Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1683308_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-11-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1608248
Dok. nr.: 203056
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 858 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 858:
”Præcis hvilke sygdomme og syndromer er inkluderet i klassifikationen Disorders of
Sexual Development (DSD) i det danske sundhedssystem?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Der eksisterer ikke systematiske registre over patienter med DSD.
Disorders of Sex Development indgår ikke i WHO’s Classification of Diseases
and Related Health Problems, 10th Revision (ICD-10), der danner grundlag
for den danske oversættelse: Klassifikation af sygdomme og helbredsrelate-
rede tilstande (Sygdomsklassifikationen), som anvendes ved indberetning til
Landspatientregisteret (LPR).
I den kommende specialevejledning for pædiatri fra Sundhedsstyrelsen, som
forventes at træde i kraft i løbet af 2017, anvendes følgende inddeling af
DSD tilstandene:
(1) Kønskromosomanomalier (fx Turner og Klinefelter syndrom)
(2) Forstyrrelser i androgen syntese eller funktion (dannelse og funktion af
kønshormoner)
(3) Gonade-dysgenesi (mangelfund udvikling af kønskirtler)
(4) Andre forstyrrelser i ovarie- eller testikelfunktion.
./.
Sundhedsdatastyrelsen kan supplerende oplyse, at i ICD-10 er de ovennævn-
te sygdomme og/eller sygdomsgrupper placeret i forskellige kapitler. I den
vedhæftede kodeliste (Bilag 1) er anvendt de koder med tilhørende kode-
tekster, som svarer til inddelingen i Sygdomsklassifikationen (ICD-10).
Med gul er markeret de koder, der er relevante i forhold til ovenstående
grupper af diagnoser.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Mathias Ørberg Dinesen