SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. august 2016 om psykiatri, bosteder, koordination og udskrivningsaftaler, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

Psykiatri og Lægemiddelpolitik

DEPPESK

1606041

118433

15. juli 2016

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[SUU & SIU, FT, folketingspolitikere]

Samråd om bosteder og psykiatri

Tak til social- og indenrigsministeren for ordet.



Og jeg vil også takke Sundheds- og Ældreudvalget for

spørgsmål AE om, hvad vi vil gøre for at forbedre

samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den

kommunale indsats.



Og tak for spørgsmål AF om, hvordan social- og

indenrigsministeren og jeg stiller os over for forslaget om

en ny type tilbud for at lukke hullet mellem den regionale

psykiatri og den kommunale indsats.



Og endelig tak for spørgsmål AS, om værktøjerne

udskrivningsaftaler og koordinationsplaner bliver brugt i

et tiltrækkeligt omfang.

Hvad årsagerne er til niveauet for, hvordan de

bliver brugt og, hvad jeg som minister i givet fald vil

gøre.

SUU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 838: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. august 2016 om psykiatri, bosteder, koordination og udskrivningsaftaler, til sundheds- og ældreministeren

De to første spørgsmål er, som social- og indenrigsministeren

var inde på, stillet til os begge.



Det sidste er stillet til mig som sundheds- og

ældreminister.

***

Lad mig begynde med at sige, at drabet på en medarbejder på

Center Lindegården i påsken er dybt, dybt tragisk.



Og desværre – som vi alle ved – står denne sag ikke alene.

De tragiske episoder understreger, at der på nogen botilbud er

en stor udfordring i at skabe trygge og sikre botilbud for såvel

beboere som medarbejdere.

Som social- og indenrigsministeren var inde på, så er det her

noget, vi i regeringen tager meget alvorligt.

Social- og indenrigsministeren og jeg er optaget af, at vi i

fælleskab finder en løsning på, hvordan vi bliver bedre til at

forebygge vold på bosteder.

Side 2

Men vi må, som social- og indenrigsministeren også var inde på,

samtidig sande, at der ikke er klare, enkle løsninger på det her

problem.



For så var problemerne jo forhåbentligt blevet løst for

længe siden.

Social- og indenrigsministeren og jeg har været enige om, at det

var vigtigt at lytte og være i dialog, inden vi lægger os fast på

bestemte løsninger.

Vi har – som min ministerkollega også sagde, holdt en række

møder for at høre forskellige parters bud på, hvad problemerne

skyldes, og hvor de ser løsningsmuligheder.



Vi har mødtes med de faglige organisationer på området,

og vi har besøgt henholdsvis den regionale psykiatri i

Roskilde og Center Lindegården.



Og vi har holdt møde borgmesteren for Københavns

Kommune.



Og så har vi, som bekendt, også haft politiske drøftelser

lige inden sommerferien, hvor spørgerne også deltog.

Side 3

Det har været vigtigt for os at høre medarbejdere på begge

områder fortælle om deres syn på sagen.

Som jeg ser det, så har vi et ansvar for i fællesskab at finde en

ordentlig løsning på de her udfordringer.



Både i forhold til at sikre en ordentlig indsats for de

borgere, der er syge.



Men også i forhold til at sikre, at bostederne er et sikkert

og trygt sted at være for både beboere og medarbejdere.

***

Vi er nok alle enige om, at der er brug for en styrket

voldsforebyggende indsats på botilbud.

Som social- og indenrigsministeren nævnte, så har regeringen,

KL og Danske Regioner– som led i forsommerens økonomiaftaler

– forpligtet hinanden på i fællesskab at belyse konkrete tiltag,

der kan forebygge voldsepisoder på bosteder.



Forslagene fremlægges for regeringen i slutningen af

denne måned.

Det kommer jeg nærmere ind på senere.

***

Side 4

Vi er kaldt i samråd i dag blandt andet for at svare på, hvad vi,

som ministre, vil gøre for at forbedre samarbejdet mellem den

regionale psykiatri og den kommunale indsats for mennesker

med psykiske lidelser.



Og forhindre flere drab på bosteder.

Som ministre for henholdsvis social- og sundhedsområdet skal vi

selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte et godt

samarbejde på tværs af de to sektorer.

