Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-09-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1608073
Dok. nr.: 165572
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. august 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 843 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 843:
”Vil ministeren oplyse, om Styrelsen for Patientsikkerhed har erfaringer med, at
udenlandske læger på grund af manglende kvalifikationer bliver afvist efter at have
søgt ansættelse på et dansk hospital, for derefter at opnå ansættelse på et andet
hospital, og i givet fald hvor mange læger det drejer sig om årligt de sidste fem år?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Patientsikkerhed, der har oplyst, at sty-
relsen ikke har erfaringer med, at udenlandske læger grundet manglende kvalifikati-
oner bliver afvist efter at have søgt ansættelse på et hospital og derefter opnår an-
sættelse på et andet hospital.
Styrelsen for Patientsikkerhed har desuden bemærket, at den ikke er direkte involve-
ret i konkrete ansættelser og ikke modtager denne type oplysninger.
Jeg kan herudover oplyse, at Sundhedsstyrelsen (nu Styrelsen for Patientsikkerhed)
har udarbejdet en pjece
1
, som bl.a. beskriver arbejdsgiverens ansvar i forbindelse
med ansættelser. Af pjecen fremgår det, at arbejdsgivere og centrale myndigheder
begge har del i ansvaret for, at sundhedspersonalet er fagligt kvalificerede til de job,
de skal bestride.
Det betyder helt konkret, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der er ansvarlig for
at ordningerne for autorisation, godkendelse af uddannelser og anerkendelser af
specialer opfylder kravene i love og bekendtgørelser. Regionerne har som arbejdsgi-
ver ansvaret for at have gode rutiner ved ansættelser, så de får udvalgt og ansat de
bedst kvalificerede fagpersoner, ligesom de skal sikre sig at personalet er bekendt
med lovgivningen inden for sundhedsområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Simone Poulsen
http://stps.dk/da/nyheder/2016/revideret-pjece-om-ansaettelse-af-sundhedsfagligt-
personale
1