Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt
1665614_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-09-2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPAJU /KKO
Sagsnr.: 1608220
Dok. nr.: 169445
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. august stillet følgende spørgsmål
nr. 847 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 847:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan de faglige retningslinjer på området er ift.
medicinering af intensivpatienter, og hvilke konsekvenser det kan have for patienter-
ne, hvis de bliver udsat for overmedicinering? ”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Sundhedssty-
relsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen har i sit bidrag taget udgangspunkt i medicinsk behandling med
sedativa (beroligende lægemidler) i forbindelse med behandling af kritisk sygdom.
Sundhedsstyrelsen forholder sig derfor ikke til medicinsk behandling af de lidelser,
der kan ligge til grund for, at patienter behandles på intensiv afsnit, som fx behand-
ling af infektioner, eller specifikke behandlinger af de organsvigt som patienten ople-
ver, fx dialyse.
Sedation består typisk af en kombination af smertestillende medicin (opioid) og so-
vemedicin (hypnotika). Intensivpatienter, som modtager respiratorbehandling, har
tidligere altid fået sedation i større eller mindre omfang.
Overordnet er den faglige vurdering, at anvendelse af sedativa til kritisk syge patien-
ter skal undgås, hvor det er muligt og i de øvrige tilfælde begrænses mest muligt mht.
mængde og varighed af behandlingen. Udvalgte patientgrupper bør altid sederes, ek-
sempelvis patienter med forhøjet intrakranielt tryk eller patienter, som undergår
temperatur kontrol efter hjertestop. Men derudover vil beslutning om brug af sedati-
on bero på en individuel vurdering, det vil eksemplvis være meget individuelt om re-
spiratorbehandling uden sedation tolereres.
Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) har i 2014 udarbejdet
anbefalinger for strategi i forhold til sedation af patienter. Anbefalingerne har det
formål at sikre en ensartet dansk praksis af høj kvalitet vedrørende brug af sedativa
hos kritisk syge patienter (i respirator) på danske intensiv afdelinger, og herunder at
lindre smerte, angst og ubehag med færrest mulige bivirkninger, og minimere det
samlede forbrug af sedativa i forbindelse med kritisk sygdom. I anbefalingerne be-
skrives strategien som syv trin, som gennemløbes forud for sedation, og som skal sik-
re en hensigtsmæssig håndtering af gener forbundet med behandling af kritisk syge
patienter. De syv trin udgør identifikation og behandling af smerter, angst, delirium,
dyspnø (lufthunger), abstinens, søvn og døgnrytmeforstyrrelser og gener fra mave og
tarm. Det er vurderingen, at dette kan bidrage til at mindske behovet for sedation.
SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 847: Spm. om redegørelse for, hvordan de faglige retningslinjer på området er ift. medicinering af intensivpatienter, til sundheds- og ældreministeren
Det fremgår samtidig af anbefalingerne fra DASAIM, at sedation bør ses som et ele-
ment til at sikre komfort hos kritisk syge patienter, når andre trin til at sikre patien-
ternes komfort ikke har tilstrækkelig effekt.
Som det fremgår ovenfor, så er sedation en del af behandlingen for nogle kritisk syge
patienter, som forventeligt direkte har gavn af behandlingen. Flere forsøg har indike-
ret mulig positiv effekt ved anvendelse af mindre sedation, men evidensen skønnes
ikke på nuværende tidspunkt at være konklusiv.
Der ses i en metaanalyse af området, at øget anvendelse af sedation er forbundet
med længere tid i respirator og længere indlæggelse på intensivafdeling.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Annemette Juul
Side 2