Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1668038_0001.png
Folketingets Sundheds- og ældreudvalg
[email protected]
Naser Khader
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
26. september 2016
Sundheds- og ældreudvalget har i brev af 29. august 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 881 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem
Naser Khader (MFU).
Spørgsmål nr. 881:
J.nr. 16/13359 / 2016-5014
”Kender ministeren fsva. ydelser under ministerens sagsområde til, at en eller flere
kommuner skulle føre en liste over læger, som kommunen ikke ønsker at benytte,
fordi oplevelsen er, at disse læger er for rundhåndede med diagnoser, der erklærer
patienter for uarbejdsdygtige? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilke
kommuner der er tale om, og hvorvidt det gælder sygedagpengesager eller førtids-
pensionssager, eller begge dele?”
Svar:
Kommunerne har på beskæftigelsesområdet i en række sager behov for at få belyst
en borgers helbredsforhold, inden kommunen kan træffe en afgørelse. Kommunen
kan derfor afhængigt af behovet i den konkrete sag indhente forskellige lægeatte-
ster.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at de ikke er be-
kendt med, at der skulle være kommuner, som fører lister over læger, som kommu-
nen ikke ønsker at benytte, fordi kommunen oplever, at lægerne er for rundhåndede
med diagnoser, der erklærer sygemeldte borgerne for uarbejdsdygtige.
Jeg kan yderligere bemærke, at kommunen i flere situationer ikke frit kan vælge,
hvorfra helbredsoplysningerne indhentes. Kommunen skal således i sygedagpenge-
sager til brug for første opfølgningssamtale indhente en lægeattest fra den syge-
meldtes praktiserende læge. Herudover kan kommunen i sager om jobafklarings-
forløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension samt i komplekse sygedagpen-
gesager alene indhente lægeattester fra borgerens praktiserende læge og speciallæ-
geattester fra regionens kliniske funktion.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen