Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1608248
Dok. nr.: 203057
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 859 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 859:
”Vil ministeren oplyse hvor mange tilfælde omhandlende Disorders of Sexual Deve-
lopment (DSD) - inklusiv alle lidelser og syndromer, også Hypospadia - som er regi-
streret mellem januar 2011 og december 2015, gerne opdelt i årstal og hospital? Vil
ministeren herunder oplyse, om DSD er konstateret ved hhv. prænatal screening, ved
fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten”.
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 857- 858 vedr. identifikation og
klassifikationen Disorders of Sexual Development (DSD) i det danske sund-
hedssystem.
Der er så vidt vides ikke international konsensus om, hvad begrebet ”Disor-
ders of sex(ual) development” dækker over, men i det aktuelle spørgsmål, er
valgt de koder og kodetekster, som er indeholdt i Sygdomsklassifikationen
samt nedenstående afgrænsninger.
./.
I de vedhæftede udtræk fra LPR (Bilag 2) er anvendt de koder med tilhøren-
de tekster, som svarer til inddelingen i Sygdomsklassifikationen (ICD-10) og
viser alle de tilfælde af DSD, som er registreret mellem januar 2011 og de-
cember 2015 listet efter diagnosekode og opdelt efter dels årstal og dels
hospital.
Angående hvor mange personer med ”DSD (der) er konstateret ved hhv.
prænatal screening, ved fødslen eller hos ældre børn f.eks. ved puberteten”,
så kan udtræk i LPR ikke umiddelbart give svar på de stillede spørgsmål, men
aldersafgrænsningerne i tabellerne viser, hvilken aldersgruppe patienten har
tilhørt omkring registreringstidspunktet. Dette kan give et fingerpeg om,
hvilken alder patienten har haft på tidspunktet for den første sygehus-
kontakt med den pågældende aktions-diagnose.
Jeg kan henholde mig til ovenstående.