Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14. december 2015
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1507035
Dok. nr.: 1840335
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. november 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 88 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
”På Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 19. januar 2015 under overskriften ”Faglig
vejledning om behandlingen af transkønnede” (omtale af Sundhedsstyrelsens nye
vejledning nr. 10353 af 19. december 2014) fremgik blandt andet følgende: ”Hvad be-
tyder vejledningen for speciallæger, som aktuelt har transkønnede i behandling med
kønshormoner, eller som vil overtage behandlingen af disse patienter? Praktiserende
speciallæger kan endvidere under iagttagelse af omhu og samvittighedsfuldhed væl-
ge at fortsætte kønshormonbehandling af: (…….) voksne patienter, der hidtil har væ-
ret i langvarig (mindst 2 år) kønshormonbehandling hos speciallægen. (…….) Sådanne
patienter kan dog også henvises til Sexologisk Klinik/Gynækologisk Klinik på Rigs-
hospitalet. Alle øvrige patienter skal henvises til udredning og behandling i henhold til
vejledningen”. Når man læser Sundhedsstyrelsens vejledning af 2014, må denne pas-
sus forstås således, at transkønnede, som er i hormonbehandling, ordineret af en pri-
vatpraktiserende speciallæge – og som har været i hormonbehandling i mindst 2 år –
kan fortsætte denne behandling. Men for alle andre kræver en fortsat behandling, at
den transkønnede udredes af Sexologisk Klinik med henblik på at afgøre, om behand-
lingen skal umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Vil ministeren i den for-
bindelse oplyse følgende:
• Hvad er begrundelsen for en 2-års grænse i forhold til en 12- eller 18-måneders
grænse?
• Hvad betyder det i praksis for behandlingen af transkønnede, som er i hormonbe-
handling og har været det i 12, 18 og 22 måneder? Starter de ”forfra”?
• Hvor mange transkønnede er aktuelt i/har været i udredning på Sexologisk Klinik
(siden 1. januar 2015) med henblik på at afgøre, om en allerede indført behandling
med hormoner kan fortsætte?
• Hvor lang tid har det gennemsnitligt taget at genafgøre spørgsmålet om fortsat
hormonbehandling af transkønnede, som har været i hormonbehandling ordineret af
privatpraktiserende speciallæger? ”
Svar:
Til brug for besvarelsen har indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrel-
sen oplyser i deres bidrag følgende:
”Hvad er begrundelsen for en 2-års grænse i forhold til en 12- eller 18-
måneders grænse?
Sundhedsstyrelsen har med Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
af 19. december 2014 haft et ønske om at sikre transkønnede tilstrækkelig udredning
og behandling, og at denne er forankret i et fast multidisciplinært team med eksperti-
se i udredning og behandling af transkønnede.