Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1668173_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-09-2016
Enhed: Psykmed
Sagsbeh.: hbj
Sagsnr.: 1608821
Dok. nr.: 175675
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 879 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 879
”Deler ministeren den opfattelse, som lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet,
Sten Bønsing, den 22. august 2016 giver udtryk for i artiklen ”Toplæger oplyste ikke
om økonomiske bånd til industrien” i Jydske-Vestkysten om, at det må betragtes som
brud på Forvaltningsloven, når offentligt ansatte læger tager imod eksempelvis spon-
sorrejser fra private virksomheder, fordi disse skal betragtes som gaver?
Spørgsmålet bedes besvaret forud for samråd BJ.”
Svar:
Den nævnte presseomtale i spørgsmålet angår tre læger, der både arbejder på of-
fentlige sygehuse og er faste sagkyndige rådgivere for Sundhedsstyrelsen. Desuden
har de tilknytning til lægemiddelindustrien, bl.a. i form af afholdelse af foredrag og
modtagelse af sponsorrejser, som de ikke har oplyst i deres habilitetserklæringer.
Læger, der på samme tid har klinisk arbejde, opgaver med faglig rådgivning o.l. af of-
fentlige myndigheder og tilknytning til lægemiddelindustrien, er omfattet af flere re-
gelsæt, der kan sikre deres habilitet.
Generelt er lægers arbejde for en offentlig forvaltning omfattet af forvaltningslovens
habilitetsregler. Såfremt sundhedspersoner rådgiver Lægemiddelstyrelsen om læge-
midler, er de også omfattet af lægemiddellovens § 102. Det er den pågældende for-
valtnings ansvar at sikre, at de personer, der udfører opgaver for forvaltningen, ikke
er inhabile i forhold til den konkrete opgavevaretagelse.
Reglerne om inhabilitet i forvaltningsloven har til formål at forebygge, at en offentlig
myndighed træffer konkrete afgørelser, som er usaglige, fordi afgørelsen påvirkes af
særlige, personlige interesser. I forvaltningslovens § 3 er angivet en række inhabili-
tetsgrunde, der gælder for den, der virker inden for den offentlige forvaltning. En af
disse grunde er bl.a., at den pågældende selv har en særlig personlig eller økonomisk
interesse i sagens udfald.
På lægemiddelområdet er indført en skærpet fokus på habilitet bl.a. for medlemmer
af råd, nævn og udvalg nedsat i medfør af lægemiddelloven, som styrelsen rådfører
sig med.
Faste sagkyndige rådgivere og andre eksterne rådgivere i henholdsvis Sundhedssty-
relsen og Lægemiddelstyrelsen skal udfylde en særlig habilitetserklæring, inden de
påbegynder deres arbejde. I erklæringerne skal de bl.a. angive en række oplysninger,
som skal vise, om de har interesser i virksomheder, som kan påvirke deres objektive
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 879: Spm. om ministeren deler den opfattelse, som lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Sten Bønsing, den 22. august 2016 giver udtryk for i artiklen Toplæger oplyste ikke om økonomiske bånd til industrien i Jydske-Vestkysten om, at det må betragtes som brud på Forvaltningsloven, når offentligt ansatte læger tager imod eksempelvis sponsorrejser fra private virksomheder, fordi disse skal betragtes som gaver, til sundheds- og ældreministeren
rådgivning af styrelsen. Når en erklæring er udfyldt, vurderer myndigheden den en-
kelte sundhedspersons generelle habilitet i forhold til det arbejde, denne skal udføre.
Fejl og grove mangler i en udfyldt habilitetserklæring kan føre til ophør af sundheds-
personens ansættelses- eller kontraktforhold i Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddel-
styrelsen.
Hvorvidt en læges modtagelse af sponsorrejser fra en eller flere lægemiddelvirksom-
heder vil føre til lægens inhabilitet i medfør af forvaltningsloven og eventuelt læge-
middelloven, vil afhænge af en konkret vurdering i forhold til de opgaver, som lægen
skal udføre for den pågældende forvaltningsmyndighed. Der vil fx kunne være tale
om konkret inhabilitet, såfremt lægen skal medvirke til en forvaltningsmæssig afgø-
relse i forhold til en lægemiddelvirksomhed, som denne jævnligt har tilknytning til og
modtager rejser fra. Det er lægens ansvar at oplyse om konkrete forhold, der kan føre
til tvivl om denne habilitet, og habiliteten vurderes her i forhold til opgavevaretagel-
sen for myndigheden.
Foruden krav i forvaltningsloven og lægemiddelloven gælder en række supplerende
habilitetsregler i sundheds- og lægemiddellovgivningen bl.a. om modtagelse af øko-
nomiske fordele fra lægemiddelvirksomheder.
Som udgangspunkt må læger, der varetager patientbehandling, ikke modtage gaver
og andre økonomiske fordele fra lægemiddelvirksomheder for at sikre uvildighed i
lægernes medicinordination og -udlevering.
Efter den fælleseuropæiske og danske lægemiddellovgivning må læger i kliniske ar-
bejde dog gerne modtage økonomiske fordele i form af reklame, faglig information
og uddannelse om lægemidler og tilhørende repræsentation. Denne repræsentation
omfatter først og fremmest transport, overnatning og forplejning knyttet til en faglig
aktivitet. Som krav til de virksomheder, der tilbyder repræsentationen gælder, at alle
udgifter skal holdes på et rimeligt niveau og være nøje begrænset til hovedformålet
med den reklamemæssige eller faglige aktivitet. Ved aktiviteter i udlandet, må der
kun ydes betaling til repræsentationsudgifter, hvis afholdelse i udlandet er begrundet
i væsentlige indholdsmæssige, praktiske eller økonomiske omstændigheder.
Disse supplerende habilitetsregler indebærer, at læger i klinisk arbejde gerne må
modtage sponsorrejser fra lægemiddelindustrien under de nævnte betingelser. Det
gælder både offentligt ansatte læger, læger i andre ansættelsesforhold og læger med
egen virksomhed. Her vurderes habiliteten i forhold til patientbehandlingen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Hanne Bonne Jørgensen
Side 2