vedrørende rygestop.

Stoplinien oplyser pr. mail, at de vurderer, at de ugentligt modtager 1-3 opkald fra

borgere, som gerne vil have hjælp til at trappe ud af nikotinbaseret rygestopmedicin.

Derudover efterspørges hjælp til nedtrapning af nikotinbaseret rygestopmedicin

jævnligt i forbindelse med, at Stopliniens rådgivere laver opfølgende samtaler med

rygestoppere registreret i Rygestopbasen. Rådgiverne på Stoplinien rådgiver om ned-

trapning af nikotinbaseret rygestopmedicin, når det efterspørges.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 886: Spm. om, hvor mange danskere har søgt hjælp for afhængighed af rygeafvænningsmedicin, til sundheds- og ældreministeren

Danskernes brug af nikotinbaseret rygestopmedicin monitoreres i forbindelse med

den årlige monitorering af danskernes rygevaner. Der er ikke en entydig definition af,

hvornår man er afhængig at nikotinbaseret rygestopmedicin. I forbindelse med ryge-

stop anbefales det, at rygeren bruger nikotinbaseret rygestopmedicin i 8 – 12 uger. I

enkelte tilfælde, ved stor risiko for tilbagefald, kan produkterne benyttes i op til et

halvt år – og i særlige tilfælde op til et helt år. Sammenlignet med tilbagefald til ryg-

ning er langtidsbrug af nikotinbaseret rygestopmedicin sundhedsmæssigt at fore-

trække, men kan ikke anbefales rutinemæssigt, da vi ikke fuldt ud kender langtidsføl-

gerne. Langtidsanvendelse af nikotinbaseret rygestopmedicin har antagelig ganske

beskedne negative helbredseffekter.

De mest almindelige bivirkninger fra nikotinbaseret rygestopmedicin er milde og for-

bigående i form af lokal irritation på grund af nikotin bl.a. svie i mund og svælg, hals-

brand, hikke, diarre, fordøjelsesbesvær. Nikotinoverdosering er sjælden, og sympto-

merne er de samme som der ses ved overdreven rygning som kvalme, hjertebanken,

utilpashed, mathed, og svimmelhed. Nikotinoverdosering behandles med reduktion

eller pause fra nikotinbaseret rygestopmedicin.

Blandt de, som brugte nikotinbaseret rygestopmedicin, da undersøgelsen blev gen-

nemført i 2015, oplyste ca. 39 pct. at havde brugt det i 0-12 måneder (heraf ca. 23

pct. at de kun havde brugt det i 0-3 måneder). Tallene viser også, at ca. 51 pct. i 2015

havde brugt nikotinbaseret rygestopmedicin i 1 år eller mere, og at ca. 11 pct. kan ik-

ke huske, hvor længe de har brugt nikotinbaseret rygestopmedicin.

Danskernes Rygevaner 2015 viste også, at dagligrygere var de hyppigste brugere af

nikotinbaseret rygestopmedicin. I alt brugte ca. 14 pct. af dagligrygerne nikotinbase-

ret rygestopmedicin i 2015. Forklaringen på dette er sandsynligvis, at dagligrygerne

bruger nikotinprodukterne til at reducere deres rygning. Det er også muligt, at de be-

nytter produkterne de steder, hvor det ikke er tilladt at ryge. Dette er ikke undersøgt.

Det fremgår ligeledes af Danskernes Rygevaner 2015, at dagligrygere hyppigst an-

vender inhalator og dernæst tyggegummi.

I alt bruger ca. 3 pct. af eks-rygerne nikotinbaseret rygestopmedicin, heraf ca. 2,4 pct.

dagligt. Langt de fleste bruger nikotintyggegummi (1,3 pct.).

Lejlighedsvise rygere bruger hyppigst nikotintyggegummi.

Endelig fremgår det, at ca. 3,4 pct. af alle (rygere og ikke-rygere) svarede, at de be-

nyttede nikotinbaseret rygestopmedicin i 2015.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Erich Erichsen

Side 2