Vores forpligtelse er at sikre, at de overordnede rammer for et

godt samarbejde er til stede i form af lovgivning og centrale

samarbejdsværktøjer.

Til gengæld har kommuner og regioner til opgave at sikre, at de

tilgængelige værktøjer bruges.

Der eksisterer i dag rigtig mange værktøjer, der har til formål at

sikre sammenhæng på tværs.



Også – eller måske især – når det gælder mennesker med

komplekse problemstillinger for eksempel psykisk lidelse

og samtidigt misbrug.

***

Side 5

Et helt grundlæggende værktøj er sundhedsaftalerne mellem

regioner og kommuner.



Et sted, hvor sundhedsaftalerne netop skal vise deres

værd, er for den gruppe af mennesker med svær psykisk

lidelse og et samtidigt misbrug, som måske også har en

foranstaltningsdom.

Formålet med sundhedsaftalerne er at sætte retningen for det

samarbejde, der skal sikre, at de mennesker får tilbudt en

sammenhængende og koordineret indsats på tværs.

De tværgående temaer i sundhedsaftalerne er blandt andet:



Hvordan tilrettelægger vi bedst arbejdsdeling og

samarbejde?



Hvordan videndeler vi bedst og yder sundhedsfaglig

rådgivning på tværs?



Hvordan udveksler vi oplysninger om kapacitet og sikrer

en smidig informationsstrøm?



Og hvordan udvikler vi kvaliteten i de tværgående forløb

og styrker patientsikkerheden?

Side 6

Sundhedsaftalerne er altså

det

generiske værktøj, som er helt

nødvendigt for at sikre gode og smidige forløb på tværs af

regioner og kommuner.



Sammen – naturligvis – med en vilje til samarbejde.



Og en kultur og en ledelse, der understøtter det gode

samarbejde.

***

Et andet vigtigt redskab er udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner, som jeg også er kaldt i samråd om.

Det er – i henhold til psykiatriloven - overlægens ansvar at indgå

en udskrivningsaftale med patienter, der efter udskrivning må

antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale

tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.



Aftalen indgås mellem patienten, den psykiatriske

afdeling og andre relevante parter – Det kan være en

kommune eller et botilbud.

Hvis patienten ikke selv vil medvirke til at indgå sådan en aftale,

har overlægen ansvaret for at udarbejde en koordinationsplan –

også i samarbejde med alle relevante parter.

Side 7



Koordinationsplanen indeholder både de

behandlingsmæssige og sociale tilbud til borgeren.

Jeg mener, at regioner og kommuner skal lægge sig i selen for at

bruge de her redskaber mere.

Det er ikke er alle patienter, der skal have udskrivningsplaner og

koordinationsplaner.



Det er kun de personer, man forventer, ikke selv vil søge

den behandling eller sociale tilbud, der er nødvendige for

deres helbred.

Men jeg synes, at det er påfaldende, at der er så stor variation

regionerne imellem – i forhold til, hvor mange planer, der

udarbejdes.



Det undrer mig fx, at Region Midtjylland står for over

halvdelen af alle udskrivningsaftaler og

koordinationsplaner på landsplan – små 600 – mens der

eksempelvis i Region Hovedstaden og i Region Sjælland

blev udarbejdet henholdsvis 127 og 42.

Det er jo helt skævt.

Side 8

Jeg vil som minister for sundhedsområdet se på, hvad der er op

og ned i forhold til at få udarbejdet planerne.

Jeg har hørt gisninger om, at forskellene kan skyldes, at nogle

regioner ikke får registreret det, når de laver planer.

Men jeg har også hørt, at det skyldes, at det er svært at få

partnerne til at mødes om at få lavet en plan for borgeren.

Og det er selvfølgelig ikke i orden.

Jeg har i første omgang bedt Sundhedsstyrelsen om at belyse

årsagerne til de store forskelle i regionernes og kommunernes

brug af disse planer.



Sundhedsstyrelsen sætter temaet på dagsordenen i deres

Task Force for Psykiatriområdet.



Her sidder blandt andet psykiatridirektørerne fra de fem

regioner.



Men også Danske Regioner og KL sidder med.

Og så ved jeg, at det er det et område, man ser på i den hurtigt

arbejdende arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til

voldsforebyggende tiltag på bosteder inden udgangen af august.

