SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om at redegøre for, hvordan reglerne er for godkendelse af udenlandske lægers autorisation i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 16-09-2016

Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-

litik og Jura

Sagsbeh.: DEPSPO

Sagsnr.: 1608073

Dok. nr.: 165527

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. august 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 841 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 841:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan reglerne er for godkendelse af udenlandske læ-

gers autorisation i Danmark? Hvilke forskelle er der på, om en udenlandsk læge er fra

et andet EU-land eller ej, og hvilke værktøjer og forpligtelser har hhv. regionerne og

Styrelsen for Patientsikkerhed til at sørge for, at en udenlandsk læge lever op til dan-

ske standarder, inden lægen ansættes på et dansk hospital?”

Svar:

Helt indledningsvist vil jeg gerne understrege, at regionerne som arbejdsgivere skal

sikre sig, at de læger, som de ansætter, har de fornødne kompetencer.

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Vurdering af ansøgninger om autorisation fra læger uddannet i udlandet foretages i

henhold til forskellige regelsæt primært i forhold til statsborgerskab samt, hvilket

land, ansøger er uddannet i:



Læger uddannet i EU, jf. Direktiv 2005/36/EF / Bekendtgørelse om EU- og

EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sund-

hedsperson

Læger uddannet (autoriseret) i de nordiske lande, jf. Bekendtgørelse af

overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fæl-

les nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundheds-

væsenet og veterinærvæsenet

Læger uddannet i lande udenfor EU og Norden (3. lande), jf. Bekendtgørelse

nr. 1372 af 09/12/2010 om autorisation af læger, der er statsborgere i

og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS med senere ændringer



EU-statsborgere uddannet i EU medlemslande (EU læger)

Ifølge EU direktivet er der tre principper for anerkendelse af EU lægers uddannelser:

1. Princippet om automatisk anerkendelse

2. Princippet om anerkendelse i henhold til erhvervede rettigheder

3. Princippet om anerkendelse i henhold til generelle bestemmelser

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 841: Spm. om at redegøre for, hvordan reglerne er for godkendelse af udenlandske lægers autorisation i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

Automatisk anerkendelse

En læge, der er statsborger i og har gennemført uddannelse i et EU medlemsland, der

er i overensstemmelse med de krav til uddannelse, der fremgår af direktivet, har ret

til helt automatisk at få anerkendt deres uddannelse i Danmark. Det betyder, at en

læge, der har gennemført en lægeuddannelse, der omfatter fem års studier samt

mindst 5500 timers teoretisk og praktisk undervisning har ret til anerkendelse og

dermed dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge. Ligeledes har

en læge, der herefter har gennemført en speciallægeuddannelse, der omfatter teore-

tisk og praktisk undervisning samt opfylder den minimumsvarighed, der fremgår af

direktivet for hvert enkelt speciale, ret til automatisk anerkendelse af den speciallæ-

geuddannelse, der er gennemført i andet EU land.

Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har mulighed for at stille krav om

prøve eller prøvetid og ikke har mulighed for at foretage en nærmere vurdering af

f.eks. uddannelsens indhold. Styrelsen for Patientsikkerhed kan dermed ikke foretage

en nærmere vurdering af, om sundhedspersonen har de samme faglige kvalifikatio-

ner, som en dansk uddannet læge forventes at have.

Anerkendelse efter princippet om erhvervede rettigheder

I tilfælde af, at en læge ikke opfylder de krav til uddannelse, der giver ret til automa-

tisk anerkendelse, har lægen ret til automatisk at få anerkendt sin uddannelse, hvis

ansøgningen suppleres med en erklæring, hvor det fremgår, at lægen i løbet af de

sidste fem år faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som læge/speciallæge i

mindst tre på hinanden følgende år i pågældende medlemsland.

Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har mulighed for at foretage en

nærmere vurdering af f.eks. uddannelsens indhold, selvom uddannelsen ikke opfylder

de krav, der er til f.eks. varighed og indhold og dermed heller ikke give afslag på an-

søgningen. Ligeledes er der ikke mulighed for at stille krav om prøve eller prøvetid.

Anerkendelse efter princippet om generelle bestemmelser

I tilfælde, hvor en læge af særlige årsager ikke opfylder ovenstående krav, kan der fo-

retages en vurdering af, om der er væsentlige forskelle mellem ansøgers uddannelse

og den danske uddannelse. Hvis der konstateres væsentlige mangler og disse ikke er

udlignet ved erhvervserfaring, kan styrelsen stille krav om udligningsforanstaltninger i

form af prøve eller prøvetid.

Nordiske (EU) statsborgere uddannet i nordiske (EU) lande (nordiske læger)

En læge, der er statsborger i et af de nordiske lande og som har modtaget autorisati-

on og speciallægeanerkendelse i et af de nordiske lande har ret til samme autorisati-

on og speciallægeanerkendelse i Dannmark, uanset i hvilket land lægen er uddannet.

Side 2

Det betyder, at en læge, der er (blevet) statsborger i f.eks. Sverige og uddannet i Pa-

kistan har ret til dansk autorisation og speciallægeanerkendelse, hvis han har modta-

get dette i et af de nordiske lande.

Statsborgere og læger uddannet i lande uden for EU/Norden (tredje-landslæger)

Læger, der ikke er EU statsborgere og som har gennemført uddannelse i lande, der

ikke er medlem af EU, skal have vurderet deres uddannelse som værende ”egnet til

afprøvning” og efterfølgende gennemføre i nævnte rækkefølge:



Sprogprøve

Skriftlig og mundtlig medicinske fagprøver samt 3 dages kursus i dansk

sundhedslovgivning

12 (evt.6) måneders evalueringsansættelse

Efter at have gennemført ovenstående betingelser kan lægen søge om at modtage

dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge. Omvendt, hvis lægen

f.eks. ikke kan bestå de faglige prøver eller i sin evalueringsansættelse vurderes til ik-

ke at have nødvendige faglige kompetencer, vil Styrelsen for Patientsikkerhed have

mulighed for at give afslag på dansk autorisation.

Forskelle

Forskellen på godkendelse af EU/ nordiske læger og 3. landslæger er derfor, at styrel-

sen for så vidt angår 3. landslæger har mulighed for at vurdere uddannelsers indhold

og varighed og efterfølgende teste, om hver enkelt læge er i besiddelse af de sprogli-

ge/kommunikative og faglige/kliniske kompetencer, der er nødvendige for at fungere

i det danske sundhedsvæsen, hvorimod styrelsen som udgangspunkt er forpligtet til

helt automatisk at godkende EU lægers beviser for uddannelse og nordiske lægers

autorisation og speciallægeanerkendelse.

På nuværende tidspunkt er der for EU/nordiske læger ikke nogen forudgående kon-

trol af sproglige færdigheder inden, der udstedes autorisation. Med det reviderede

anerkendelsesdirektiv, der trådte i kraft den 18. januar 2016 er dette dog blevet mu-

ligt. Hvis denne mulighed skal udnyttes kræver det dog, at den nuværende imple-

menteringsbekendtgørelse ændres.

Styrelsen sikrer sig - inden udstedelse af autorisation - for alle læger uanset oprindel-

sesland, at pågældende læge ikke har fået frataget sin ret til at fungere som læge i

det land, hvor lægen sidst har arbejdet som læge. Både ved at modtage dokumenta-

tion for dette direkte fra de kompetente sundhedsmyndigheder i pågældende land,

men også for EU og nordiske lægers vedkommende ved at slå lægen op i det ny-

etablerede EU advarselssystem (IMI – alert), hvor samtlige EU medlemslande er for-

pligtede til senest tre dage efter dato for afgørelse at meddele øvrige EU lande om til-

fælde, hvor en læge er blevet begrænset i eller er blevet forbudt at udøve virksom-

hed som læge.

Side 3

Værktøjer og forpligtelser til sikring af at lægen lever op til danske standarder:

Der henvises til Styrelsen for Patientsikkerheds pjece ”Ansættelse af sundhedsfagligt

personale – Gode Råd og Præciseringer”, hvor arbejdsgivers ansvar ved ansættelse af

sundhedsfagligt personale – herunder læger - beskrives. I pjecen er der en kort be-

skrivelse af de regelsæt, der er gældende for, at udenlandsk uddannede sundheds-

personer, herunder læger, kan modtage autorisation. Samtidig fremgår det, at ar-

bejdsgiver altid bør sikre sig, at den person (læge), der ansættes, har de faglige kvali-

fikationer, der kræves for at kunne bestride pågældende stilling, har tilstrækkelige

sproglige færdigheder og kommunikationsevner i forhold til opgavevaretagelsen og

samlet set må anses som værende egnet til stillingen. Derudover opfordres ansættel-

sesstedet til at tage referencer på ansøger, så det sikres, at der ikke i tidligere ansæt-

telser har været problemer.

Efter udstedelse af dansk autorisation er lægen omfattet af Autorisationslovens til-

synsbestemmelser og arbejdsgiver har ansvar for at have gode rutiner ved ansættel-

ser, så de får udvalgt og ansat de bedst kvalificerede fagpersoner, ligesom de skal sik-

re sig, at personalet er bekendt med lovgivning indenfor sundhedsområdet”.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Simone Poulsen

Side 4