Side 9



Den vender jeg tilbage til.

Og for at runde det her emne af, så er det min holdning, at hvis

der er noget, jeg som minister kan gøre for at understøtte, at

det her redskab bruges lokalt, så vil jeg selvfølgelig se på det.

***

Vi er også blevet spurgt om, hvordan vi stiller os over for

forslaget om at oprette en ny type tilbud til at lukke hullet

mellem den regionale psykiatri og de kommunale botilbud, som

en række parter har peget på.



Særligt i forhold til den gruppe borgere med svære

psykiske lidelser, misbrug, udadreagerende adfærd og i

nogle tilfælde også en foranstaltningsdom.

Men et forslag om en ny institutionstype afføder jo samtidig

rigtig mange spørgsmål:

Hvordan skal der visiteres til tilbuddet?

Hvem er den præcise målgruppe?

Hvem skal drive tilbuddet?

Side 10

Skal det forankres i regionerne eller i kommunerne?

Hvilke beføjelser er der brug for?

Er der behov for ny lovgivning?

Og så videre.

Det er blot nogle få af de mange spørgsmål, det rejser.

Lad mig starte med at slå fast:



Jeg er hverken for eller imod en ny tilbudstype.



Jeg vil rigtig gerne arbejde grundigt med spørgsmålet,

men det vigtige for mig er at sikre, at den løsning, vi

beslutter, også er den helt rigtige løsning.

En ny institution løser jo ikke problemerne i sig selv.

Som jeg nævnte tidligere, så er der med økonomiaftalerne for

2017 enighed om, at regeringen, KL og Danske Regioner i

fælleskab ser på tiltag, der kan forbedre indsatsen på området.

Regeringen har som bekendt besluttet, at vi nedsætter en

arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KL, Danske

Regioner og en række ministerier.

Side 11

Vi har nu sat os sammen for blandt andet at se på mulighederne

for nye tilbudsformer, hvor vi går til bunds i forhold til de mange

spørgsmål, som en eventuel ny tilbudsform stiller.

Der er tale om en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, som allerede

kommer med et bud i slutningen af denne måned.

***

Jeg hæfter mig ved, at flere parter – inklusiv spørgernes parti –

har fremhævet et behov for at udvide personalets beføjelser af

hensyn til beboernes og personalets sikkerhed.

Det ser vi også på i arbejdsgruppen.

Dét, der dog er afgørende for mig i forhold til øget beføjelser, er,

at der ikke sker yderligere tvang over for mennesker med

psykiske lidelser.

Niveauet for tvang er generelt for alt for højt i Danmark.



Og vi arbejder målrettet på at nedbringe tvang.

Side 12



Dét, som jeg hører noget musik i, er dog, at hvis vi med

mindre indgribende beføjelser, måske kan forebygge

tvangsanvendelser, som Danske Regioner har været ude

at sige.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ser på medarbejderes og

beboeres sikkerhed, men det er også væsentligt, at vi sikrer en

god behandling af høj kvalitet uden brug af unødig tvang.

For at vende tilbage til min indledende bemærkning om, at det

er vigtigt, at vi i

fællesskab

ser på, hvad vi kan gøre bedre for

denne her mindre målgruppe.



Så vil jeg gerne tilføje nogle betragtninger.

Center Lindegården i Roskilde har ud fra en faglig vurdering

peget på 12 borgere, som de vurderer, kan have gavn af et nyt

tilbud med en højere sikkerhed.

Når jeg læser beskrivelsen af de 12 borgere, så kan jeg ikke lade

være med at tænke på, om nogle af dem ikke burde være

indlagt i psykiatrien.

Et af de spørgsmål, jeg stiller mig selv, er, om det simpelthen er

blevet for svært for nogle borgere at blive indlagt i psykiatrien?

Side 13



Måske er der behov for at se på, hvordan en mindre

gruppe borgere med mange og korte indlæggelser bag sig,

kan få en lidt lettere adgang til indlæggelse.

Jeg ved, at det også er noget, man ser på i arbejdsgruppen.

***

Afslutningsvist vil jeg nævne, at jeg også ser frem til, at vi

fortsætter de politiske drøftelser om konkrete forslag til,

hvordan vi kan forbedre den voldsforebyggende indsats, når vi

mødes lidt senere på måneden.

Mange tak for ordet.

Side 14